ALFA ROMEO 8C 2300 MONZA

ALFA ROMEO 8C 2300 MONZA

Den to-sædede Grand Prix-bil, Alfa Romeo 8C 2300 Monza, blev konstrueret i 1931 med motoren fra gadebilen 8C 2300. Ved konstruktion af motoren havde Vittorio Jano “genbrugt” målene for boring og slaglængde fra den 6-cylindrede motor i model 6C 1750, og Jano havde skabt en bemærkelsesværdig 8-cylindret, kompressorladet rækkemotor med to overliggende knastaksler. Cylinderblokken var delt i to og var fremstillet af aluminium, ligesom topstykket. Knastakslerne var kædetrukne via et gearhjul, placeret midt i cylinderblokken. Motoren ydede 165hk, hvilket rakte til en tophastighed på 210km/t.

 

Denne Alfa Romeo 8C 2600 Monza fra 1932 kan ses på bilmuseet ved Vedstaarup Teglværk nær Assens (8C 2300 og 8C 2600 ser ens ud, jf. tekst).

8-cylindret rækkemotor med to overliggende knastaksler, der bliver trukket at tandhjul midt på knastakslerne.

 

Ved Mille Miglia i april 1931 deltog 99 biler, hvoraf næsten 1/3 var Alfa Romeo. To af bilerne var den nykonstruerede Grand Prix-bil, 8C 2300, og de blev kørt af Tazio Nuvolari og Luigi Arcangeli. Halvvejs på strækningen Brescia-Rom-Brescia førte Nuvolari med to minutter foran tyskeren Rudolf Caracciola i en 7,1 liter kompressorladet Mercedes-Benz SSKL, og Arcangeli var nummer fem, selvom han allerede havde skiftet dæk ni gange. Undervejs i løbet slog Nuvolari sig på vindspejlet, så han blødte fra munden, men han kunne fuldføre og kom i mål som nummer ni, efter at have skiftet dæk 18 gange. Løbet blev vundet af Caracciola, og Arcangeli måtte udgå.

Alfa Romeo fik revanche ved det 584km lange, sicilianske landevejsløb Targa Florio i maj 1931, hvor Alfa Romeo kom i mål som nummer 1, 2, 4, 5 og 6. Nuvolari og Arcangeli blev henholdsvis nummer ét og seks i en 8C 2300 Monza, de øvrige Alfa Romeoer var alle 6C 1750, og nummer to var en Bugatti type 51. I løbet af 1931 vandt en 8C 2300 Monza i alt ni løb, hvoraf de fem var med Nuvolari ved rattet. Det italienske Grand Prix på Monza i maj 1931 blev også vundet af Nuvolari i en 8C 2300 Monza, og det er på grund af denne sejr, at bilen fik tilnavnet Monza.

I løbet af 1932 vandt model 8C 2300 Monza i alt 11 løb, herunder Monacos Grand Prix, Targa Florio og Eifelrennen på Nürburgring, og andre Alfa Romeoer vandt 19 løb. Nuvolari vandt i alt otte løb, heraf to i en 8C 2300 Monza. I starten af 1933 trak Alfa Romeo sig fra væddeløbskørsel, fordi man havde været for overlegne i 1932, og de 10 stk. 8C 2300 Monza blev overdraget til Scuderia Ferrari, der blev ledet af Enzo Ferrari. Seks biler fik motorerne ændret ved at øge boringen til 68 mm, hvormed slagvolumen blev øget til 2556 ccm, og modellen hed nu 8C 2600 Monza, ydede 180 hk og havde en tophastighed på 225km/t.

Et par biler blev ombygget til sportsvognsløb og forsynet med lys, skærme og reservehjul. I løbet af 1933 vandt 8C 2300/2600 Monza i alt 27 løb, herunder et vinterløb i Sverige i februar, Tunis’ Grand Prix, Eifelrennen på Nürburgring og Targa Florio.

I 1934 vandt 8C 2600 Monza fem løb, herunder Mille Miglia med Achille Varzi ved rattet.

Det lykkedes Enzo Ferrari at sikre sig reservedele nok til at fremstille ekstra eksemplarer af 8C 2300/2600 Monza, og der eksisterer i dag mere end 20 biler, selvom der i 1931 og 1932 kun blev fremstillet i alt ti biler.

Bagsiden af kølerdækslet indeholder et termometer, så chaufføren kan se kølevandets temperatur. 50℃ er normalt, 80-90℃ er det maksimale, og 100℃ betyder stop.

Den sorte hingst på gul baggrund er Enzo Ferraris bomærke. SF står for Scuderia Ferrari (italiensk for Ferraris Væddeløbsstald).

Ja, den er god nok, en ægte Alfa Romeo 8C – men ikke en ægte 8C 2600 Monza.

Britiske Jaeger-instrumenter, speedometer med miles per hour og tændingslås fra Bosch i Tyskland (ikke på billedet). En ekstra, stor og tydelig omdrejningstæller.

SPECIFIKATIONER, 8C 2300 Monza

Opbygning
Chassisramme af stål med karrosseri af stålplade. Langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse placeret ved motor. Baghjulstræk.

Motor
8-cylindret rækkemotor med to tandhjulstrukne, overliggende knastaksler og to ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af aluminium. Boring 65 mm. Slaglængde 88 mm. Slagvolumen 2336 ccm. Kompression 6,5:1. En enkelt-karburator af typen Memini SI36 eller Memini SI42P, 1 Lobe-kompressor. Maksimal ydelse 165hk v/5.400o/m. Litereffekt 70,6 hk/l.

Transmission
Manuel 4-trins gearkasse med gearstang, placeret i gulvet. Tør flerplade-kobling. Udveksling i gearkasse: 

1: 3,4:1

2: 1,9:1

3: 1,32:1

4: 1:1

R: 2,9:1 

Udveksling i differentiale: 3,769:1 eller 3,267:1.

Styretøj
Snekke/rulle.

Hjulophæng
For: Stiv aksel med halvelliptiske bladfjedre og friktions-støddæmpere.
Bag: Stiv aksel med halvelliptiske bladfjedre og dobbelte friktions-støddæmpere.

Bremser
Mekanisk system med tromlebremser for og bag. Mekanisk håndbremse på alle hjul.

Hjul
Trådhjul med dæk i størrelse 5,5×19”.

Mål og vægt
Længde 384 cm. 

Højde 120 cm. 

Akselafstand 265 cm. 

Sporvidde for/bag 138/138 cm. 

Egenvægt 920 kg. 

Benzintank 130 liter. 

Tophastighed 210 km/t.

Produktion
1931, 2.336 cm3 165 hk: 6 stk.
1932, 2.556 cm3 178 hk: 4 stk.

På røntgentegningen ses bl.a. den 8 cylinderede rækkemotor med tilhørende kompressor.

Tekst: Erik Schifter-HolmFoto: Erik Schifter-Holm, Lars R. Nissen og Internettet.