Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


100 års jubilæum i Skåne
Lørdag, 24 Juli 2010 23:07
   
  Velkommen til Thulinträffen 2010 i Landskrona - her ses snuden af en Thulinbil A fra 1925.

De meget stemningsfyldte omgivelser ved Citadellet i Landskrona dannede igen i år rammerne omkring Thulinträffen, hvor klassiske køretøjer af næsten enhver art var mødt op. Her var både knallerter, motorcykler, traktorer, campingvogne og biler.

Området var opdelt så de forskellige bilmærkeklubber havde hver deres lille areal at udstille på samt et stort areal til de fremmødte ”uorganiserede” klassikere. Alt sammen organiseret på området mellem den ydre og indre voldgrav omkring Citadellet.

Der var en stor scene hvorfra bl.a. et kor af multihandicappede sang og underholdt (det var bedre end man umiddelbart forestiller sig), samt hvor paraden med deltagerne i Concours de Charme-paraden med tidstypisk iklædte førere og passagerer foregik.

De obligatoriske boder med reservedele, modelbiler og mad & drikke var selvfølgelig også på plads. Imellem de underholdende indslag fra scenen gik en mand rundt på området med en trådløs mikrofon og interviewede ejerne om deres biler, så de besøgende kunne få en dybere indsigt i de forskellige modeller – det var rigtigt godt.
 

   
  Citadellet i Landskrona giver nogle fantastiske rammer for et biltræf.
Dagens sjoveste bil: Fuldamobil - en lille tre-hjulet ting, der kan køres med motorcykelkørekort.
Havenisserne i Sydsverige er tilsyneladende meget farlige ... :-)

Club Alfa Romeo Svezia (den svenske Alfa Romeo klub) havde i anledningen af Alfa Romeos 100 års jubilæum fået tildelt den indre slotsgård til udstilling.

Det havde de udnyttet til fulde, og havde stillet med en flot (i både kvantitativ og kvalitativ betydning) samling af Alfa Romeoer, hvor den meget flotte og sjældne Alfa Romeo 2000 Berlina nok må betegnes som udstillingens højdepunkt.

Men det er nok bedre, at lade billederne nedenfor tale for sig selv ...
 

     
  Imponerende indgang til den svenske Alfa Romeo klubs jubilæumsudstilling
... hvor man blev mødt af en fin Giulia Sprint (fra 1963) lige indenfor.
  Udstillingen i slotsgården var blevet opstillet med Berlinaer (sedaner), Sprint (coupér) og Spidere (cabrioleter) samlet i hver deres sektioner - flot!
Dagens overraskelse var den rigtig flotte Alfa Romeo 2000 Berlina fra 1962 - angiveligt med en fortid på Sicilien ...
 
Der var også blevet plads et lille "Zagato hjørne".
"Dubletterne" var blevet henvist til et område "uden for murene".
Afslutningsvis en opfordring, der ikke kan siges for tit :-)
 
 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark