1950: Alfa Romeo 1900

 

ALFA ROMEO 1900

Denne gang har vi fat i Alfa Romeo's første masseproducerede bil.

Model 1900 blev designet under ledelse af Orazio Satta, og det var en mellemklassebil, der skulle appellere til et bredere pub­likum end tidligere, og dermed virkeliggøre en ny markedsføringsstrategi hos Alfa Romeo.

   
Alfa Romeo 1900, her en Berlina fra 1952.


Umiddelbart efter Anden Verdenskrig havde Alfa Romeo kun fremstillet model 6C 2500, og den var stadig i produktion ved præsentationen af model 1900, men model 6C 2500 havde et meget begrænset "klientel".

Model 1900 havde en fire-cylindret rækkemotor med to kædetrukne, overliggende knastaksler, motoren var højtydende, og bilen fik dermed imponerende præstationer. Det mest bemærkelsesværdige var dog bilens opbygning. Det var den første Alfa Romeo med selvbærende karrosseri! Designet var "roligt" med afrundede hjørner, men samlekvaliteten var ikke den bedste.

Væddeløbskørsel med standardbiler blev meget populært i efterkrigsårene, og stærke kræfter Portello-fabrikken syntes, at motoren i model 1900 var velegnet til væddeløbsbrug. Efter at have deltaget i Carrera Messicana i en 6C 2500 lancerede Alfa Romeo model 1900 TI, hvor bogstaverne TI stod for "Turismo Intemazionale". Bilen var stort set urørt, bortset fra motoren, hvis indsugningsventiler blev øget fra 38 til 41 mm i diameter, medens udstødningsventilerne blev øget fra 34 til 36,5 mm. Motoren ydede nu 100 hk ved 5.500 o/m, og tophastigheden var imponerende 170 km/t. Bilen blev en succes påvæddeløbsbanerne, og den vandt Tour de France i 1953 for biler i 2-liters klassen.

 

     
Hjulophænget bagtil bestod af en stiv bagaksel med skruefjedre, reaktionsarme og panhardstav. Det var et meget avanceret hjulophæng på den tid, hvor stort set alle andre biler blot havde bladfjedre til holde bagakslen. Panhardstaven var kun på de første årgange. Senere blev den erstattet af to små, langsgående reaktionsarme øverst på differentialet. Motoren i model 1900 var en forholdsvis sportslig fire-cylindret rækkemotor med dobbelte, kædetrukne knastaksler. Motorblokken var af støbejern, og topstykket var af aluminium.
Motoren havde enkelt-karburator, men på de lidt senere, kraftigere modeller (TI Super og Super Sprint) var der to dobbelte karburatorer.
I starten var motoren på 1.884 ccm, men senere blev den forøget til 1.975 ccm, men blev dog fortsat kaldt model 1900.

Model 1900 Super blev præsenteret i 1954, og modellens kommercielle succes tillod en reduktion af produktionsomkostningerne, hvormed bilens salgpris kom under 2 mio. lire.

I en søgen efter højere præstationer blev motorens boring øget fra 82,55 til 84,5 mm, hvormed slagvolumen blev øget til 1.975 ccm, og en anden karburator gav bilen en tophastighed 160 km/t uagtet, at bilen var 40 kg tungere. Trods den større motor, hed bilen stadig kun 1900.

Den milanesiske karetmager Colli byggede en forlænget version med 6-7 siddepladser og en akselafstand 308 cm mod 263 cm. De forlængede versioner blev solgt af Alfa Romeo's eget forhandlernet. Tophastigheden var 142 km/t, og brændstofforbruget 8,3 km/l.

Mange karetmagere byggede coupe­versioner af model 1900, og den officielle 2-dørs udgave af model 1900, kaldet Primavera, blev præsenteret automobiludstillingen i London i efteråret 1955.

Model 1900 TI blev afløst af model 1900 TI Super og fik dermed en motor 1.975 ccm. grund af den sportslige anvendelse af bilen blev karburatoren ændret til en dobbelt-karburator af typen Solex 40 P11, og fra 1955 blev knastakslerne trukket af en dobbeltkæde. Med en kompression 8:1 ydede motoren nu 115 hk ved 5.500 o/m, og bilen havde en top­hastighed 180 km/t (bemærk dog, at effekterne var opgivet efter en anden standard, end den nu kendte DIN og ECE/EF). Model 1900 TI Super var endvidere billigere end dens forgænger, og prisen var godt 2,1 mio. lire, medens model 1900 TI havde kostet mere end 2,5 mio. lire.

 

     
Instrumentbordet i den første Alfa Romeo 1900 fra 1950.Bemærk ratgearet! Dertil de mange, uidentificerbare knapper. Senere blev instrumentbordet ændret i mere sportslig retning, og der kom blandt andet en omdrejningstæller til.
Alfa Romeo 1900 Super Primavera, den officielle 2-dørs version af model 1900 Super. Bilen blev bygget af Boano. Alfa Romeo 1900 Super fra 1952 i en forlænget version med 6-7 siddepladser fremstillet af Colli.

SPECIFIKATIONER, 1900

Opbygning
Sælvbærende karrosseri. langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse placeret ved motor. Baghjulstræk.

Motor
4-cylindret rækkemotor med to overliggende, kædetrukne knastaksler og to ventiler pr. cylinder. Motorblok af støbejern og topstykke af aluminium. Boring 82,55 mm. Slaglængde 88 mm. Slagvolumen 1.884 ccm. Kompression 7,5:1. En enkelt-karburator. Maksimal ydelse 80 hk v/4.800 o/m. Litereffekt 42,5 hk/l.

Transmission
Manuel 4-trins gearkasse med gearstang placeret ved rattet. Tør enkeltplade-kobling.

Hjulophæng

For: Dobbelte triangler med skruefjedre, teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.
Bag: Stiv aksel med reaktionsarme, panhardstang, skruefjedre og teleskopstøddæmpere.

Styretøj
Snekke/rulle.

Bremser
Hydraulisk system med tromlebremser for og bag. Mekanisk håndbremse baghjulene.

Hjul
Stålfælge med 165 x 400 dæk.

Mål og vægt
Længde 440 cm. Bredde 160 cm. Højdde 149 cm. Akselafstand 263 cm. Sporvidde for/bag 132/133 cm. Egenvægt 1.100 kg. Benzintank 46 liter.

Præstationer
Tophastighed 150 km/t. Brændstofforbrug 9,5 km/l.

Produktion
1950-1954, 1900, 7.407 stk.
1952-1954, 1900 TI, 612 stk.
1954-1958, 1900 Super, 8.512 stk.
1955-1958, 1900 S Primavera, 281 stk.
1954-1958, 1900 Super Colli, 86 stk.
1954-1957, 1900 TI Super Colli, 9 stk.
1954-1957, 1900 TI Super, 483 stk.

Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Fabriksfoto & The Gallery, Brummen.