Bella Italia 2004

Italienske køretøjer på Valdemars Slot på Tåsinge
 

(uddrag fra klubbladet; af Finn Lindebo Leth) … Den første lørdag i september er blevet synonym med Bella Italia arrangemnetet på Fyn. Bella Italia er arragementet, hvor italienske bil- og motorcykel-mærker sætter hinanden stævne for at nyde en dag i hinandens selskab og se på noget af det yppige maskineri samt andre produkter, som bliver produceret nede i støvlelandet.

   
Jacob Rademachers grønne GTV6 tiltrækker sig altid opmærksomhed. Den forener det brutale og det elegante i modellen, ved at den er holdt smagfuldt original.

… Solen var der fra morgenstunden, i hvert fald på Tåsinge. Der gik godt nok rygter om lidt morgentåge forskellige steder i landet, men det brændte vist af, efterhånden som solen fik magt. Joh, det var vist den helt rigtige dag for den slags, og der var da også en hel del, som havde valgt at tage turen til Tåsinge på denne dejlige sensommerdag …

… Lån & Spar Bank kom også og lavede en stand, hvor man kunne få gode råd vedrørende financiering, og så havde de oven i købet udloddet dagens største publikumspræmie, nemlig “Racerkører for en dag”, hvor vinderen fik en hel dags oplevelser på Sturup Raceway med alt betalt …

   
Fiat 500’er fra den danske klub.

… Francesco Aversa havde sædvanen tro opført en lille fillial af sin restaurant Capri i Odense, og med nogle italienske medarbejdere, godt hjulpet af det dejlige solskinsvejr, fik han pisket en helt sydlandsk stemning op. Tørsten sørgede klubben selv for, at de besøgende kunne slukke. Ved brødrene Poul og Henning Hansen fra Bestyrelsen, kraftigt bistået af koner og kærester, blev humlen fra Fyn langet over disken i en stadig strøm …

   
Francesco havde inviteret flot klædte modeller fra en kosmetik-skole i Odense.