Månedens Klassiker - 1930 til 1939
Tirsdag, 01 December 1998 00:00
 

ALFA ROMEO BIMOTORE

Alfa Romeo har ikke været bange for avancerede løsninger, og da tyskerne havde ofret utrolige summer nogle op til 16-cylindrede monstrer, fik man hos Alfa Romeo den ide at indbygge to motorer i stedet for at konstruere en helt ny, stor motor.

  I et forsøg at hamle op med Auto-Union og Mercedes-Benz de hurtige væddeløbsbaner gjorde Scuderia Ferrari noget usædvanligt. Der blev udviklet en bil med to motorer.

Motorerne var næsten identiske med motoren fra Tipo B fra 1934. Boringen var øget fra 68 til 71 mm, hvilket gaven lidt større slagvolumen. Den ene motor var placeret foran "normal" vis, og den anden var placeret over bagakslen, bag køreren. Brændstoftankene var henvist til bilens sider, og den manuelle 3-trins gearkasse var placeret bag den forre­ste motor. Fra gearkassen gik der to aksler bagud, en til hvert af de trækkende hjul.

Under en testkørsel opnåede Tazio Nuvolari en hastighed af 321,5 km/t motorvejen ved Firenze. Bilen debuterede ved Tripolis Grand Prix i 1935, hvor Tazio Nuvolari blev nummer fire og Louis Chiran nummer fem, efter de tyske biler.

Et par uger senere fik Louis Chiron en anden­plads Avus efter en Mercedes-Benz, kørt af Luigi Fagioli, men foran en Auto-Union, kørt af Achille Varzi.

Model Bimotore havde en umættelig "appetit" friske dæk, hvilket var med til at forringe dens vinderchancer, og der blev kun fremstillet to eksem­plarer af modellen. Bimotore-modellen blev derfor hurtigt afløst af de 8- og 12-cylindrede Tipo C­modeller.

 
   
  Den fine Alfa Romeo Bimotore kan studeres Alfa Romeo-museet i Arese. Der er sat plexi-glasklapper over motorerne, man kan se dem. Bilens bagende er kort og kompakt, at man næppe ville have troet, at der kunne ligge en 8-cylindret rækkemotor bag førersædet.
   
Røntgenbillede. Den bageste motor er i forbindelse med koblingen (som sidder den forreste motor) via en lille kardanaksel. Herfra sendes den samlede kraft ud til hvert baghjul via separate kardanaksler.

SPECIFIKATIONER, Bimotore

Opbygning
Selvstændig chassisramme med stålkarrosseri. To langsliggende motorer, placeret henholdsvis for og bag. Gearkasse placeret bag den forreste motor. Baghjulstræk.

Motor
To 8-cylindrede rækkemotorer, hver med to overliggende, kædetrukne knastaksler og to ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af aluminium. Boring 71 mm. Slaglængde 100 mm. Slagvolumen pr. motor 3.165 ccm, i alt 6.330 ccm. Kompression 7:1. En enkelt, lodret karburator pr. motor, af henholdsvis typen Weber 42BS1 og 42BS2. En kompressor pr. motor af typen Lobe. Maksimal ydelse pr. motor 270 hk v/5400 o/m, i alt 540 hk. Litereffekt 85,3 hk/l.

Transmission
Manuel 3-trins gearkasse med gearstang placeret i gulvet. Tør flerpladekobling. Udveksling i differentiale: 2,267:1.

Hjulophæng
For: Uafhængig Dubonnet-ophæng med skruefjedre og friktions/hydrauliske støddæmpere.
Bag: Uafhængigt ophæng med halvelliptiske, langsliggende bladfjedre og friktionsstøddæmpere.

Styretøj
Snekke/rulle.

Bremser
Hydraulisk system med tromlebremser for og bag. Mekanisk håndbremse baghjulene.

Hjul
Trådhjul med dæk i størrelse 5,5 x 20 for og 7,0 x 20 bag.

Mål og vægt
Længde 420 cm. Bredde 151 cm. Højde 129 cm. Akselafstand 280 cm. Sporvidde for og bag 138 cm. Egenvægt 1.030 kg. Benzintank 240 liter;

Præstationer
Tophastighed 321 km/t.
 

Produktionsår
1935.

Produktionsantal
2 stk.

Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Fabriksfoto & WWW.

 

 

Banner

© 2008-2023 Alfa Romeo Klub Danmark