I en tid, hvor flyvende tallerkener og Mars-mænd næsten dagligt blev omtalt i pressen, præsenterede Alfa Romeo en ny, åben 2-liters sportsvogn, der hurtigt fik tilnavnet Disco Volante (italiensk for flyvende tallerken).

Man forstår godt, at 1900 C52 fik tilnavnet Den Flyvende Tallerken, når man betragter bilens facon.
Bilen havde lav Cw­-værdi, men også for meget aerodynamisk “løft”.

Motoren var fra model 1900 Sprint, tunet til at yde 158hk, hvilket gav bilen en tophastighed på 220km/t. Bilens opbygning var en rørramme-konstruktion, beklædt med et stålkarrosseri, designet af Touring. Designet var bemærkelsesværdigt. Karrosseriet “bulede” ud til siden, dækkede næsten halvdelen af både for- og baghjul, og bilen havde en forkromet pynteliste hele vejen rundt.

I 1953 blev der præsenteret to nye varianter, Coupe og en “smal” Spider. Den smalle Spider havde synlige hjul, og bilen havde “normale” (lodrette) sider. Coupe’en var den oprindelige Spider, forsynet med en aerodynamisk kabine.

Den smalle udgave af Disco Volante.

Bestræbelserne på at opnå den perfekte aerodynamik gav desværre bilerne et “løft” over bagenden, hvilket gjorde dem yderst vanskelige at håndtere, og de deltog derfor aldrig i væddeløb.

Der blev også lavet to prototyper af den oprindelige Spider med 6-cylindrede rækkemotorer, ydende mindst 230hk. Disse prototyper førte til model 6C 3000 CM, der blev nummer to i Mille Miglia 1953 med Juan Manuel Fangio efter en 4,1-liters Ferrari med Gianni Marzotto.

Den oprindelige Spider og Coupe’en kan ses på Alfa Romeo Museo Storico i Arese. Den smalle Spider kan ses på Musee Nationall’automobile – Collection Schlumpf i Mulhouse, og en af de to 6-cylindrede Spider kan ses på Museo dell’automobile Carlo Biscaretti di Ruffia i Torino. Alle tre museer er et besøg værd!

Den lukkede coupe-model kan minde lidt om den senere Jaguar E-type. Bilen skulle have haft en hækspoiler for at være stabil.