Månedens Klassiker - 1910 til 1919
Søndag, 01 Oktober 2006 00:00
 

A.L.F.A. 12 HP

ALFA 12 HP var model nummer to fra ALFA (Anonima Lombarda Fabbrica Automobili), og den var med en pris 9.500 lire pr. chassis tænkt som et billigt alternativ til den dyrere og større ALFA 24 HP, der kostede 12.000 lire pr. chassis. ALFA 12 HP var designet af Giuseppe Merosi, og den var mere simpel end ALFA 24 HP. Gearkassen havde kun tre gear, og de første ti eksemplarer havde læderkobling, en gammeldags konstruktion, der hurtigt blev erstattet af en tør flerplade-kobling.

       
ALFA 12 HP, 1911, Castagna-karrosseri.
 
ALFA 12 HP-chassis fra 1910. ALFA 12 HP under deltagelse i et 1500 km pålidelighedsløb ved Modena i april 1911.

I april 1911 deltog en ALFA 12 HP i et 1500 km pålidelighedsløb, fordelt fem etaper ved Modena. ALFA'en blev kørt af Nino Franchini, og den kom i mål en delt førsteplads. Dette var den første officielle væddeløbs-deltagelse for en ALFA.


I 1912 blev motorens kompression øget til 4,2:1, hvormed den maksimale ydelse steg til 25 hk v/2.400 o/m, og modelnavnet blev ændret til 15 HP. Tophastigheden var nu 95 km/t, og modellen havde fået håndbremse og gearkasse med fire fremadgående gear.

1914 blev motorens kompression igen øget, nu til 4,3:1. Den maksimale ydelse steg til 28 hk v/2.400 o/m, og modelnavnet blev ændret til 15-20 HP. Tophastigheden var nu 100 km/t, sporvidden øget med 5 cm, udstødningsmanifolden flyttet til motorens højre side, og koblingen ændret til en tør enkeltplade-kobling. De sidste 8 eksemplarer blev først solgt i 1919 og 1920, dvs. efter første verdenskrig.

     
Motor fra ALFA 15 HP. I 1914 blev udstødnings-manifolden flyttet til motorens højre side. Gearkasse med fire fremadgående gear fra ALFA 15 HP (12 HP havde kun tre).
   
ALFA 12 HP-chassis fra 1911.

SPECIFIKATIONER, 12 HP

Opbygning
Stålchassisramme med karrosseri af stålplade. Langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse, placeret i midten. Baghjulstræk.


Motor
4-cylindret rækkemotor med sideliggende, tandhjulstrukket knastaksel og to sideventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke (samlet) af støbejern. Boring 80 mm. Slaglængde 120 mm. Slagvolumen 2.413 cm3. Kompression 4,1:1. En lodret enkelt-karburator. Maksimal ydelse 22 hk v/2.100 o/m. Litereffekt 9,1 hk/l.

Transmission
Manuel 3-trins gearkasse med gearstang, placeret køretøjets højre side. Udveksling i gearkasse: 1. 4,15:1; 2. 1,87:1; 3. 1:1; R. 5,44:1. Udveksling i differentiale: 3,643:1.

Styretøj
Snekke/rulle.

Hjulophæng
For: Stiv aksel med halv-elliptiske, langsliggende bladfjedre.
Bag: Stiv aksel med trekvart-elliptiske, langsliggende bladfjedre.

Bremser
Mekanisk system med tromlebremser baghjulene.

Hjul
Stålfælg med træeger, og dæk i størrelse 790 x 90.

Mål og vægt
Længde 378 cm. Akselafstand 292 cm. Sporvidde for/bag 130/130 cm. Egenvægt 920 kg. Benzintank 65 l.

Præstationer
Tophastighed 90 km/t.

Produktion
1910-11, 12 HP (serie A), 50 stk.
1912-13, 15 HP (serie B), 100 stk.
1914-20, 15-20 HP (serie C), 180 stk.

Tekst: Erik Schifter-Holm. FotoFabriksfoto.

 

 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark