Månedens Klassiker - 1960 til 1969
Søndag, 01 Juni 1997 00:00
 
ALFA ROMEO GIULIA SPRINT GTC


Før den ny Spider "Duetto" blev præsenteret i 1966, blev der bygget knapt 1.000 stk. Giulia GT Cabriolet basis af den lukkede Giulia Sprint GT, der var blevet præsenteret i 1963. GTC'en er således en af de meget sjældne Alfa'er.
   
  Giulia GT gør sig også godt som cabriolet, GTC.
Touring ombyggede den lukkede coupe-model til den elegante cabrio­let med fuldt nedrullelige sideruder. De forreste sideruder var i forvejen rammeløse, hvilket gjorde det nemmere.
Den åbne udgave af Alfa Romeo Giulia 1600 Sprint GT, der blev præsenteret i 1963 på biludstillingen i Geneve, var resultatet af et samarbejde mellem Alfa Romeo og Milano-karetmageren, Touring. Alfa Romeo havde leveret en Giulua 1600 Sprint GT, og Touring havde ændret bilens overdel og forstærket karrosseriet for at kompensere for det manglende tag.
 

Rent mekanisk var GTC' en identisk med GT'en, og Alfa Romeo hævdede, at også præstationerne var identiske med GT'ens. Tophastigheden kunne dog kun opnås med kalechen oppe. GTC' en var meget elegant (især med kalechen nede), og der var relativ god plads for bagsædepassagerer, da det manglende tag gjorde bagsædet langt mere anvendeligt. Med kaleche og sideruder nede, havde bilen et meget elegant udseende.

     

SPECIFIKATIONER, Giulia Sprint GTC

Opbygning
Selvbærende karrosseri designet af Bertone og modificeret af Touring. Langsliggende motor placeret foran. Gearkasse placeret ved motor. Baghjulstræk.

Motor
4-cylindret rækkemotor med 2 overliggende kædetrukne knastaksler. 2 ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af aluminium. Boring 78 mm. Slaglængde 82 mm. Slagvolumen 1.570 ccm. Kompression 9,0:1. To dobbelte, vandrette karburatorer af typen Weber 40 DCOE 4 eller Solex 40 PHH 2. Maksimal ydelse 106 hk v/6.000 o/m. Maksimalt drejningsmoment 14,2 kgm v/3.000 o/m. Litereffekt 67,5 hk/l.

Transmission
Manuel 5-trins gearkasse med gearstang placeret i gulvet. Hydralisk tør enkeltplade-kobling. Udveksling i gearkasse: 1. 3,304:1; 2. 1,988:1; 3. 1,355:1; 4. 1,0:1; 5. 0,791:1; R. 3,01:1. Udveksling i differentiale: 4,556:1. Hastighed i 5. trin ved 1.000 o/m 31,6 km/t.

Hjulophæng
For: Dobbelte triangler, skruefjedre, teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.
Bag: Stiv aksel med langsliggende reaktionsarme, skruefjedre og teleskopstøddæmpere.

Styretøj
Snekke/rulle.

Bremser
Hydraulisk system med servo-assistance med skivebremser ø 286 mm for og ø 246 mm bag. Mekanisk håndbremse baghjulene.

Hjul
Stålfælge med dæk i størrelse 155 SR 15.

Mål og vægt
Længde 408 cm. Bredde 158 cm. Højde 131 cm. Frihøjde 12 cm. Akselafstand 251 cm. Sporvidde for/bag 131/127 cm. Egenvægt 1.040 kg. Benzintank 46 liter. Vægt/effekt 9,8 kg/hk.

Præstationer
Tophastighed 180 km/t. Gennemsnitlig brændstoføkonomi 10,5 km/l.

Produktionsår
1964-1966

Produktionsantal
946 stk., heraf ca. 100 højre-styrede

 

Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Internettet.

 

 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark