Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Svenskerne indbød til en tur på "Knutten"
Tirsdag, 06 November 2007 00:00
CAR Banmöte på Ring Knutstorp den 30. juni 2007

Club Alfa Romeo, Sverige, har det med at arrangere gode trackdays og denne gang var ingen undtagelse. Trods lidt regn ind imellem.

Der var en god håndfuld danske deltagere med bl.a. Sud, 33, 155 og 156’ere til dette arrangement. Den svenske Alfa-klub kom med lidt af hvert. Bertone, Sud, 33, Guilietta, GTV og selvfølgelig deres CAR Challenge racere.
   
Indtryk af banen.
En flot 1750 GT Veloce viste sig at være ganske velegnet til trackdays.

Efter grundig briefing og teknisk kontrol blev banen åbnet og det, vi alle ventede på, kunne begynde. Der var et par med, som skulle have deres trackday-debut og de havde vist glædet sig længe til dagen.

Dagen forløb umiddelbart fint for de danske deltagere, hvor der kun var små justeringer, som skulle klares. Der var dog et par hændelser, der var årsag til lidt for lange pauser.

Første stint for B-klassen blev afbrudt efter ca. 5 omgange, da en Volvo 240 besluttede at miste vejgreb i den berømte Tändstiften. Det kostede en tur på hovedet i sandkassen. heldigvis var Volvoen udstyret med sikkerhedsbur i kabinen.
   
En af Challenge-racerne.
"Øv! Hvorfor meldte vi os ikke til?"

Dagens anden afbrydelse stod en svensk 33 for. Et ødelagt forhjulsophæng og en snurretur resulterede i rødt flag og bugsering til pitområdet.

Ingen kom noget til under hændelserne.

I øvrigt er det dejligt, at selv svenske trackdays, kan trække danske tilskuere. Flere havde taget vejen over sundet for at kigge på biler og CAR Challenge. Tak for en hyggelig dag og tak for hyggesnak til dem, som havde taget turen til "Knutten".

   
Christian Norby "har kastet anker".
Alfasud er (selvfølgelig) formidabel på bane.
 
tekst: Kenneth Klinge foto: Gert Sterner og Kenneth Klinge
 
 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark