1976: Alfa Romeo 33 SC12

   

ALFA ROMEO 33 SC12

   

I 1975 vandt Alfa Romeo verdensmesterskabet for sportsvogne, men man besluttede efterfølgende at reducere sine motorsports-aktiviteter på grund af de mange ændringer i de forskellige mesterskabs-reglementer. Det forhindrede dog ikke mærket i at tage titlen igen i 1977, denne gang med model 33 SC12, en sportsvogn med en 12-cylindret boksermotor på 3 liter, der tidligere havde været anvendt i model 33 TT12, men ydelsen var nu hele 520 hk.

Set udefra forekom model 33 SC12 identisk med 33 TT12, men 33 SC12 havde en monocoque-konstruktion af aluminium, medens 33 TT12 havde en rør-ramme af stål.

Alfa Romeo 33 SC12 havde ingen egentlige konkurrenter i 1977-sæsonen, og bilen var derfor ganske urørlig, både ved kvalifikation og under sæsonens otte løb. De otte sejre blev delt ligeligt mellem d'herrer Arturo Merzario og Vittorio Brambilla.


Sæsonens sidste løb (Salzburg) kørte Arturo Merzario i en bil, hvor motorens slagvolumen var reduceret til 2.134 cm3 (slaglængde kun 38,2 mm), og hvor motoren var forsynet med to turboladere af mærket KKK. Den maksimale ydelse var imponerende 640 hk ved 11.000 o/m, og det maksimale drejningsmoment var massive 48 kgm ved 9.000 o/m.

Bilen på det store billede er ikke en 33 SC12, men en 33 TT12 fra 1975, hvor Alfa Romeo også vandt sportsvognsmesterskabet suverænt.

33 TT12 adskiller sig imidlertid næsten ikke udvendigt. 33 TT12 har “rigtig” rørgitter-ramme (TT står for Telaio Tubolare, rørgitter), mens 33 SC12 har monocoque-konstruktion, altså kasseprofiler opbygget i aluminium-plader (SC skulle være en forkortelse af den italienske betegnelse for monocoque).

Indsat er et billede af en 33 SC12 kørt af Merzario på Dijon 500 km.

   
En imponerende 1-2-3-sejr ved Premio Costa del Sol på Estoril i 1977. Forrest Arturo Merzario, derefter Vittorio Brambilla og Spartaco Dini.
Alfa Romeo var suveræn i sæson 1977 og vandt alle otte løb.
 
A. Merzario i aktion på Estroril i 1977. Arturo Merzario i en Alfa Romeo 33 SC 12 Turbo ved sæsonens sidste løb på Salzburg i 1977. Merzario blev nr. 2 i turbo-bilen, mens første- og trejdepladsen blev besat af Brambilla og Francia i de sædvanlige sugemotor-udgaver.
Alfa Romeo’s 12-cylindrede boxermotor, som blev anvendt i de forskellige Tipo 33-udgaver og senere også som F1-maskine til Brabham.

I sportsvognsracing i midten af 70’erne var Alfa Romeo suveræn, mens det kneb mere i Formel 1, hvor det kun lykkedes Brabham/Alfa Romeo at få en enkelt sejr, nemlig den kontroversielle sejr i Anderstorp GP 1978 med “støvsugerbilen”.

SPECIFIKATIONER, 33 SC12

Opbygning
Monocoque-ramme af aluminium med karrosseri af glasfiber. Langsliggende motor, placeret bag. Gearkasse placeret ved motor. Baghjulstræk.

Motor
12-cylindret boksermotor med to overliggende knastaksler pr. cylinderrække, fire ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af aluminium. Boring 77 mm. Slaglængde 53,6 mm. Slagvolumen 2.995 cm3. Mekanisk brændstof-indsprøjtning af mærket Lucas. Maksimal ydelse 520 hk v/12.000 o/m. Maksimalt drejningsmoment 33 kgm v/9.000 o/m. Litereffekt 173,6 hk/l.
(til det sidste løb i 1977 også en turbo-udgave på 2.134 cm3 med 640 hk og 48 kgm).

Transmission
Manuel 5-trins gearkasse med gearstang, placeret i gulvet. Tør flerplade-kobling.

Hjulophæng
For og bag: Dobbelte triangler, skruefjedre, krængningsstabilisator og hydrauliske teleskopstøddæmpere.

Styretøj
Tandstang.

Bremser
Hydraulisk system med skivebremser (ventilerede bremseskiver) for og bag. Mekanisk håndbremse på baghjulene.

Hjul
Aluminiumsfælge med dæk i størrelse 9,5×13" for og 13,1×15" bag.

Mål og vægt
Længde 380 cm. Bredde 200 cm. Højde 96 cm. Akselafstand 250 cm. Sporvidde for/bag 149/147 cm. Egenvægt 720 kg. Benzintank 160 liter.

Præstationer
Tophastighed 352 km/t.

Produktionsår
1976-1977

Produktionsantal
33 SC12, 6 stk. 1976-1977
33 SC12 Turbo, 2 stk. 1977

Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Fabriksfoto og Great Marques Alfa Romeo.