Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst
  • Side:
  • 1
  • 2

EMNE: Alfa GTV - What to look out for ?

Alfa GTV - What to look out for ? 12.04.2017 00:07 #25637

Hej alle sammen.

Jeg er ny her og er ikke Alfa ejer.
Jeg har haft en Fiat Coupe 16VT i over år som jeg lige har solgt.
Jeg går nu og leger med tanken om enten en ny Coupe LE eller muligvis en Alfa GTV 3.2 V6.

Sidst nævnte er også grunden til jeg er her.

Jeg tænkte hvorfor ikke spørge eksperterne til råds.
Hvad er er faringerne omkring dette kørertøj.

Er der noget man skal passe på med ved denne type Alfa ??

Jeg så følgende på Bilbasen.
www.bilbasen.dk/…/bil/alfa-romeo/gtv/32-v6-2d/3113891

Nogen der kender denne bil ?

På forhånd tak

Sv: Alfa GTV - What to look out for ? 12.04.2017 10:45 #25638

Hej Tommy
Bilen står i Gentofte, men sælgeren bor i Odense. Jeg har aldrig set GTVen i Odense og mener ikke at sælgeren er medlem af klubben.

Så desværre ingen hjælp herfra
Med venlig hilsen
Klaus Wedel Berthelsen
Odense SØ

Alfa Romeo Giulia Spider 1963
Alfa Romeo Spider Veloce 2.0 1978
Alfa Romeo Spider S4 2.0 1992
Alfa Romeo Spider 2.0 JTS 2004
Alfa Romeo 156 2.0 TS 2000
Ex- Alfa Romeo Giulia Super 1.3 1974
Ex- Alfa Romeo Giulia Super 1300 1972
Ex- Alfa Romeo Alfetta GTV 2.0 1984
Plus diverse af anden etnisk herkomst.

www.kwberthelsen-automobiler.dk
Sidste redigering: 12.04.2017 10:46 af Klaus Wedel Berthelsen.

Sv: Alfa GTV - What to look out for ? 12.04.2017 16:11 #25641

Fungerende link til bilen:
Bilbasen

Sv: Alfa GTV - What to look out for ? 12.04.2017 18:14 #25642

GT'en ser godt ud på billederne (det gør biler let) både ind- og udvendig.
Alfa V6 3,2 (Bosso blandt Alfister) er en vidunderlig motor med gode præstationer og motorlyd. Den er som alle 6 cylindere motor også tørstig.
Prisen er nok lidt i den høje ende, men den er sikkert til at forhandle om.
Så aftal en besigtigelse inden du drømmer videre. Det ku' jo være, at han kan hente den til Fyn, så er der ikke så langt at køre.
What to look out for ? Det er en 12 år gammel bil, så en ekspert besigtigelse eller FDM prøvestation ville jeg insistere på.
Held og lykke med forløbet.

Sv: Alfa GTV - What to look out for ? 13.04.2017 01:19 #25648

Den står til en ny tandrem inden for det næste års tid. Det er ikke helt billigt på en Busso V6.
Mvh
Henrik

Alfa Romeo GT 3.2 V6 24V
Fiat Panda 1.2 Dynamic

Sv: Alfa GTV - What to look out for ? 13.04.2017 15:08 #25655

Det er ikke det store kendskab, jeg har om køb af lige denne type Alfa GTV, men Alfaworkshop har lavet en ganske udmærket buyer’s guide :

www.alfaworkshop.co.uk/alfa_romeo_gtv.shtml

Indtrækket på den GTV 3,2 på Bilbasen, du har sendt link til, ser umiddelbart flot ud. For mig kunne lakken dog en smule ”træt ud”. Det kan dog skyldes fx selve farven, alm. støv, manglende polering, belysningen i rummet mv.

Den bageste bremseskive, mener jeg også, ser en smule mistænkelig ud, men det kan dog skyldes, at bilen har været parkeret ude i regn og sne, og bare trænger til at ”rulle en tur” for at få fjernet rusten på skiven, men begge dele bør jo undersøges nærmere.

Vi kan konstatere, at bilen i hvert fald skal til syn i år, og at KM-tallet er rigtigt fint, men brug altid de tidligere synsrapporter til at kontrollere, om det KM-tal, der er oplyst, er realistisk i forhold til synshallernes noteringer (få oplyst tidl. reg.nr af sælgeren):

selvbetjening.trafikstyrelsen.dk/sider/soegning.aspx

Det er jo generelt for alle biler, at hvis der er mange (mekaniske) punkter, der har været påtalt ved de tidligere syn, tyder det på, at bilen har været dårligt vedligeholdt. I øvrigt giver de gamle synsrapporter jo tit også indikationer af, hvad der tidligere er repareret på bilen.

Check servicebogen, og bed om at se regningerne for de tidligere reparationer og service. Man bør være ekstra forsigtig, hvis der ikke længere findes dokumentation for, hvad der har været lavet af vedligeholdelse mv, – med mindre sælger er en, man har stor tillid til. Det samme gælder, hvis servicebogen ikke er ført ajour med stempler fra reelle Alfa-værksteder, eller ihverftald værksteder, der har et indgående kendskab til Alfa Romeo.

En Alfa Romeo er nu en gang en special-bil, som på mange punkter kræver særligt kendskab, håndelag og grundighed for mekanikeren. Jeg har selv gennem tiderne selv haft flere brugte Alfaer, der tydeligvis havde været ”mishandlet” af de fx VW- og ikke-mærke-værksteder, der havde haft bilen inde. Det har for mig gennem årene givet en række efterreparationer, irritationer, direkte nedbrud mv.

Husk desuden altid inden køb af brugt bil at kontrollere, at der ikke er tinglyst udlæg eller pant i bilen:

www.tinglysning.dk/t/#/top/forespoerg/bilbogen

Det er nok kun at skrive stelnummeret, som fx kan hentes fra synsrapporterne, men kontroller, (at det er den rigtige bil, +) at det af Bilbogsattesten fremgår: ” Der findes ingen hæftelser på køretøjet”.
Sidste redigering: 13.04.2017 15:11 af Peter Engholm-Pedersen.
  • Side:
  • 1
  • 2
Tid til at oprette siden: 0.16 sekunder

Banner

© 2008-2017 Alfa Romeo Klub Danmark