Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst

EMNE: Giulia - hvordan kører den så?

Sv: Giulia - hvordan kører den så? 20.10.2017 17:13 #26869

Thomas Lund Nielsen skrev:
Med hensyn til bagagerum, så kan jeg ikke se nogen grund til, ikke at lave en Sportwagon version af Giulia. Især ikke, når der tilsyneladende er god plads på samlebåndet. Det fede ved en Sportwagon er, at man får noget praktisk uden at sætte stilen over styr.


God plads på samlebåndet - deres ferie blev kortet af med næsten to uger for at følge med

Jeg tror det der, som tidligere nævnt, holder dem tilbage - “tårnene” fylder retmeget og der er ikke meget afstand mellem dem så jeg ved ikke hvor praktisk den vil være som SW - man må håbe den kommer - hvis der faktisk er et publikum der vil købe - en ting jeg savner i forhold til stor bagklap ...... det er meget lettere at holde bagruden ren
mvh
ooo=v=ooo
Vernon P.

159 Q4 berlina 3,2 JTS (2006)
Sud 1,5 Berlina (1982)

Sv: Giulia - hvordan kører den så? 21.10.2017 07:34 #26873

Vernon Pedersen skrev:
Det jeg tror der kan være lidt af et issue for mange (af os) der har lidt slid rundt omkring i kroppen - man sidder nede på gulvet og der for er benene mere udstrakte! I forhold til de sidste mange Berlins og SW modeller de sidste mange år!


Er det ikke bare at hæve sædet, hvis man syntes at man sidder for lavt? Efter at have siddet et par gange i en Veloce syntes jeg personligt, at både kørestilling og sæder er fremragende og med masser af justeringsmuligheder. Mindes heller ikke at have læst en anmeldelse hvor netop kørestilling og sæder ikke roses til skyerne?

Sv: Giulia - hvordan kører den så? 21.10.2017 08:36 #26874

Der er rigtig fin, sportslig kørestilling, med super sæder. MEN man sidder med ret strakte ben, hvilket bla for min ryg, er noget skidt. Man kan godt justere sædet lidt opad, men det ændrer ikke på hvordan bilen er konstrueret. Eks kan man godt få "Berlingo" sæde i en gammel Spider. Eller spidersæde i en Berlingo. Intet af det bliver særlig godt. Giulia kører fantastisk, men jeg sidder bedre i en Giulietta.

Sv: Giulia - hvordan kører den så? 27.10.2017 16:47 #26889

Lars Mosborg skrev:
Er det ikke bare at hæve sædet, hvis man syntes at man sidder for lavt? Efter at have siddet et par gange i en Veloce syntes jeg personligt, at både kørestilling og sæder er fremragende og med masser af justeringsmuligheder. Mindes heller ikke at have læst en anmeldelse hvor netop kørestilling og sæder ikke roses til skyerne?


Jeg mener klat (som nævnt mange gange tidligere) jeg sidder perfekt - men er man "fan" af den lidt høje (fiat) stilling - der er op til Giulietta - så vil det føles som om benene er lidt strakte.
Veloce's er som "Q" (standard stole) fantastiske gode og dybe med god støtte til frisk kørsel.
Q's std stole har samme form som Veloce - men er "Alfatec og læder" - hvor Veloce har full læder.
mvh
ooo=v=ooo
Vernon P.

159 Q4 berlina 3,2 JTS (2006)
Sud 1,5 Berlina (1982)

Sv: Giulia - hvordan kører den så? 04.11.2017 11:56 #26964

Fik endelig min Giulia Veloce tirsdag eftermiddag! Det var 2,5 måneder laaaaang ventetid.

I november sidste år prøvekørte jeg Djarlos 150hk diesel Giulia og synes den kørte rigtig fint, var superflot og med lækkert udstyr og god bredde i kabinen. En virkelig lækker bil.

I sommers blev det pludselig aktuelt at skifte bil, så en Giulia Veloce blev bestilt efter en test-tur på passagersædet, hvor min kæreste kørte. Hun kørte dog pænt. Har siden ventet og ventet. I mellemtiden har jeg også fået en tur i passagersædet hos Vernon, hvor noget mere af bilens potentiale blev udnyttet. Tak for turen, der hjalp til at holde ventetiden ud.

Nu har jeg så selv kørt 200 km i denne fantastiske køremaskine. Sammenlignet med en Giulietta MultiAir 170 hk - er der ingen sammenligning. Det er vidt forskellige biler, med meget forskellige køreegenskaber, udstyr og materialer. Giulietta er en rigtig fin Alfa, men Giulia er lysår bedre.

Sammenlignet med 156 GTA er køreegenskaberne en anelse bedre, udstyr og sikkerhedspakker mv. naturligvis 15 år længere fremme, men lydbilledet er selvfølgelig markant anderledes. Intet kan erstatte lyden af en busso! Punktum.

Giulia er en del bredere end både 156 og Giulietta - det skal jeg lige vænne mig til når der skal parkeres hjemme og på arbejdet, man hjælpes dog af parkeringscensor og bakkamera osv. Den er også en del længere end 156, så måske carporten skal forlænges?!?

Jeg har aldrig haft en bil med 4-hjulstræk og heller ikke en bil med automatgear. Det har jeg allerede vænnet mig til! Jeg har endnu ikke benyttet manuelt gear selvom jeg har gear-padles.

I denne weekend har jeg lidt bedre tid til at prøve bilen, end der har været i denne uge, men én ting er sikkert. Det er en fantastisk bil som Alfa Romeo har bygget og jeg håber den får mindst lige så stor succes som Alfa 156 gjorde da den kom frem for 20 år siden!

Hvis du endnu ikke har prøvet en Giulia - så kom afsted til en forhandler, dog skal du passe på.... Giulia Virus er mindst lige så smitsom som Alfa Virus!’ - måske endda en farligere mutation.

Sv: Giulia - hvordan kører den så? 04.11.2017 12:24 #26965

Stefan, stort tillykke med den nye Giulia Veloce. Jeg glæder mig til at høre mere om den og et billede vil da også være velkommen. Kan du også fortælle om farve og udstyr udover bakkamera og sensorer. Jeg har læst, at flere tester ikke har været imponeret over bakkamera i Giulia, så hvordan oplever du det?

Min første oplevelse af Veloce'en , er en tur som passager og føreren sparer ikke på krudtet, der køres næsten til grænsen. Den har alt i udstyr, også aktiv undervogn og hvad der følger med. Det er en oplevelse, hvor jeg i flere dage efter ikke kan fjerne smilet.

Min næste tur kører jeg selv i en mere standard Veloce og smilet kommer frem igen. Her oplever jeg, at den også er en hurtig og komfortabel bil, med et genialt gear, især i D ved manuel betjening.

Den er på min ønskeliste, men venter nok, til der kommer en nyere brugt på marked til en pris, jeg kan betale.
Ole
Alfa Spider 916 3,2 V6, 2005
Alfa Giulietta 2,0 JTDm Sportivo QV, 2014
Fiat 500 Twinair 105 S, 2015
Sidste redigering: 04.11.2017 18:24 af Ole Jørgensen.
Tid til at oprette siden: 0.53 sekunder

Banner

© 2008-2017 Alfa Romeo Klub Danmark