Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst

EMNE: Adaptiv fartpilot

Sv: Adaptiv fartpilot 12.11.2016 07:54 #24426

Det er en åben forum for medlemmerne og deres personlige mening.

Det at det er åben, kræver så lidt pli af deltagerne. Hvis man føler trang til at poste og gentage indlæg som ikke direkte vedrører overskriften, kan man jo selv starte en tråd om det der ligger en på hjertet.
Det ville gøre det lidt hurtigere at gå gennem en tråd
MVH.
Thue Chr. Kirkegaard Madsen.

Nuværende biler :
2017 Alfa Romeo Giulia 2,0 T Alfa rosso, Black og Tobacco Cloth-Leather 310/450
1963 Alfa Romeo Giulia Spider 1600 Cordobra Rosso Metalic Biscuit farvet læder.
1974 Alfa Romeo Giulia Spider 2000 i Alfa Rosso med sort læder.
2007 Alfa Romeo 159 SW TI 2,2 i Alfa Rosso med sort læder.
1995 Mazda MX5 1,8 i British Racing Green.
2011 VW Polo 1,2 Rød
2012 VW UP! 1,2 Rød

Ex
Fiat 127 1974 karry gul
Alfa Romeo Giulietta 1,6 1978 Alfa Rosso
VW passat 1,8 variant 1996
Moto Guzzi V50

Sv: Adaptiv fartpilot 12.11.2016 08:18 #24427

Hej Thue.

Jeg er 100 % enig med det at ikke blande tråde sammen

Men kørsel på motorvej, samt brugen af fartpilot,hører unægtelig sammen.Derfor mit måske for nogen,lidt sure opstød.

Fortsat god weekend.

Venlig hilsen.
Mugge

Sv: Adaptiv fartpilot 12.11.2016 09:26 #24433

Jeg er enig i, at det her kan være svært at holde ACC’ens virkemåde og bilisters køremåde adskilt.

Sagen er jo, at resultatet af ACC’ens “shortcomings” afhænger af, om medtrafikanterne kører ordentligt, respektive at ACC’ens “shortcomings” kan få én selv til at gøre knapt så hensigtsmæssige ting.

Men for at komme lidt tilbage igen kunne jeg tænke mig, at de, der synes, at “den virker godt”, ville fortælle, hvad ACC'en er god til, og hvordan de undgår de situationer, som den er dårlig til.

Sagen er jo også, at udfordringerne for ACC'en er betydeligt mindre på en 110 km/t motorvej, end når man på en tysk motorvej sætter den til 150 km/t.

Jeg må fastholde, at ACC'en har de tre ulemper, som jeg nævnte højere oppe i tråden. Men hvis man f.eks. indhenter et “elefantvæddeløb”, så kan ACC'en naturligvis meget nemmere klare dette, når man kommer med 110 km/t end med 150 km/t. Når man kommer med 110 km/t, kan ACC'erne faktisk klare situationen fornuftigt (det vil sige uden at aktivere bremserne), men det kan den ikke, når man kommer med 150 km/t. Her kunne man imidlertid have klaret situationen ved at slippe speederen i god tid, når man “selv kører”. Med ACC vil man for at få en god brændstoføkonomi og ikke slide unødigt på bremserne være nødt til midlertidigt at koble ACC’en fra og altså “hjælpe” systemet.

Så længe systemerne ikke kan se ud over den nærmest forankørende bil, kommer man aldrig ud over konflikten med, at den på den ene side nedsætter farten eller bremser for f.eks. en lastbil, som man indhenter i højre vognbane, men selvfølgelig har tænkt sig at overhale - man er bare lige nødt til at vente lidt med at skifte vognbane, fordi der er en endnu hurtigere bil, der er ved at overhale en selv. Og på den anden side også kan nedsætte hastigheden i tilstrækkelig god tid, når man indhenter nogle biler i 2. vognbane, der kører temmelig meget langsommere end én selv, respektive at der er biler et stykke fremme i rækken, som tænder bremselyset, hvilken man selv straks bør reagere på og slippe speederen.

Venlig aktiv kørehilsen
Peter
Alfasud 1.2 ti 1977, Alfasud 1.5 ti 1982, Alfasud 1.5 ti QV 1982, Alfa 145 1.6 T.Spark 1998

Sv: Adaptiv fartpilot 12.11.2016 16:53 #24441

Jeg har ikke prøvet en bil med adaptiv fartpilot, men mine 2 sidste biler (Fiat Bravo II og Giulietta 120 TB) har almindelig fartpilot. Fartpilot er nem at slå fra (lille tråd på bremsen) og slå til igen ved at benytte "resume" knappen i enden af fartpilot armen.
Det kræver at man (som altid) skal holde øje med trafikken omkring ens egen bil, men er alligevel ret rar i bruge på hovedlandeveje og motorveje.
Om jeg vil kunne vende mig til adaptiv fartpilot, er lidt svært at vide. Men ansvaret for at køre sikkert er altid førerens, så derfor har jeg svært ved at forestille mig, at jeg ville være mere glad for en adaptiv fartpilot. Jeg er helt sikker på, at jeg skal bruge mine spejle ligeså meget som uden adaptiv hjælp.

Sv: Adaptiv fartpilot 12.11.2016 17:00 #24442

Meget gerne en udveksling af erfaring med ACC

Trafikken på vore motorvej er ved at sande til i biler og kø kørsel

Her er det at Aut. gear og ACC kommer til deres ret

Hovedstads området - østjyske motorvej - samt Odense. Er steder hvor gennemsnit farten er dalende for hvert år
De fleste kører jo i myldertrafikken morgen og aften, her er den komfort som Aut. gear og ACC tilbyder til stor hjælp. Du slipper for kobling - gearskift - opbremsninger og at holde den rigtige afstand til forankørende. Totalt afstressende

Jeg har da en tiltro til at Alfa Romeo kan tilbyde ACC som kan det samme som Mercedes og BMW har tilbudt deres kunder gennem flere år og da gerne med en lidt mere dynamisk indgangs vinkel
MVH.
Thue Chr. Kirkegaard Madsen.

Nuværende biler :
2017 Alfa Romeo Giulia 2,0 T Alfa rosso, Black og Tobacco Cloth-Leather 310/450
1963 Alfa Romeo Giulia Spider 1600 Cordobra Rosso Metalic Biscuit farvet læder.
1974 Alfa Romeo Giulia Spider 2000 i Alfa Rosso med sort læder.
2007 Alfa Romeo 159 SW TI 2,2 i Alfa Rosso med sort læder.
1995 Mazda MX5 1,8 i British Racing Green.
2011 VW Polo 1,2 Rød
2012 VW UP! 1,2 Rød

Ex
Fiat 127 1974 karry gul
Alfa Romeo Giulietta 1,6 1978 Alfa Rosso
VW passat 1,8 variant 1996
Moto Guzzi V50

Sv: Adaptiv fartpilot 12.11.2016 17:37 #24443

Den første mand er jo død af afstressende elektronisk hjælp - han troede at bilen holdt øje, men den havde ikke lært at se i modlys = game over. Det ville jeg tænke en del over mens jeg sad der bag rattet og skulle stresse af.
Det er fint at den klarer skærene 999 ud af 1000 - men så skal man bare være på tæerne når der er noget den ikke har lært - fx håbe at den ikke bremser umotiveret når du har et 18-hjulet vogntog i nakken, som ikke liiige havde set den komme.
Nå ja, og du får jo ingen hjælp til at opdage om det er gang nummer 8 eller 888 den ikke lige er din wingman, dvs du får lige frarøvet lidt kritisk reaktionstid. Skal man spille hasard så er det bedst med kort hvor ingen kommer til skade.
Jeg er med på at det er sat på spidsen, men at betale for noget der MÅSKE er smart og MÅSKE gør ingenting eller noget helt uberegneligt som dine medtrafikanter ikke havde forudset/taget højde for i form af sikkerhedsafstand - beklager, men det er ikke noget for mig ...
PS: kører du bag en rød GTA så hold ekstra afstand med din ACC. På forhånd tak.
FIAT 500S
Alfa Romeo 156 GTA
Ducati Monster S4 916
Sidste redigering: 12.11.2016 17:38 af Mikkel Lund.
Tid til at oprette siden: 0.08 sekunder

Banner

© 2008-2023 Alfa Romeo Klub Danmark