Andre hjul på Alfa’en

I Danmark er det sådan, at person- og varebiler ikke skal typegodkendes. Alligevel er formentlig mere end 99% af bilerne dog typegodkendte, idet det betyder, at man slipper for at syne hver enkelt ny bil inden indregistrering. Dog er desværre temmelig mange Alfa Romeo-modeller ikke typegodkendte, og derfor mangler synshallerne oplysninger om bilerne.

Når der foreligger en typegodkendelse, benyttes oplysningerne i denne som udgangspunkt, når man skal finde ud af, om en given hjulmontering er lovlig. Om bilen er typegodkendt, kan du se på dens registreringsattest. Hvis der ikke står noget i rubrikken "Godkendelsesnummer", er bilen ikke typegodkendt. Hvis der står noget i rubrikken, for eksempel El 0500-02, er bilen typegodkendt med nr. 10500, og der er tale om variant nr. 02. Så kan du på www.fstyr.dk finde godkendelsen (kun biler nyere end 1990), og der finde de nødvendige oplysninger om din bil.

For de få personbiler, der ikke er typegodkendte, må man i stedet søge oplysning andet sted om, hvad der er hjulmontering i original fabriksudførelse. Her kan man for eksempel benytte bilens instruktionsbog, eller man må have hjælp fra importøren af bilen. De personbiler, som ikke er typegodkendte, er biler, der kun er solgt i et lille antal, heriblandt alle Alfa Romeoer fra før 1975, men også en del af de, som er registreret senere, især frem til 1985. I boksen kan du finde listen over hvilke Alfa Romeo, der er typegodkendt i Danmark. For de biler, der er ældre end 1990, kan du få en kopi ved at henvende dig til redaktøren.

Reglerne om udskiftning af hjul findes på www.fstyr.dk. Vejledning om syn, Afsnit 8. Herunder er benyttet de samme punktnumre som i reglerne.

Der skal også være tilstrækkelig frigang til fjederben og bremser, og dækkene må selvfølgelig ikke skrabe på skærmene, ej heller når man drejer, og/eller når hjulene fjedrer ind.

Reglerne om afskærmning af hjul i Danmark svarer til EU-reglerne (se boks om afskærmning af hjul). I Tyskland er reglerne stadig lidt lempeligere (laves snart om), idet kun dækkets slidbane skal være afskærmet, mens EU-reglerne foreskriver, at hele hjulet – inklusive dæksidernes runding – skal være afskærmet. Du kan derfor komme ud for den situation, at du til dine hjul har en tysk TÜV-godkendelse, hvor der står, at ekstra afskærmning ikke er nødvendig, men det passer så kun på tysk registrerede biler, og ikke i Danmark.

Der er ikke i reglerne anført noget om centrering, boltcirkeldiameter, gevind (stigning og længde), bolthovedfacon (anlægsfladen) og afbalancering, m.v. Dette skyldes, at det anses som selvfølgelige ting, der blot skal være i orden. På type 105-Alfaer er boltcirkeldiameteren 108 mm, mens de senere Alfaer (fra og med Alfasud og Alfetta) har boltcirkeldiameter på 98 mm (dog 108 mm på Alfa 166), og selvom man med vold kan mase en fælg på, hvor boltcirkeldiameteren er 100 mm, er det selvfølgelig ikke lovligt. Der er set flere tilfælde, hvor bilen har tabt et hjul i den nævnte situation! Man kan i stedet få såkaldte "forskyder-bolte", der klarer forskellen fra 100 mm til 98 mm boltcirkel (det er meget lettere at få fat i fælge med boltcirkel på 100 mm).

Vinklen på undersiden af hjulboltehovedet skal selvfølgelig også passe med vinklen ved fælgens bolthul. Også her risikerer man at tabe hjulet, hvis tingene ikke passer sammen. Man skal også være opmærksom på, at centerhullet skal have den rigtige diameter. De nyere biler fra "Fiat-tiden" kræver centerhul med diameter på 58,1 mm, mens de tidligere var 58,6 mm. Hvis du vil sætte en fælg fra fx en Alfa 155 på en Alfa 75, skal huldiameteren drejes en halv millimeter op, førend fælgen kan komme på.

Man skal også være opmærksom på, at det kan ske, at en fælg har den rigtige størrelse, men den kan ikke komme på, fordi den skraber på bremsekaliperen. Hvis fælgen ikke hører til den aktuelle bil, bør du derfor prøve den før køb.

I tabellen til venstre kan du se omkreds på forskellige dæk.

1.3 Fælgdiameter
Fælgdiameteren er helt fri, men det vil dog sjældent være muligt at montere mindre fælge på grund af bremserne. Større fælgdiameter må kompenseres med lavere dæk, der har cirka samme omkreds, som de oprindelige dæk (se under pkt. 1.2), men lavere dæk er jo også ofte det, man ønsker, på grund af deres mere præcise styring og lidt større mulige svinghastigheder.

Lavere dæk giver imidlertid dårligere affjedringskomfort, og lavere dæk påvirkes også mere af skævheder i vejbanen således, at du i større omfang end tidligere får reaktioner op igennem rattet. Det er for eksempel påvirkninger fra de hvide striber på vejen, hældninger i vejbanen og lastbilernes sporkøring – i Danmark især på motorveje.

Til tider kan du i disse situationer føle, at det ikke er dig, der bestemmer, hvor bilen skal køre hen, og der kræves øget opmærksomhed ved rattet for at holde kursen.

Hvis dækprofilen bliver meget lav (under /50), kan der også blive problemer med holdbarheden af fælgene. Blot lidt voldsom kørsel hen over et stillevejsbump kan bevirke, at en fælg bliver slået flad på inderkanten, og så har du et ødelagt, ovalt hjul. Det er oftest inderkanten af fælgen, det går ud over. Den er nemlig svagest, fordi den er længst væk fra selve det understøttende fælgcenter.

Endelig skal man være opmærksom på, at hjul, bestående af større fælge og lavere dæk, vejer mere end små fælge. I ekstreme tilfælde kan man komme op på vægtforøgelser på 30 kg for et komplet sæt hjul.

Alt i alt må man sige, at man i det daglige lider for skønheden ved montering af meget lave dæk. Fordelene får kun for alvor betydning ved egentlig banekørsel.

Tro derfor ikke på bilmagasinerne, som næsten udelukkende roser de brede/lave dæk, men næsten altid glemmer at fortælle om ulemperne (bortset fra prisen).

1.4 Fælgbredden
Fælgbredden må afvige, altså forøges, uden at der er egentlige grænser herfor. Grænserne kommer indirekte, idet sporvidden kun må ændres 20 mm (se punkt 1.7), og hjulene skal have tilstrækkelig frigang.

Hvis du kan opfylde alle de øvrige bestemmelser, er der altså ikke noget i vejen for, at en bil, der er født med 6" brede fælge, monteres med fx 8" fælge.

1.5 Dækbredden
Lige som med fælgbredden er der ingen egentlige grænser for dækbredden. Dækkene skal selvfølgelig passe til fælgene.

Overbrede dæk på en given fælg giver ikke bedre køreegenskaber – Tværtimod.

Når du ser racerbiler, vil du bemærke, at fælgene ofte er meget brede i forhold til dækkene. En given dækstørrelse kommer hermed til at sidde meget præcist ("i spænd"), hvorved man far den bedste ydeevne ud af dækkene.

Brede fælge med forholdsvis smalle dæk har imidlertid den ulempe, at de ikke er "kantstenssikre" . Det vil sige, at hvis man kommer lidt for tæt på en kantsten, vil fælgen få en skramme, i stedet for at dæksiden beskytter fælgen. Nogle dæk fås dog med en lille vulst tæt på fælgkanten, som i begrænset omfang beskytter fælgen.

Smallere fælge til et givet dæk giver bedre kørekomfort, da dæksiderne får bedre lejlighed til at fjedre. Dette er formentlig grunden til, at bilfabrikkerne ofte monterer forholdsvis smalle fælge som standard. Man får derfor bedre køreegenskaber alene ved at skifte til bredere fælge.

Forholdet mellem dækbredde for og bag skal bevares uændret. Det betyder i praksis, at hvis de originale dæk har samme bredde for og bag, skal de også fortsætte hermed.

En GTV6 med 205/55-15 foran og 225/50-15 bag er altså ikke lovlig. Det er også en en dårlig ide, idet man forstærker den understyring, som en GTV6 i forvejen lider af.

Hvis bilen er født med forskellig dækstørrelse for og bag, for eksempel 205/55-15 for og 225/50-15 bag, kan man altså montere for eksempel 225/50-15 for og 245/45-15 bag. Den eneste Alfa Romeo, hvor noget sådant er tilfældet, er Alfa SZ (ES30).

Der er ingen regel om, at man ikke må blande dækfabrikater eller modeller. Det kan imidlertid have indflydelse – positiv, som negativ – på køreegenskaberne, og hvis køreegenskaberne ligefrem bliver dårlige, vil det naturligvis være forbudt.

1.7 Sporvidden
Det er tilladt at forøge sporvidden med 20 mm, altså 10 mm i hver side (10 mm pr. hjul).

Sporvidden måles fra midte af dæk til midte af dæk. Sporvidden kontrolleres nemmest, når man kender de originale fælges indpresningsdybde (oftest kaldet e eller ET, stemplet i fælgen). Indpresningsdybden må så formindskes med op til 10 mm, idet en formindsket indpresningsdybde giver større sporvidde sådan, som du kan læse i nedenstående tabel.

Den sporvidde, der tages som udgangspunkt, er den mindste sporvidde, som bilmodellen kan leveres med. Hvis du har købt en særlig udstyrsvarianr med større hjul og sporvidde, er det altså standardvariantens mindre sporvidde, der skal tages hensyn til, når du skal vurdere, om den aktuelle sporvidde er lovlig.

I tabellen til venstre kan du se hvilke ET-mål, der er standard for vore Alfa Romeoer, og som derfor skal benyttes som udgangspunkt, når du skifter fælge.

Det skal bemærkes, at det ikke er tilladt at gøre sporvidden smallere end det smalleste, som bilen kan leveres med fra fabrikken.

Montering af spacere – mellemlægskive mellem dæk og fælg – er ikke tilladt, med mindre spacerne er lavet, så de direkte hører til fælgen og går ind i centerhullet og styrer fælgen.

Endelig skal bemærkes, at du selvfølgelig må skifte til andre hjul med de på typegodkendelsen eventuelt angivne alternative indpresningsdybder. Hvis der på typegodkendelsen er anført 6×15" med ET 38 mm og som alternativ 7×15" med ET 20 mm, kan man vælge fælge med ET-mål mellem 38 og 20 mm. Jævnfør det tidligere nævnte, kan det for eksempel godt være en 8×16" fælg med ET 22 mm. Det er imidlertid sjældent, at der på typegodkendelsen er angivet fælge med så stor forskel i ET-mål. Derfor bliver det i praksis 20 mm-reglen (10 mm pr.hjul), der bliver gældende.

Godkendelse af større ændringer
Alle de foranstående begrænsninger gælder, hvis du ikke kører til syn med din bil og får godkendt ændringerne. Ændringer ud over de nævnte kan – under visse forudsætninger – godkendes ved syn hos en synsvirksomhed.

Du kunne måske ønske godkendelse af fælge, der giver en større sporviddeforøgelse end 20 mm, eller godkendelse af forskellig dækbredde for og bag.

Hvis du vil have godkendt andre ændringer, forudsætter det, at bilfabrikanten siger god for disse ændringer, eller du skal være i besiddelse af en TÜV-godkendelse, omhandlende den ønskede ændring.

For at det hele skal være helt korrekt, skal du køre til syn hos en synsvirksomhed for at få godkendt ændringerne. Du skal medbringe en anmeldelsesblanket til syn med kryds i rubrikken "Ja" til teksten: "Der er foretaget konstruktive ændringer på køretøjets motor, styreapparat, bremser eller bærende elementer". Yderligere medbringes det nødvendige materiale, der fortæller, at den ændrede hjulmontering er accepteret af bilfabrikken eller af TÜV. Hvis ikke det er en TÜV-godkendelse, kan det for eksempel være bilens instruktionsbog, hvor den alternative hjulmontering er nævnt. Det kan også være et brev fra bilfabrikanten eller importøren (fabrikkens repræsentant), hvoraf det fremgår, at bilfabrikanten accepterer hjulmonteringen.

Det kan bemærkes, at Alfa Romeo-fabrikken ikke giver tilladelse til alternative hjulmonteringer/sporvidder, og man er derfor henvist til at nøjes med de tidligere nævnte tolerancer, m.v., eller eventuelt TÜV-godkendelser.

Fabrikkens accept, eller en TÜV-godkendelse, kan også anvendes til at få godkendt sporviddeændringer, der overskrider de 20 mm, men som er mindre end den i den aktuelle TÜV-godkendelse nævnte. Hvis for eksempel det originale ET-mål er 45 mm, og du har en TÜV-godkendelse med godkendelse af hjul med ET-mål på 25 mm, kan denne bruges til at få godkendt ET-mål på for eksempel 30 mm, som ellers ikke var lovlig, fordi det overskrider den almindeligt tilladte ændring i ET-mål på 10 mm.

Når du har været til syn, skal du gå til SKAT og aflevere anmeldelsesblanketten, så ændringen kan blive registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer (CRM).

Det anbefales, at du – inden du afleverer anmeldelsesblanketten – tager en kopi af for- og bagside, idet den i påkommende tilfælde kan overflødiggøre politiets eller synsvirksomhedens henvendelse til CRM for at få oplysning om, hvilke ændringer, der er godkendt. Det er nemlig således, at der på din registreringsattest blot kommer til at stå "Konstruktive ændringer", mens bilassistenten på bagsiden af anmeldelsesblanketten skriver nøjagtigt hvilke ændringer, der er tale om. Man kan så finde anmeldelsesblanketten frem i CRM, men det er jo nemmere, hvis du forinden har taget en kopi og lagt i handskerummet.