Månedens Klassiker - 1930 til 1939
Lørdag, 01 Februar 2003 00:00
 

ALFA ROMEO TIPO 412

Alfa Romeo 412 havde chassis fra model 8C 2900A (1935-1937) og motor fra model 12C (1937), men V12-motoren var uden de to kompressorer fra model 12C, og ydelsen var således kun 220 hk mod tidligere 430 hk. Bilen var designet til sportsvogns-væddeløb, og den qpfyldte reglementets maksimumkrav til bilernes motorstørrelse (3 liter med kompressor eller 4,5 liter uden).

   
Willy Daetwyler bag rattet i en Alfa Romeo 412 i 1948.

Alfa Romeo 412 blev fremstillet i fire eksemplarer og debuterede i Antwerpens Grand Prix, den 31. maj 1939, hvor Giuseppe Farina og Raymond Sommer kørte i mål som henholdsvis nummer et og to. dage senere opnåede Clemente Biondetti en 2. Iplads i Luxembourgs Grand Prix, den 4. juni 1939.

To Alfa Romeo 412 var tilmeldt Liëge Grand Prix, og de viste sig at være hurtigere end konkurrenterne, men selve løbet blev aflyst grund af krigen.

Efter krigen vandt den schweiziske racerkører, Willy Daetwyler, adskillige bjergløb med denne model, herunder Bremgarten Grand Prix i Bern i 1948, og et af de fire fremstillede eksemplarer blev efterfølgende solgt til Willy Daetwyler.

   
det nøgne chassis kan man se den 12-cylindrede motor med de tre, lodrette dobbelt-karburatorer. Benzin­tanken ligger over baghjulene.

SPECIFIKATIONER, Tipo 412

Opbygning
Chassisramme med karrosseri af stålplade. Langsliggende motor, placeret foran. Baghjulstræk.

Motor
12-cylindret 60° V-motor med 4 overliggende knastaksler. Motorblok og topstykke af aluminium. Boring 72 mm. Slag længde 92 mm. Slagvolumen 4.495 cm3. Kompression 8,2:1. Tre lodrette dobbelt-karburatorer. Maksimal ydelse 220 hk v/5.500 o/m. Liter­effekt 49,0 hk/l.

Transmission
Manuel 4-trins gearkasse med gearstang, placeret i gulvet. Tør flerplade-kobling. Udveksling i differentiale: 4,167:1.

Hjulophæng
For: Uafhængigt ophæng med triangler, skruefjedre og hydr. støddæmpere.
Bag: Uafhængigt ophæng med bærearme, tværliggende bladfjeder og friktions­ støddæmpere.

Styretøj
Snekke/rulle.

Bremser
Hydraulisk system med tromlebremser for og bag. Mekanisk håndbremse baghjulene.

Hjul
Trådhjul med aluminiumsfælge og dæk i størrelse 5.50x19".

Mål og vægt
Akselafstand 275 cm. Sporvidde for og bag 135 cm. Tør egenvægt 1.030 kg. Benzintank 180 liter.

Præstationer
Tophastighed 220 km/t.

Produktion
4 stk. (1939)

Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Fabriksfoto.

 

 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark