Alfa Romeo Alfetta 1.8
1972: Alfa Romeo Alfetta 1.8
Da Alfa Romeo Alfetta afløste model 1750 Berlina i maj 1972, var der tale om en helt ny bil med et velkendt modelnavn. Væddeløbsbilen Alfa Romeo Tipo 158 og 159 havde nemlig haft tilnavnet Alfetta, og det var næppe tilfældigt, at man genbrugte et så glorværdigt modelnavn. Den nye Alfetta var designet af Mario Favilla hos Alfa Centro Stile og virkede mere kompakt og sporty end forgængeren 1750 Berlina.
Det kendte billede fra præsentationsmaterialet med den “rigtige” Alfetta bagest.
Teknisk set, kom kun motoren fra forgængeren, og alle øvrige detaljer var særdeles avancerede i forhold til konkurrenterne. Kobling og gearkasse var placeret ved differentialet bagtil og sikrede dermed optimal vægtfordeling. Forhjulsophænget bestod af dobbelte triangler med langsgående torsionsfjedre, stræberarm til øverste triangel, hydrauliske teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator. Baghjulsophænget var et DeDion-ophæng (“arv” fra væddeløbsbilen Alfa Romeo 159 fra 1951) med skruefjedre, Watt-link, hydrauliske teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator. Bilen havde skrivebremser ved alle hjul, og de bageste skivebremser var monteret “indvendigt” ved differentialet for at minimere den uaffjedrede vægt. Styretøjet var nu af tandstangtypen.
I 1975 blev Alfetta 1.6 præsenteret som et billigere alternativ. Motoren var den fra Giulia-modellerne kendte 1570 ccm med 109hk, hvilket rakte til en tophastighed på 175 km/t. Teknisk set, var bilen uændret, og den kunne kendes på enkelte forlygter.
På Automobiludstillingen i Genève i 1977 blev Alfetta 2000 præsenteret. Bilen havde nu to rektangulære forlygter, længere snude, nye og større baglygter, ny kølergrill, nye kofangere, og motorhjelmen var hængslet ved forruden. Motoren var på 1962 ccm med 122hk (samme som oprindelige 1.8), hvilket rakte til en tophastighed på 184 km/t.
I 1978 blev Alfetta 2000 afløst af Alfetta 2000 L med yderligere 8hk, takket være ændrede knastaksler.
I efteråret 1979 blev Alfetta præsenteret med en dieselmotor fra den kendte italienske motorproducent VM. Motoren var på 1995 ccm med fire separate letmetaltopstykker og forsynet med brændstofindsprøjtning fra Bosch og turbolader fra KKK.
Fin bagageplads i Alfetta 1.8, 1972.
Alfetta 1.8 fra 1972. Dobbelte forlygter.
Alfetta 1.6, 1975. Enkelte forlygter.
Effekten var 82hk v/4.300 o/m, og det maksimale drejningsmoment 17 kgm v/2.500 o/m. Tophastigheden var 155 km/t, og det gennemsnitlige brændstofforbrug 12,6 km/l. Dieslen var ikke på det danske program.
I 1982 fik Alfetta 1.6, 1.8 og 2.0 TD samme udseende som 2000 fra 1977, dvs. rektangulære forlygter, større baglygter og nye kofangere, og benzin-varianterne havde nu elektroniske tændingsanlæg.
I sommeren 1982 blev Alfetta-serien fuldendt med topmodellen Alfetta 2.0i QO (quadrifoglio oro, gyldent firkløver). Bilen havde fire runde forlygter og Spica-brændstofindsprøjtning og 125hk, og udstyrslisten omfattede elektriske sideruder, elektrisk-justérbare forsæder, centrallås og et check-panel med ni funktioner. Denne version blev kun fremstillet i 2.799 eksemplarer og var aldrig på det danske program.
Vi fik derimod 1983-versionen af 2.0i QO, som havde faseforskydelig indsugningsknastaksel. Tændingsanlæg og brændstofindsprøjtning var nu Bosch Motronic, og den maksimale effekt var uændret 130hk i forhold til karburator-varianten, hvilket rakte til en tophastighed på 182 km/t. Bilen havde også fået et lille facelift, idet der var tilføjet luftindtag i forkofangeren og smalle spalter under det egentlige kølergitter. Luftudtagene på siden af C-stolpen blev afløst af nogle aflange, lodrette placeret på hver side af bagruden, og baglygter/nummerplade fik en plastikindramning.
I april 1983 blev Alfetta-serien udvidet med en Alfetta 2.4 TD (fortsat ikke i Danmark). Bilen havde en dieselmotor fra VM på 2393 ccm med en maksimal effekt på 95hk v/4.200 o/m samt et maksimalt drejningsmoment på 19 kgm v/2.400 o/m. Tophastigheden var 166 km/t.
Motoren var den kendte Nord-motor, i første omgang i udgaven med 1779 ccm og 122hk. Forhjulsophænget bestod af dobbelte tværsvingarme med langsliggende torsionsfjedre.
Kobling og gearkasse var placeret bagtil sammen med differentiale, baghjulsophæng og bagbremser (indenbords). Dette gav en fin vægtfordeling, og det var formentlig denne konstruktion, der gav anledning til Alfetta-navnet (Tipo 159 Alfetta havde også gearkasse bagtil).
I 1983 blev der fremstillet 991 eksemplarer af versionen Alfetta 2.0i CEM. Bilens tændingsanlæg og brændstofindsprøjtning var af typen Alfa Romeo CEM (controllo elettronico del motore, elektronisk motorstyring), der var udviklet af Alfa Romeo i samarbejde med Genova Universitet med støtte fra CNR (Consiglio Nazionale delle Ricerchi, en national udviklings- og forskningsinstitution). De første forsøg fandt sted i 1981, hvor Alfa Romeo havde bygget en Alfetta 2.0 med en særlig benzinmotor, der kunne køre på kun to cylindre, når der ikke var brug for alle fire. Formålet var brændstofbesparelse, og et antal biler blev sat i drift hos nogle milanesiske hyrevognschauffører.
Produktionsmodellerne af Alfetta 2.0i CEM fra 1983 var dog ikke i stand til at køre på kun to cylindre, og bilerne blev solgt til en særlig kundekreds, der løbende skulle informere Alfa Romeo om erfaringerne med bilerne. Forsøget førte aldrig til en egentlig serieproduktion, og da bilerne alligevel ikke kunne køre på to cylindre, var der reelt kun tale om test af et eget udviklet indsprøjtningssystem som alternativ til det Bosch Motronic, der samtidig fandtes i 2,0i-varianten.
Den sidste Alfetta blev fremstillet i februar 1985
Interiøret i Alfetta 1.8 fra 1972.
Alfetta 2.0i QO fra 1982. Der kom fire runde lygter, sidelister og glatte aluhjul.
Interiøret i Alfetta 2000 L fra 1979.
1983: Plastik omkring lygter bag. Gælder på C-stolpen forsvandt (nu v. bagrude).
Alfetta 2000 L fra 1978. Lang snude, nye kofangere og firkantede forlygter
SPECIFIKATIONER, Alfetta 1.8
Opbygning
Selvbærende stålkarrosseri. Langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse, placeret bag. Baghjulstræk.
Motor
4-cylindret rækkemotor med to overliggende, kædetrukne knastaksler og to ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af aluminium. Boring 80 mm. Slaglængde 88,5 mm. Slagvolumen 1779 ccm. Kompression 9,5:1. 2 stk. karburatorer af typen Weber 40 DCOE/32. Maksimal ydelse 122 DIN hk v/5.500 o/m. Maksimalt drejningsmoment 17 kgm v/4.400 o/m. Litereffekt 68,6 hk/l.
Transmission
Manuel 5-trins gearkasse med gearstang, placeret i gulvet. Tør enkeltpladekobling. Udveksling i gearkasse:
1. 3,3:1
2. 2,0:1
3. 1,3:1
4. 1,04:1
5. 0,83:1
R. 2,62:1
Udveksling i differentiale: 4,1:1
Hjulophæng
For: Dobbelte triangler med langsliggende torsionsfjedre, stræberarme til øverste triangel, hydrauliske teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.
Bag: DeDion-aksel med skruefjedre, tværgående Watt-link, hydrauliske teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.
Bremser
Hydraulisk system med servoassistance. Skivebremser ved alle hjul, og proportionalbegrænser til baghjulene. Mekanisk håndbremse på baghjulene.
Styretøj
Tandstangsstyring.
Hjul
5,5” stålfælge med dæk i størrelse 165SR14.
Mål og vægt
Længde 428 cm.
Bredde 162 cm.
Højde 143 cm.
Akselafstand 251 cm.
Sporvidde for/bag 136/135 cm.
Frihøjde 12,5 cm.
Egenvægt 1.060 kg.
Benzintank 49 liter.
Præstationer
Acceleration 0-100 km/t 9,8 sek.
Tophastighed 180 km/t.
Brændstofforbrug 8,7 km/l.
Produktion
1972-1985: 475.722 stk.
Nypriser i Danmark pr. 1. oktober 1972:
Alfa Romeo Alfetta 1.8 65.000 kr.
Alfa Romeo 2000 Berlina 68.000 kr.
BMW 2002 48.662 kr.
BMW 520 79.586 kr.
Fiat 124 Special T 1600 34.638 kr.
Fiat 132 Special 1800 47.320 kr.
Ford Taunus 2000 40.124 kr.
Mercedes-Benz 200 77.641 kr.
Opel Rekord 1.9 L 48.615 kr.
Peugeot 504 inj. 65.394 kr.
Renault 16 TS 47.727 kr.
Rover 2000 TC 70.793 kr.
Triumph 2000 56.615 kr.
Volkswagen 1200 (type 1) 23.804 kr.
Volvo 144 GL 130 hk + OD 61.794 kr.
(alle 4-dørs, bortset fra de 2-dørs BMW 2002 og VW Type 1 og 5-dørs Renault 16)
Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Fabriksfoto og WWW.
