Side 1 af 2
Har du det også sådan?
FDM har i forbindelse med sin store undersøgelse 'AutoIndex 2005' også fundet ud af, hvordan bilejerne reagerer som personer på forskellige spørgsmål. Undersøgelsen kan læses i Motor, og vi har herunder uddraget nogle resultater.
Artikel af Leif Lorenzen fra Klubbladet 2005-6 .
Kilde FDM Motor 10/2005, resultater bragt med tilladelse fra FDM
Du ved sikkert godt, at du som Alfa Romeo-kører skiller dig ud fra mængden. Ellers havde du jo nok heller ikke valgt mærket. Men, at Alfa Romeo-ejere udskiller sig så markant, som undersøgelsen viser, havde de færreste nok forestillet sig.
Vi ved ikke, hvor mange bilejere, der har svaret i undersøgelsen, men den omfatter ejere af 23 bilmærker, hvilket ikke er alle bilmærker i Danmark. Vi må derfor formode, at de manglende bilmærker (fx Chevrolet/Daewoo, Lada, Land Rover, Subaru) har haft færre besvarelser end Alfa Romeo, og altså, at man har vurderet, at der var tilstrækkeligt med Alfa Romeo-besvarelser til, at svarene er statistisk pålidelige.
Vi viser svarene i diagrammer i artiklen herunder, og husk, at 1 betyder ”meget uenig” i påstanden, mens 7 betyder ”meget enig”.
De generelle konklusioner er forventelige: Ejere af traditionelt dyre mærker stiller større krav og har selvstændige meninger om biler og bilkørsel. Ejerne af lavprisbiler på markedet ser bilen som et transportmiddel, der bare skal fungere uanset, hvad 'dyret' hedder, og til den lavest mulige omkostning.
Og så er der den meget store gruppe af bilejere, der ikke ved specielt meget om biler eller teknik, og som bare skal have et transportmiddel af en rimelig størrelse og kvalitet, og uden vrøvl. Denne gruppe er måske 80% af befolkningen? Derfor er mærker som Ford og storsælgeren Peugeot i samtlige svar i undersøgelsen placeret i midtergruppen 'hverken enig eller uenig'.
De skiller sig ikke ud på noget punkt, men det gør Alfa Romeo-ejere så sandelig...
|
|
|
|
'Bilkørsel er en nydelse for mig'
|
|
For det første er det en stor nydelse at køre bil for en Alfist. Basta! Det overrasker ikke, at ejere af Alfa Romeo og BMW kommer over et 6-tal i besvarelsen. Livsnydere og typiske bilelskere. Mercedes, Audi og Saab købes også af mennesker med trang til at nyde at køre bil, men nok af forskellige årsager.
Ejere af lavprismærkerne Suzuki og Hyundai er hamrende ligeglade med at køre bil, men bemærkelsesværdigt nok indtager Fiat-ejere tredjepladsen i ligegyldighed her.
|
|
|
'Biler interesserer mig meget'
|
|
|
|
|
|
Interessen for biler generelt viser sig også tydeligt hos ejere af de dyre mærker. Igen er vi med Alfa Romeo i toppen med 5,9, meget tæt fulgt af BMW-folket, og med lidt større afstand til ejere af Saab, Audi og Mercedes. I den anden ende er køberne af Kia, Suzuki og Hyundai totalt ligeglade med bilteknik. Det er nok meget godt ... Midtergruppen er generalisterne, der som ventet udgøres af Ford, Peugeot og Toyota.
Fantastiske Toyota har gjort sin entre på markedet med biler, der er 112% i orden, og Peugeot har formået at sælge rummelige biler med rimelig meget udstyr til fornuftige priser, tæt fulgt af Citroën, der dog kun klarer sig godt i statistikken ved hjælp af uafladelige priskampagner. Hvem har nogensinde set en C4 til vejledende pris?
|
|
|
|
|
|
|
'Bilen fortæller om ejeren som person'
|
|
Om en bil fortæller noget om personen bag rattet, har vi alle en mening. Men se lige diagrammet ... Alfa Romeo-ejere slår med resultatet 5,2 fast med syvtommersøm, at bil og person er uadskillelige enheder, 0,7 point foran de tre næste, som er Audi, BMW og Saab.
|
|
|
'Har jeg overskud bruger jeg det, i stedet for at spare op'
|
|
|
|
|
|
Det markante resultat genfindes i den økonomiske indstilling hos Alfa Romeo-ejere. For det første er Alfisti parat til at bruge alle pengene, i stedet for at spare op. Med scoren 3,9 ligger vi suverænt i spidsen, med de nærmeste, BMW, Mercedes og Honda, på 3,4. Lad daleren rulle! Man skal se dette resultat i lyset af, at samtlige øvrige mærkers ejere ligger i intervallet 3,1 til 3,3, kun 0,2 i forskel på hele befolkningen, men altså hele 3,9 for Alfisti!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|