Månedens Klassiker - 1990 til 1999
Mandag, 01 December 1997 00:00
 

ALFA ROMEO RZ

RZ er roadster-udgaven af SZ, også kaldet "il monstro", monsteret. Hverken SZ eller RZ blev særligt populære. Der blev fremstillet 1.035 stk. SZ, mens der kun blev fremstillet 241 af de planlagte 350 stk. RZ. Udseendet blev - og bliver - stadig diskuteret.

   
Alfa Romeo RZ, her med kalechen oppe.
Den åbne udgave af Alfa Romeo SZ fik modelnavnet RZ for Roadster Zagato og blev præsenteret i juli 1992. Den havde samme udseende som SZ, ligesom den havde samme tekniske specifikationer.

Rent mekanisk var det en Alfa Romeo 75 med en lidt tunet 3-liters motor og modificerede hjulophæng for og bag. Den åbne udgaves præstationer led dog lidt under den høje egenvægt hele 1.380 kg (120 kg mere end SZ) eg det lidt "knoklede" gearskifte.

Den åbne udgave kunne kun fås i farverne rød, gul og sort, og der blev i alt fremstillet 241 eksemplarer. Heraf blev ca. 100 eksemplarer solgt direkte af Carrozzeria Zagato.

Den lukkede udgave blev solgt i 1.035 eksemplarer.

   
Roadster-udgaven af "il monstro" hedder RZ for Roadster Zagato.
Man vel indrømme, at RZ er lidt kantet i faconen.
Interiøret er med masser af læder og det fine Momo Zagato-rat.

SPECIFIKATIONER, RZ

Opbygning
Stål-chassis beklædt med karrosseri af komposit-materialer. Langsliggende motor placeret foran. Gearkasse placeret ved bagaksel. Baghjulstræk.

Motor
6-cylindret 60° V-motor med to enkelte, overliggende, tandremstrukne knastaksler. To ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykker af aluminium. Boring 93,0 mm. Slaglængde 72,6 mm. Slagvolumen 2.959 cm3. Kompression 10;0:1. Elektronisk benzinindsprøjtning af typen Bosch ML4.1 Motronic. Maksimal ydelse 210 hk (154 kW) ved 6.200 o/m. Maksimalt drejningsmoment 245 Nm (25 kgm) ved 4.500 o/m. Litereffekt 71,0 hk/l.

Transmission
Manuel 5-trins gearkasse med gearstang placeret i gulvet. Tør enkeltplade-kobling. 25% spærredifferentiale. Udveksling i gearkasse: 1. 2,875:1, 2. 1,72:1, 3. 1,226:1, 4. 0,946:1, 5. 0,78:1, bak. 3,0:1. Udveksling i differentiale: 3,909:1. Hastighed i 5. trin ved 1.000 o/m 38,1 km/t.

Hjulophæng
For: Dobbelte triangler, skruefjedre, teleskopstøddæmpere, krængningsstabilisator, manuel 2-trins niveauregulering.
Bag: De Dion-aksel' med reaktionsarme, skruefjedre, teleskopstøddæmpere, krængningsstabilisator, manuel 2­trins niveauregulering.

Styretøj
Tandstangsstyring med servo.

Bremser
Hyaulisk system med servo-assistance med ventilerede skivebremser 284 mm for og 250 mm bag. Mekanisk håndbremse baghjulene.

Hjul
Dæk i størrelse 205/55 ZR 16 monteret 7" aluminiumsfælge foran, og dæk i størrelse 225/50 ZR 16 monteret 8" aluminiumsfælge bag.

Mål og vægt
Længde 406 cm. Bredde 173 cm. Højde 130 cm., Frihøjde 6/12 cm. Akselafstand 251 cm, Sporvidde for/bag 146,5/142,5, cm. Egenvægt 1.380 kg. Benzintank 70 liter. Bagagerum 120/390 liter. Vægt/effektforhold 6,6 kg/hk (9,0 kg/kW).

Præstationer
Acceleration 0-100 km/t 7,5 sek. Tophastighed 230 km/t. 0-1.000 m 30,1 sek.

Produktionsår
1992-1993.

Produktionsantal
241 stk.

 

Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Diverse.

 

 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark