1972: Alfa Romeo Alfasud 1.2

Som det er tradition hos Alfa Romeo begyndte Alfasuds motoreffekt langsomt at stige, og ti-varianten var første skridt på vejen. Alfasud 1.2 ti med 68 hk (5 mere) blev præsenteret i 1973 med højere kompression, register-karburator og ændrede knastaksler. Bilen var 2-dørs og havde 5-trins gearkasse, dobbelte forlygter, lille front og hækspoiler, ændrede stålfælge og bredere dæk. Fra maj 1973 fik alle Alfasud-varianter bremseforstærker.

I februar 1975 blev Alfasud-modelrækken udvidet med N- og L-varianter. N-varianten havde et lavt udstyrsniveau og manglede for eksempel hjulkapsler, medens L-varianten var bedre udstyret og havde en kromliste på bagagerumsklappen. Det var i 1975, at Alfa Romeo fik officiel dansk importør, og Alfasud blev storsælgeren.

Alfasud Giardinetta (italiensk for stationcar) kom i maj 1975 og var 4,5 cm længere end sine søskende. Bagagerummet var vokset til 600 liter, og det kunne øges til 1.300 liter ved at lægge bagsædet ned. Ikke alle syntes om bagenden (Austin Allegro?!).

Siden præsentationen af model Giulia TI i 1962 havde en 5-trins gearkasse været en værdsat detalje hos Alfa Romeo, og L- og Giardinetta-varianter fik 5-trins gearkasse fra april 1976, medens de øvrige varianter først fik 5-trins gearkasse fra november 1976. Biler med 4 døre og 5-trins gearkasse kan kendes på et klistermærke på C-stolpen med teksten ”5M”, hvor M’et står for ”marce” (italiensk for gear).

I december 1977 blev Super-modellen præsenteret (i daglig tale Serie 2). Den havde 1.286 cm3 motor og 68 hk. Generationen kendes på plasticbanderne på kofangerne.

I 1978 fik Alfasud motorer på 1.351 og 1.490 cm3, og 1.5 ti-varianten havde 84 hk og skærmforøgere af sort plast samt en ændret hækspoiler. Denne motor kom også sidst på året i den 4-dørs Super 1.5.

I 1980 fik Alfasud sit andet facelift (vi kalder den Serie 3) med nye kofangere helt af plast, ny kølergrill, større baglygter og nyt instrumentbrædt, og 1.5 ti-varianten, der nu havde to dobbeltkarburatorer og 95 hk, fik nye spoilere, og de forreste blinklys blev indbygget i selve kofangeren (før ovenpå). I juni 1981 kunne Alfasud fås med 3 døre, hvor man hidtil kun kunne vælge mellem 2 døre (ti-varianter) og 4 døre. I Danmark var det kun ti-varianten, der nu fik 3 døre. Varianterne med 3 døre havde et forstærket karrosseri i bund og loft bag, men læssehøjden var blevet højere, for baglygterne sad nu ikke længere på bagagerumsklappen.

I juni 1982 kunne Alfasud fås med 5 døre og samme læssehøjde som de 3-dørs varianter. Samme år blev Alfasud 1.5 QO (Quadrifoglio Oro, gyldent firkløver) præsenteret med trærat og elektriske sideruder. Motoren var på 1.490 cm3 med 95 hk.

Quadrifoglio Verde (italiensk for grønt firkløver) havde været brugt på Alfa Romeos væddeløbsbiler siden Targa Florio-løbet på Sicilien i 1923, og dette adelsmærke blev genindført med Alfasud 1.5 ti QV, der blev præsenteret i oktober 1982. Motoreffekten var 105 hk, tophastigheden 183 km/h, og bilen havde alufælge, læderrat og bogstaverne ”ti” broderet i rødt på det sorte sædebetræk.