Sparke dæk i Åbenrå

Månedligt Alfa-træf i det sydøstlige hjørne af Jylland
 

Nærmere beskrevet på parkeringspladsen ved Marinaen (Lystbådehavnen). Vi ved at der er mange Alfa Romeoer i Sønderjylland og at interessen for vore biler er stor, men vi bor desværre at sted, hvor der for det meste er for langt til et arrangement til at vi kan nå frem og tilbage på rimelig tid, så derfor er vi startet på denne nye tilbagevendende begivenhed.

Der har i skrivende stund været to arrangementer. Den første var sidste lørdag i november 2005, der var to fremmødte Alfa’er og tre personer. Det andet møde var Nytårsaftensdag d. 31/12 2005, hvor der kom seks Alfa’er og 12 personer, længst kørende Alfa kom fra Struer, hvilket var imponerende.

Vi skålede i champagne og ønskede hinanden et rigtig godt Alfa nytår, med håb om at ses til mange arrangementer rundt om i landet.

   
Der ønskes godt nytår i den kolde sønderjyske eftermiddag.
Parkeringspladsen bliver mere og mere fyldt. Vi glæder os til næste gang.

Vi mødes den sidste lørdag i hver måned kl. 14 og sparker lidt dæk og snakker om vore biler. Det skal netop ses som en social begivenhed, så tag endelig familien med.

Dette lille træf er meget uformelt og hyggeligt, så tag eventuelt eftermiddagskaffen med, og da vi er ved stranden, kan ungerne også hygge sig lidt.

   
Pioneerne fra det første møde. Vi var tre; een skulle jo fotografere!
 
foto: König