Alfa Romeo 75 Turbo Evoluzione
Gruppe A
1987: Alfa Romeo 75 Turbo Evoluzione, Gruppe A
I 1987 deltog Alfa Romeo i World Touring Car Championship med en model 75 Turbo Evoluzione i Gruppe A-trim med 280 hk.
Kurt Thiim i Nickel-team-bilen fra 1987.
Larini i det italienske mesterskab, 1990.
Den “civile” Alfa Romeo 75 Turbo var blevet præsenteret i marts 1986 med en traditionel Nord-motor på 1779 ccm, men med elektronisk benzinindsprøjtning, turbolader, ladeluftkøler og en maksimal ydelse på 155hk.
Året efter blev Alfa Romeo 75 Turbo Evoluzione præsenteret. Den skulle kun fremstilles i 500 eksemplarer for at blive homologeret, og motor, karrosseri (skærme og spoilere) og hjulophæng var lidt ændret i forhold til den almindelige turbo-version. Boringen var ændret fra 80 til 79,6 mm, og slagvolumenet var derfor reduceret til 1762 ccm. Årsagen hertil var, at det dengang var tilladt med turbo, og der blev benyttet en turbofaktor på 1,7, som gav et teoretisk slagvolumen på lige under 3000 ccm. Herved havde bilen lov til at have en betydeligt lavere minimumsvægt, end hvis den havde været over 3000 ccm. Den maksimale ydelse for gade-udgaven var uændret 155hk.
Udvendigt kan Evoluzione’n kendes på ændret kofanger for og bag, stor frontspoiler samt skærmforøgere og sideskørter.
Francia, 1991.
Disse nedsatte luftmodstandskoefficienten Cw fra 0,36 til 0,33 (11 km/t højere topfart med samme effekt). Dertil kunne den kun fås i rød (også hjulene var røde!) med sort staffering på den nederste del af siden.
De biler, der deltog i World Touring Car Champion 1987 for Alfa Romeo, var model 75 Turbo Evoluzione, der var blevet ombygget til Gruppe A-trim af Alfa Corse. Karrosseriet var lettere end normalt, og hjulophæng, motorophæng og styretøj var forstærket. Takket være de tilladte ændringer af blandt andet stempler, knastaksler, ladeluftkøler og ladetryk, var motorens maksimale effekt steget fra 155 til 280hk.
I 1987 blev racerbilerne kørt af Formel 1-køreren, Jacques Laffite, og Indy-køreren, Michael Andretti, og publikums jubel var stor, men resultaterne udeblev. Bedste resultat var en tredjeplads ved 500 km-løbet på Silverstone til parret Giorgio Francia og Jean-Louis Schlesser.
I det tyske DTM kørte Kurt Thiim i 1987 for det private Nickel-team. De havde dog store problemer med bilen og udgik som oftest. De bedste placeringer blev en 8. plads (på Zolder) og en 10. plads (på Norisring). Sammenlagt blev Thiim nr. 21 ud af i alt 38 deltagere.
Gadeudgaven af Alfa 75 Turbo Evoluzione kunne kun fås i rød, inkl. hjulene! Lidt sænkning, bredere hjul og koksfarvede ruderammer pynter gevaldigt (indsat billede).
I 1988 deltog Alfa Romeo i det genopståede Italian Touring Car Championship med kendte kørere som Riccardo Patrese, Alessandro Nannini og Nicola Larini. Sæsonen bød på seks sejre til Alfa Romeo, og første- og andenpladsen i mesterskabet gik til Alfa Romeo-kørerne Gianfranco Brancatelli og Giorgio Francia. I slutningen af sæsonen vandt d’herrer Patrese, Biasion og Siviero det 9. Giro d’Italia-løb i en Alfa 75 Turbo Evoluzione IMSA.
De efterfølgende tre sæsoner bød på henholdsvis 7, 7 og 8 sejre til Alfa Romeo 75 Turbo Evoluzione, men der var ingen mesterskaber til en Alfa Romeo-kører. Det var dog et lyspunkt, at Alfa Romeo 75 Turbo Evoluzione med efterhånden 375-390hk (til sidst 440hk) var den nærmeste konkurrent til BMW M3 i både 1990 og 1991.
Ifølge vor medlemsliste (pr. januar 2006) er der tre gade-Alfa 75 Turbo Evoluzione i klubben, ejet af Rune Møller Hauser, Bruno Beck-Jensen og Peter Dyrelund.
SPECIFIKATIONER, 75 Turbo Evo. Gr. A
Opbygning
Selvbærende stålkarrosseri. Langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse, placeret bag. Baghjulstræk.
Motor
4-cylindret rækkemotor med to overliggende, kædetrukne knastaksler og to ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af aluminium. Boring 79,6 mm. Slaglængde 88,5 mm. Slagvolumen 1762 ccm. Kompression 7,5:1. Elektronisk multipoint-benzinindsprøjtning, Garrett T3-turbolader og ladeluftkøler. Maksimal ydelse 280hk v/5.500o/m. Maksimalt drejningsmoment 46 kgm v/4.000o/m. Litereffekt 158,9hk/l. (senere større effekt).
Transmission
Manuel 5-trins gearkasse med gearstang, placeret i gulvet. Tør enkeltpladekobling.
Hjulophæng
For: Dobbelte triangler med langsliggende torsionsfjedre (fra juli 1987 skruefjedre), stræberarme, hydrauliske teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.
Bag: De Dion-aksel med skruefjedre, Wattlink, hydrauliske teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.
Styretøj
Tandstangstyring uden servo.
Bremser
Hydraulisk system uden servoassistance. Skivebremser med ventilerede bremseskiver ved alle hjul. Mekanisk håndbremse på baghjulene.
Hjul
Letmetalfælge med dæk 240/595×16 for og 245/610×16 bag (senere større dæk/fælge).
Mål og vægt
Længde 433 cm.
Bredde 168 cm.
Højde 130 cm.
Akselafstand 251 cm.
Sporvidde for/bag 142,5/142,5 cm.
Egenvægt 990 kg.
Benzintank 110 liter.
Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Diverse.
