Sv: 350 kr kontingent pga for lavt ambitionsniveau?

Home Forums Klubforum Alfa Romeo Klub Danmark, Debat og Spørgsmål 350 kr kontingent pga for lavt ambitionsniveau? Sv: 350 kr kontingent pga for lavt ambitionsniveau?

#11914
Bo Jørgensen
Participant

Dan, jeg tror nu næppe, skattevæsenet yder nogen form for tilskud til folks private hobbyer. – Hvis det var således, – har jeg i hvert fald mange penge til gode, – for alle de kassevis af øl, jeg har spenderet i forbindelse med vundne (og også nogle få gange tabte) kapsejladser igennem de sidste 40 år…

Nej du, – dén var et nummer for tyk, – og jeg synes faktisk, at hvis klubben endelig skulle yde tilskud af nogen art, – så er Herlufs forslag da ikke et af de ringeste, jeg har hørt!!

Derimod, direkte tilskud fra klubben til de medlemmer, der ønsker at deltage aktivt i race og/eller køre på (sommerferie)-ture til udlandet, – kan jeg da straks meddele, at jeg (og garanteret den største del af klubbens medlemmer med mig), – vil være lodret imod.

Jeg vil under ingen omstændigheder, – med mit kontingent, – betale for andre medlemmers hobbyer/særinteresser, – desuagtet jeg da gerne ser, at mange flere ville stille op i motorløb i deres nye/klassiske Alfa Romeo´er…

Med hensyn til mit medlemskab i klubben, er jeg i og for sig godt tilfreds med hvad bestyrelserne præsterer i dag…. også den jyske!! Og at den endnu ikke har betalt en regning fra Italien, som den endnu ikke er blevet præsenteret for, kan du vel ikke ved dine fulde fem bebrejde dem for.

Jeg har ikke noget imod, hvis kontingentet steg (en smule)…. Alene vores flotte klubblad er jo rigeligt pengene værd. Derudover synes jeg, jeg har mange fordele, og at jeg får meget for mit kontingent i form af deltagelse i træf og andre arrangementer..

Og det vil jeg da gerne, her i tiden for generalforsamlingerne, også benytte lejligheden til at takke – både de tre bestyrelser og redaktøren af bladet for… Keep up the good work, – det er nemlig ikke tilfældigt, Alfa-Klubben er den største specialklub i landet!

Med venlig hilsen
Bo
(Alfa-Romeo-ejer uafbrudt siden 1976)