Månedens Klassiker - 1930 til 1939
Søndag, 01 Oktober 2000 00:00
 

ALFA ROMEO 6C 2300

6C 2300 er en af de mere kendte af de almindelige "berlinetta-modeller" fra Alfa Romeo. Dette chassis blev forsynet med mange forskellige karrosser.

   
Alfa Romeo 6C 2300 Turismo fra 1934 med et seks-syv-personers karrosseri af Castagna. Dertil et nøgent chassis til en 6C 2300 Turismo fra 1934.

Alfa Romeo 6C 2300 Turismo blev præsenteret Automobiludstillingen i Milano i 1934 og "erstattede" modellerne 6C 1750 og 6C 1900.


6C 2300 Turismo havde fået øget både boring og slaglængde, og de mekaniske detaljer var blandt andet et topstykke af aluminium med hemisfæriske (halvkugle­formede ) forbrændingskamre og en motorblok af støbejernVentilarrangementet bestod af to overliggende, kædetrukne knastaksler med indsugningsventiler 34 mm og udstødningsventiler 31 mm. En lodret dobbeltkarburator sørgede for "føden". Tredje og fjerde gear var synkroniserede, og de bageste friktionsstøddæmpere kunne justeres fra førersædet.

Standardudgaven var en seks/syv-personers model med tre sideruder og fire døre. Alle døre var "selvmordsdøre", og karrosseriet var designet af Alfa Romeo og Carrozzeria Ercole Castagna i forening. Castagna var ansvarlig for fremstillingen, da Alfa Romeo's kapacitet var anvendt til fremstillingen af model 6C 2300 Gran Turismo. Et "nøgent" chassis kunne leveres til kunder, der ønskede bilen forsynet med et karrosseri af en karetmager af eget valg.

Model 6C 2300 Gran Turismo havde motorer med en kompression 6,8:1. Ydelsen var 76 hk ved 4.400 o/m, og bilen havde en tophastighed 130 km/t. Akselafstanden var forkortet til 293 cm, og den mest udbredte udgave var en fire/fem-personers model med to sideruder og fire døre, med de forreste døre hængslet i A-stolpen og de bageste døre hængslet i C-stolpen. Modellen havde ingen B-stolpe! Også her var karrosseriet designet af Alfa Romeo og Castagna.

     
6C 2300 Gran Turismo fra 1934 med Alfa Romeo's eget karrosseri. Bemærk den manglende B-stolpe, der letter indstigningen. Interiøret fra Alfa Romeo's egen model. Den statelige limousines topfart var 130 km/t.

En sedan-udgave med karrosseri af Stabilimenti Farina var elegant, selvom den var svær at kende fra Alfa Romeo/Castagna-designet. En meget elegant sedan­udgave havde karrosseri af Touring. Castagna's meget attraktive cabriolet­udgave kan kendes de meget store ruder i dørene.

Model 6C 2300 Pescara var en sportslig udgave med den korte akselafstand 293 cm, og den blev først fremstillet i kun tre eksemplarer, idet det var tanken, at den skulle være Alfa Romeo's bidrag til lang­distanceløb. De tre biler besatte første-, anden- og tredie-pladsen i 24 timers-løbet Pescara-Targa Abruzzo i 1934. Pescara er en havneby i Abruzzo-regionen Adriaterhavs-kysten.


Bilerne havde motorer med en kompression 7,8:1 og to vandrette enkelt­karburatorer, og ydelsen var 95 hk ved 4.500 o/m, hvilket kunne give en tophastighed 145 km/t.


Berlinetta-udgaveme havde plads. til fire personer og var forsynet med lette karrosserier af Touring. Efter det flotte resultat i Abruzzo besluttede Alfa Romeo at fremstille en begrænset serie yderligere 57 eksemplarer af denne model.


1935 bød de første 6C 2300 B­modeller, og de adskilte sig fra de "gamle" 6C 2300-modeller ved at have uafhængigt forhjulsophæng, bestående af dobbelte triangler, skruefjedre og hydrauliske støddæmpere. Hjulophænget var patenteret af Alfa Romeo og byggede erfaringer fra deltagelse i væddeløb.

     
6C 2300 B Pescara, serie 1 fra 1935-1937 med karrosseri af Castagna. Designet er næsten en kopi af den amerikanske Cord 812 fra 1937. Lygterne er blot ikke gemt bag en klap som på Cord'en. 6C 2300 Pescara fra 1934 med karrosseri af Touring.

Modellerne havde også uafhængigt baghjulsophæng med bærearme, langsliggende torsionsfjedre og hydrauliske støddæmpere. Motorerne havde en kompression på 7,0:1, ydelsen var 70 hk ved 4.400 o/m, og gearkasserne havde nu friløb. Den mest udbredte Gran-Turismo-udgave var en. sedan med en akselafstand på 300 cm, to sideruder og fire døre, designet af Alfa Romeo.

Model 6C 2300 B Turismo (serie 1) blev fremstillet i 1936 og 1937, og motorerne blev "fodret" af en lodret dobbelt­karburator og ydede 70 hk ved 4.400 o/m trods en beskeden kompression 6,8:1 Som de øvrige 6C 2300 B-modeller havde den uafhængigt forhjulsophæng med skruefjedre og uafhængigt baghjulsophæng med langsliggende torsionsfjedre. Modellen var nu forsynet med hydrauliske teleskopstøddæmpere, akselafstanden var 325 cm, og reservehjulet var monteret udvendigt bilen.

Serie 2 af model 6C 2300 B blev fremstillet i 1938 og 1939, og karrosseriet var stort set uændret. Bilen havde nu stålfælge, vinduesviskerne var monteret under forruden, og udgaver med lang akselafstand fik reservehjulet flyttet til højre forskærm. De mekaniske ændringer var en gearkasse med synkronisering andet, tredie og fjerde gear, en ny kardanaksel og et nyt bagtøj med rullelejer i stedet for kuglelejer.

Model 6C 2300 B Mille Miglia var en meget elegant berlinetta med karrosseri af Touring. Mille Miglia-navnet skyldtes modellens fornemme præstation i Mille Miglia i 1937, hvor den vandt sin klasse og blev nummer fire totalt.

 

           
  6C 2300 B Gran turismo fra 1935-1937 med Alfa Romeo's karrosseri. 6C 2300 B Turismo, serie 1 fra 1936 eller 1937 med karrosseri af Alfa Romeo og Castagna.
6C 2300 B Mille Miglia fra 1938 eller 1939 karrosseri af Touring.

SPECIFIKATIONER, 6C 2300

Opbygning
Chassisramme med karrosseri af stålplade. Langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse placeret ved motor. Baghjulstræk.

Motor
6-cylindret rækkemotor med to overliggende, kædetrukne knastaksler og to ventiler pr. cylinder. Motorblok af støbejern og topstykke af aluminium. Boring 70 mm. Slaglængde 100 mm. Slagvolumen 2.309 ccm. Kompression 6,5:1. Én lodret karburator af typen Solex 30 FFVS. Maksimal ydelse 68 hk v/4.400 o/m. Litereffekt 29,4 hk/l.

Transmission
Manuel 4-trins gearkasse med gearstang, placeret i gulvet. Tør enkeltplade-kobling. Udveksling i differentiale: 5,1:1 eller 5,4:1.

Hjulophæng
For: Stiv aksel med langsliggende halvelliptiske bladfjedre og friktionsstøddæmpere.
Bag: Stiv aksel med langsliggende halvelliptiske bladfjedre og justérbare friktionsstøddæmpere.

Bremser
Mekanisk system med tromlebremser for og bag. Mekanisk håndbremse alle hjul.

Styretøj
Snekke/rulle.

Hjul
Trådhjul med dæk i størrelse 6.00 x 19.

Mål og vægt
Længde 397 cm. Akselafstand 321 cm. Sporvidde for og bag 143 cm. Tør egenvægt 1.460 kg. Benzintank 58 liter.

Præstationer
Tophastighed 120 km/t. Brændstofforbrug 6,7 km/liter.

Produktion
6C 2300 Turismo (1934): 225 stk.
6C 2300 Gran Turismo (1934): 473 stk.
6C 2300 Pescara (1934): 60 stk.
6C 2300 B Gran Turismo, serie 1 (1935-1937): 86 stk.
6C 2300 B Pescara, serie 1 (1935-1937): 120 stk.
6C 2300 B Turismo, serie 1 (1936-1937): 78 stk.
6C 2300 B Turismo, serie 2 lang (1938-1939): 246 stk.
6C 2300 B Turismo, serie 2 kort (1938-1939): 211 stk.
6C 2300 B Turismo, serie 2 MM (1938-1939): 106 stk.
6C 2300 B Cabriolet, serie 2 MM (1938): 1 stk.
Samlet produktion: 1.606 stk.

Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Internettet og Fabriksfoto.

 

 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark