Alfa Romeo Protéo

1991: Alfa Romeo Protéo

Protéo var en af Alfa Romeo’s prototyper. Disse specialbiler har oftest været bygget af designfirmaer, men denne her er Alfa Romeo’s egen til afprøvning af ny teknologi.

Proteus, havguden i den græske mytologi, boede ved Nilens munding på Øen Faros, og han var en stor spåmand, der antog alle mulige skikkelser for at slippe for at viderebringe sin viden. Proteus har lagt navn til prototypen “Protéo”, som Alfa Romeo præsenterede på automobiludstillingen i Geneve i 1991.

Kompakt og strømlinet er den, og på en gang både coupe og spider. Bagruden og det faste tag kan nemlig klappes væk. Dette sker elektro-hydraulisk, og tagdelen stiller sig på højkant bag sæderne, mens bagruden forsvinder i bagagerummet.

Protéo er designet af Alfa Romeo’s eget designcenter under ledelse af Walter de Silva, og ved hjælp af CAD (Computer Aided Design), der var ret avanceret dengang, blev bilen udviklet på kun 18 måneder.

Sæderne er meget avancerede, idet de er fuldt elektrisk indstillelige og med memory på alle indstillingerne. Sæderne har integrerede s-seler.

Ruderne er af den særlig type med metalbelægning, der begrænser varme­transmissionen til kabinen.

Model 164 har lagt bundramme til Protéo, der dog har fået forkortet akselafstand, ligesom visse elementer er væsentligt forstærket.

Under skallen er Protéo fyldt med avanceret teknik:

V6-motoren er på tre liter og har 24 ventiler, fire overliggende knastaksler, faseforskydelige indsugningsknastaksler og 256 hk ved 7.200 o/m. Det var første gang, at vi så den 24-ventilede V6-motor, der senere, i slutningen af 1992, gjorde sit indtog i den face liftede udgave af Alfa 164 Q og Super 24V.

Kræfterne bliver overført til vejen via firehjulstræk og en visko-kobling, der sørger for fordeling af kræfterne mellem for­ og baghjul. Det bageste Torsen-differentiale sørger for fordelingen mellem de to baghjul.

Protéo har også elektro-hydraulisk fire­hjulsstyring, hvor baghjulene ved lav fart drejer modsat forhjulene, mens de ved større hastigheder drejer i samme retning som forhjulene (men mindre), hvormed opnås bedre retningsstabilitet og mere stabil kørsel, især ved hurtige vognbaneskift. Ved fejl i elektronikken blokeres baghjulene straks i ligeudstilling. Styringen var udviklet i samarbejde med den japanske fabrik, NSK.

Undervognen har automatisk justerbar dæmpning i afhængighed af speeder-stilling og -bevægelse, ratudslag og -bevægelse, bilens acceleration og bremsning, og bilens hastighed.

Hvis vi ser lidt på, hvad der er blevet ud af Protéo og detaljerne, kan vi konstatere følgende:

Designet genfindes delvist i GTV og Spider, der blev præsenteret i efteråret ’94.

Taget kan forsvinde ned i bagagerummet. Herunder ses de forskellige trin i forsvindingsprocessen. Man kan sige, at Mercedes SLK har stjålet ideen, hvor overdækningen er delt i to, bagrudedel og tagplade, som forsvinder ned i bagagerummet.

Den nedfældelige tagkonstruktion har Alfa Romeo ikke taget op, men det har Mercedes med SLK (der findes også andre tidligere eksempler).

El-justerbare sæder med memory er også blevet mere almindelige.

Motoren er den, som vi nu kender fra 156 V6 og 166 V6.

Firehjulstrækket er i princippet det, som senere anvendtes på Alfa 33 Q4. og Alfa 164 Q4. Alfa Romeo har imidlertid ikke mere nogen firehjulstrukket bil, idet fordelene er for dyrt købte, og elektronik (antispin-systemer) er meget billigere.

Hvad angår firehjulsstyringen gør det samme sig gældende. Firehjulsstyringen er reelt erstattet af ESP -systemer, som også kom til Alfa Romeo imed 147’eren.

Automatisk justerbare støddæmpere findes stadig på forskellige bilmodeller, men dog ikke Alfa’er. Det avancerede på dette område er i dag systemer, der – udover støddæmperne – også kan “stramme” krængningsstabilisatoren op.

Sådanne systemer ser vi på Citroen Xantia Activa, Land Rover Discovery II og den ny Mercedes CL, og de kommer nok også til andre biler.

Interiøret er gennemført med læder og instrumentbræt, som man kan se har udgjort modellen for de ny GTV og Spider.

SPECIFIKATIONER, Protéo

Opbygning
Selvbærende karrosseri af stålplade. Tværliggende motor, placeret foran. Gearkasse placeret ved motor. Permanent firehjulstræk.

Motor
6-cylindret 60 graders V-motor med fire overliggende tandremstrukne knastaksler og fire ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af aluminium. Boring 93 mm. Slaglængde 72,6 mm. Slagvolumen 2959 ccm. Kompression 11:1. Elektronisk benzinindsprøjtning af typen Bosch Motronic M1.7. Maksimal ydelse 256hk v/7.200o/m. Maksimalt drejningsmoment 28,7 kgm v/5.000o/m. Litereffekt 86,5 hk/l.

Transmission
Manuel 5-trins gearkasse med gearstang placeret i gulvet. Tør enkeltpladekobling. Udveksling i differentiale: 3,35:1.

Hjulophæng
For: McPherson-fjederben med skruefjedre og krængningsstabilisator.
Bag: McPherson-fjederben med reaktionsarme, skruefjedre og krængningsstabilisator.

Styretøj
Tandstangsstyring med servoassistance.

Bremser
Hydraulisk system med servoassistance og skivebremser med ventilerede bremseskiver for og bag. Mekanisk håndbremse på baghjulene.

Hjul
Aluminiumsfælge 8,5×17″ med dæk i størrelse 235/45 ZR 17.

Mål og vægt
Længde 416 cm. 

Bredde 181 om. 

Højde 135 om. 

Akselafstand 251 om. 

Sporvidde for og bag 154/153 cm. 

Tør egenvægt 1.470 kg. 

Benzintank 70 liter.

Præstationer
Tophastighed 250 km/t. 0-100 km/t 6,0 sek.

Produktionsår
1991

Tekst: Erik Schifter-Holm og Peter Dyrelund. Foto: Fabriksfoto.