Home › Forums › Generelt forum › Alfa Romeo snak › Salg af biler i 2009. › Sv:Salg af biler i 2009.
Ja –det var egentlig de samlede DK salgstal jeg især synes kunne være interessante, altså også incl. de andre modeller: 166, 145/146/147 og GTV & Spider.
Netop for at sammenligne tallene, måske 8 – 12 år tilbage, – med tallene fra 2009 hvor mærket ligger nr. 24 på listen, med 390 solgte biler.
Internationalt er salgstallene det seneste årti, – i runde tal – dykket fra 200.000 til 100.000 enheder.
Tallene du nævner Peter, tyder jo også på en voldsom tilbagegang, – men netop 2009 er selvfølgelig et usammenligneligt år pga. krisen, med mindre man ser det som %-vis markedsandel. Alle disse tal synes jeg jo kunne være interessante, men er hidtil ikke lykkedes mig at finde i større sammenhæng, eller særlig langt tilbage …
B) Og nu, hvor vi så også debatterer ”entusiasme” kontra salgstal, synes jeg da netop også det kunne være spændende at sammenligne salgstallene, med medlemstallet i klubben.
I flg. kurven på side 3 i AR-Nyt Jubilæmsnummeret fra 2004, har medlemstallet været ganske jævnt stigende fra `91 – `04, hvor det ender på 2006 medlemmer. Tallet har nok været højere, men min fornemmelse er at kurven derefter flader ud, og begynder at falde for nogle år siden, for d.d. at ligge på 1742 medlemmer.
Selvfølgelig er der en ”reaktionstid” på medlemstallet, efter at en ny succesmodel som 156 kommer på markedet. Og efter nogle år kommer den jo på brugtmarkedet, hvor nye købere og klubmedlemmer så kommer til, samtidig med at den tidl. ejer måske skifter til en ny osv…
Og således kan det jo også tænkes at medlemstallet fortsat vil falde en tid, selvom Hatchbackmodellerne skulle bliver salgssucces´er med stigende salgstal i 2010 og 11 …
Jeg vil lige nævne, at når jeg mener at ”rigtig entusiasme” ikke er så afhængig af salgstal, – gælder det selvfølgelig begge veje 😉 .
En stor del er klubmedlemmer så længe de har en Alfa i garagen, og så ikke længere. En mindre ”hård kerne” er det uanset om man i en periode ikke lige har råd til at køre Alfa, – og vil fortsat være det, om så fabrikken en dag lukker og slukker. B)