Tegning af 135 graders V16-motor med fire overliggende knastaksler og fire lobe-kompressorer.

Denne bil blev konstrueret i 1939 af spanieren Wifredo Ricart som en afløser for model 316, der havde en 60 graders V16-­motor. Model 162 havde en usædvanlig 135 graders V16-motor og et meget strømlinet karrosseri. I modsætning til model 316 havde den ny V16-motor kun en krumtapaksel.

Wifredo Pelayo Ricart y Medina blev født i Barcelona i 1897 og begyndte at arbejde for Alfa Romeo i 1936 efter at være flygtet fra Spanien.

Motoren blev konstrueret i Storbritannien af Harry Ricardo, der havde ry for at være en mester udi topstykker. Valget af Harry Ricardo skyldtes ikke alene hans ry, men den kendsgerning, at Alfa Romeo havde besluttet at benytte en ekstern motorkonstruktør, på grund af travlhed på Portello-fabrikken, hvor der blev fremstillet motorer til lastbiler og flyvemaskiner.

Resultatet var en kvadratisk (samme boring og slaglængde), kompressorladet motor på 2.995 ccm.

Motoren blev testet i en prøvebænk i foråret 1940 og ydede 490 hk ved 7.800 o/m. Fødesystemet bestod af to lodrette, tredobbelte karburatorer og fire lobe-kompressorer, fremstillet af Alfa Romeo.

Bilen havde tre brændstoftanke, en bag chaufføren og en på hver side af chaufføren, med en samlet kapacitet på 260 liter.

Der blev fremstillet komponenter til i alt seks biler, men da Italien erklærede Frankrig og Storbritannien krig, den 10. juni 1940, nåede der kun at blive fremstillet en bil, som aldrig kom til at deltage i væddeløb.

I 1941 konstruerede Wifredo Ricart Alfa Romeo 163, en meget let bil med centermotor og et bemærkelsesværdigt karrosseri. Motoren kom fra Alfa Romeo 162, men den var nu uden de fire kompressorer og ydede 190 hk ved 7.400 o/m. Også denne model kom aldrig i produktion på grund af krigen.

Tegning af Alfa Romeo 163 med centermotor. Denne meget fremsynede konstruktion kom aldrig i produktion. Tænk engang, at det allerede var i 1941, at modellen var på tegnebrættet.