Månedens Klassiker - 1930 til 1939
Tirsdag, 01 Oktober 2002 00:00
 

ALFA ROMEO 8C 2900 B


8C 2900 B er et meget spændende Alfa Romeo-chassis, der ledte til nogle flotte karrosseri-varianter. Det var virkelig avancerede biler for sin tid, og der blev da heller ikke bygget ret mange biler dette chassis.

   
Denne Alfa Romeo SC 2900 B med et meget aerodynamisk Touring-karrosseri dominerede Le Mans 24 timer 1938, indtil den måtte udgå.
En lang coupe med et strømlinet Touring-karrosseri, og plads til fire personer. Både den røde Le Mans-model og den lyseblå blev vist på udstillingen i Kunstindustri museet i 1996.
Den tredobbelte sejr i Mille Miglia 1938, blev opnået med 8C 2900 B MM, også fra Carrozzeria Touring.

Alfa Romeo 8C 2900 B var en meget prestigefyldt model, både teknisk og design­mæssigt, og bilens teknik var langt fra den tids hverdagsbiler: Bilen havde en motor med to kompressorer (inspiration fra Tipo B-racerbilen fra 1934), uafhængigt hjulophæng og hydraulisk bremsesystem.

Modellen blev fremstillet i to varianter, en kort med en akselafstand 280 cm og en lang med en akselafstand 300 cm. Motoren ydede 180 hk v/5.200 o/m, og Touring fremstillede karrosserier til en sporty to-sæders spider, en elegant cabriolet og en strømlinet fire-sæders coupe. Pinin Farina ikke den lade side og fremstillede en spider med kort akselafstand og en cabriolet med lang akselafstand.

Alfa Romeo 8C 2900 B var en overordentlig dyr bil (kostede ca. det dobbelte af en 8C 2300), og den blev også kun fremstillet i ganske eksemplarer: 20 med lang akselafstand, og 10 med kort.

Der blev naturligvis også fremstillet væddeløbsbiler chassis fra Alfa Romeo 8C 2900 B, og første-, anden- og tredie­pladsen i Mille Miglia 1938 blev besat af biler med aerodynamisk 2-sæders spider­karrosseri af Touring. Le Mans 24 timer 1938 blev domineret af en meget aerodynamisk Berlinetta med Touring-karrosseri med øgenavnet "Soffio di Satana", dansk "Satans ånde", indtil den måtte udgå grund af en knækket ventil. Sæsonens sidste sejr var i et 24 timers løb Spa med d'herrer Pintacuda og Severi.

 

     
En lang spider med karrosseri af Stabilimenti Farina.
En meget elegant Alfa Romeo 8C 2900 B Touring Superleggera fra 1937.
En 1938 8C 2900 B Spider med et smart karrosseri fra Pinin Farina.

SPECIFIKATIONER, 8C 2900 B

Opbygning
Chassisramme med karrosseri af stålplade. Langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse, placeret bag. Baghjulstræk.

Motor
8-cylindret rækkemotor med to overliggende, kædetrukne knastaksler og to ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af aluminium. Boring 65 mm. Slaglængde 100 mm. Slagvolumen 2.905 cm3. Kompression 5,8:1. To Weber-karburatorer og to lobe-kompressorer. Maksimal ydelse 180 hk v/5.200 o/m. Litereffekt 62,0 hk/l.

Transmission
Manuel 4-trins gearkasse med gearstang, placeret i gulvet. Tør flerplade-kobling. Udveksling i differentiale: 4,545:1.

Hjulophæng
For: Uafhængigt ophæng med triangler, skruefjedre og hydrauliske støddæmpere.
Bag: Uafhængigt ophæng med bærearme, tværliggende bladfjeder og friktions-støddæmpere.

Bremser
Hydraulisk system med tromlebremser for og bag" Mekanisk håndbremse alle hjul.

Styretøj
Snekke/rulle.

Hjul
Trådhjul med dæk i størrelse 5.50x19.

Mål og vægt (kort akselafstand)
Længde 439 cm. Akselafstand 280 cm. Sporvidde for og bag 135 cm. Tør egenvægt 1.150 kg. Benzintank 100 liter.

Præstationer (kort akselafstand)
Tophastighed 185 km/t.

Produktionsår
1937-1939

Produktionsantal
Kort akselafstand: 20
Lang akselafstand: 10

Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Fabriksfoto & Internettet.

 

 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark