1968: Alfa Romeo 1750 Berlina

 

ALFA ROMEO 1750 BERLINA

Med 1750 genoplivede man en gammel modelbetegnelse, selv om bilens motorstørrelse nærmere var 1800 ccm. 1750 var Alfa Romeo's topmodel sidst i tresserne.

   
Den unge dame beundrer den ny 1750 Berlina. Næsten alle Giulia'ens kanter og prægninger var glattet ud.

Det var meningen, at modelnavnet 1750 skulle vække minder om den meget berømte 6C 1750, der blev fremstillet fra 1929 til 1933 (ligesom f.eks. modelnavnet Alfetta, der også senere blev "genbrugt").

Den nye model havde i virkeligheden et slagvolumen 1.779 ccm, og i forhold til Giulia'en havde den et mere moderne design, og den var mere rummelig. Karrosseriet bød et "sikkerhedskarrosseri", og med 114 hk kunne den præstere en tophastighed 180 km/t. Benzintilførslen skete ved hjælp af to dobbelte Weber-karburatorer, medens udgaver til det amerikanske marked blev forsynet med benzinindsprØjtning fra Spica.

1750 Berlina blev præsenteret i Vietri sul Mare ved Salerna i begyndelsen af 1968, og der var allerede blevet fremstillet nogle tusinde eksemplarer således, at det straks var muligt at levere nye biler.

Nogle ændringer (nyt rat, hængende pedaler i stedet for stående, to-kreds bremsesystem og jod-forlygter) blev præsenteret Automobiludstillingen i Torino i 1969, og disse ændringer blev indført fra model­året 1970.

Modellen kunne også fås med en 3-trins automatgearkasse fra ZF. Model 1750 Berlina blev godt modtaget af publikum, og produktionen havde rundet 100.000 eksemplarer, da modellen blev afløst af en 2000 Berlina.

   
Man kan nok se, hvor Alfa 156 har hentet inspirationen til instrumenterne. Det lille billede øverst er fra en 2000 Berlina.
Alfa Romeo 1750 Berlina var rent teknisk en forfinet udgave af Giulia'en. Foruden en lidt større motor havde den generator i stedet for dynamo, hydraulisk kobling, lastafhængig bremsekraftfordeler til baghjulene og fra 1970 endvidere to-kreds bremsesystem med for/bag-opdeling. For vidt angår hjulophæng, hav.de Berlina'en en krængningsstabilisator monteret bag, hvilket Giulia'en "manglede".
SPECIFIKATIONER, 1750 Berlina

Opbygning
Selvbærende karrosseri af stålplade. langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse placeret ved motor. Baghjulstræk.

Motor
4-cylindret rækkemotor med to overliggende kædetrukne knastaksler og to ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af aluminium. Boring 80 mm. Slaglængde 88,5 mm. Slagvolumen 1.779 ccm. Kompression 9:1. To stk dobbelte kaburatorer af typen Weber 40 DCOE. Maksimal ydelse 114 hk v/5.000 o/m. Maksimalt drejningsmoment 17,4 kgm v/5.000 o/m. Litereffekt 64,1 hk/l.

Transmission
Manuel 5-trins gearkasse med gearstang placeret i gulvet. Tør enkeltpladekobling. Udveksling i gearkasse: 1. 3,3:1; 2. 1,99:1; 3. 1,35:1; 4. 1:1; 5. 0,79:1; R. 3,01:1 Udveksling i differentiale: 4,3:1.

Hjulophæng
For: Dobbelte triangler med skruefjedre, teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.
Bag: Stiv aksel med langsliggende reaktionsarme, skruefjedre, teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.

Styretøj
Snekke/rulle.

Bremser
Hydraulisk system med servoassistance og skivebremser med ventilerede bremseskiver for og bag. Mekanisk håndbremse baghjulene.

Hjul
Stålfælge med dæk i størrelse 165 SR 14.

Mål og vægt
Længde 439 cm. Bredde 156 cm. Højde 143 cm. Akselafstand 257 cm. Sporvidde for og bag 132/127 cm. Tør egenvægt 1.110 kg. Benzintank 46 liter.

Præstationer
Tophastighed 180 km/t. 0-100 km/t 10,6 sek.

Produktionsår
1968-1972
(2000 Berlina, 1971-1976)

Produktionsantal
101.883 stk. (heraf 1.760 stk. med Spica-benzinindsprøjtning).

Pris pr. 1. december 1968
kr. 48.970 (Volkswagen 1200 De Luxe kostede kr. 16.740).

Tekst: Erik Schifter-Holm. FotoFabriksfoto.