ClubSport ophører

ClubSport bliver i 2005 ændret til “Trackdays” og vort medlemskab af DASU vil ophøre. Forklaring følger herunder.

I foråret besluttede vi at oprette en sportssektion med henblik på, at de, der ville køre ClubSport, via Sportssektionen kunne blive medlem af DASU, og at vi dermed ville få forsikringsforholdene i orden.

Den vigtigste grund til at vi var nødt til at blive medlem af DASU, var, at det var den enste måde at få en forsikring, når vi ønskede, at der skulle ingå et konkurrencemoment (afsluttende tidtagning) i vore banekørsels arrangementer. Trods eventuelle besværligheder og nogle ekstra omkostninger var der flertal for denne model, så Sportssektionen blev dannet i marts 2004.

   
Det er slut med at køre med bilnummer og tage tider på runderne.

I årets løb har det imidlertid vist sig, at vi reelt ikke mere må køre konkurrence, når vi lejer banerne. Banerne (fx Padborg Park og KTI Roskilde) kan kun lånes til “udvidet køreteknisk kursus”, og der må ikke indgå konkurrence. Når vi er med den svenske Alfaclub på Ring Knutstorp, indgår der ej heller længere konkurrence (tidtagning).

Derfor har vi i 2004 faktisk brugt banerne i strid med de kontrakter vi hver gang har skrevet under på. Til sæson 2005 vil der derfor kun blive afholdt “Trackdays”, det vil sige kørsel uden tidtagning. Vi vil ganske givet få lige så mange sjove arrangementer som tidligere, men tidtagningen vil altså blive afløst af lidt ekstra fri kørsel.

At det skal foregå på denne måde fremover er blevet besluttet i Sportsssektionen og ved et fælles møde mellem de tre sektioner af Alfa Romeo klubben. Den formelle opløsning af Sportssektionen og omdannelse til Trackday-udvalg vil ske på nogle generalforsamlinger, som indkaldes direkte til de 33 medlemmer af Sportssektionen. Generalforsamlingen kan selvfølgelig beslutte anderledes, men det vil være nytteløst, når vi ikke kan leje banerne til det ønsked formål.

   
BMW-klubben kører med et andet koncept, som vi vil efterligne.

Vi vil i stedet arbejde videre med “BMW-modellen”, der omhandler et sæt regler, som er udformet med et advokatfirma, og som sikrer, at vi ikke får forsikringsmæssige problemer – under forudsætning af at der ikke afholdes konkurrence. Hvis bilens forsikring mod forventning ikke dækkes for skade på andre personer og bane i påkommende tilfælde, vil advokatfirmates rådgivningsforsikring dække.

Det skal lige nævnes, at den forsikring, der var tale om hos DASU, kun var forsikring på på andre personer og bane. Vedrørende egen bil kan man ikke være sikker på, at ens egen forsikring vil betale, men den ene skade, der har været i 2004, er dog betalt af bilens forsikring, fordi den skete under kørekursusdelen og ikke konkurrencedelen. Derfor er det sandsynligt, at fremtidige skader på bilen vil kunne dækkes under det nye koncept med kursusinstruktør.

Jeg tror at vi vil få flere deltagere til vores banekørsles arrangementer efter det nye koncept, idet det bliver billigere, ligesom nye deltagere hidtil muligvis er blevet skræmt af konkurrence konceptet. Fremover vil man jo ikke direktre, sort på hvidt, få at vide, at man er i “den tunge del af feltet”, hvilket uværgerligt vil være tilfældet, når man starter på sådan kørsel.

Vi kan også nemmer invitere andre klubber i vore banearrangementer, idet gæsterne ikke længere er nødt til at købe en endags-licens hos os, en licens som iøvrigt kun kan købes tre gange.

Peter Dyrelund (fra klubbladet dec-2004)

 
foto: Gert Sterner