Alfatræf i Skælskør

Dette års internationale træf i Danmark blev i år afholdt i det sydvestlige Sjælland Skælskør Lystskov Vandrehjem, og for arrangementet stod Alfa Romeo Klub Danmark/sektion Sjælland (ARKD).

Vi kom en smule uheldigt fra start hvad angår planlægningen, i første omgang fik vi ikke den weekend vi først ønskede, i slutningen af maj, dernæst var den næste ledige weekend d. 10.-12. august. det var i skarp konkurrence med Skanderborg musikfestival og "Oldtimer GP" i Tyskland – to arrangementer som tiltrækker rigtigt mange ARKD medlemmer. Men det blev til 30-40 tilmeldte biler, i en bred vifte af modeller fra midt '60 til i dag (den nyeste var Franz en uge "gamle" veludstyret 159 1,9 JTDm), to Svenske biler, en Giulia GTV og en GTV6 samt en Tysk registreret (dansk ejet) 159 3,2.

   
Vernon byder velkommen til "Lystskoven" i regnen
Der sparkes lidt dæk inden afgang orienteringsløbet. De italienske farver (og den fynske sekretær) skimtes i baggrunden.
Ibs flotte Alfetta, der senere vandt bedste 4/5 dørs Alfa, ses (delvist) i forggrunden.

Det er herligt at se de meget velholdte ældre Alfa'er der dukker op, et ex. herpå er en mørkeblå Alfetta 2,0L (serie 1) ejet af Ib Holm Nielsen. En bil som han havde fået tilbudt og "ikke kunne sige nej til", og med ganske reparationer havde han denne utroligt flotte (og sjældne) bil som altid havde haft DK nummerplader. Den blev da også blev valgt af publikum som den bedste 4/5 dørs Alfa – et andet eksempel var den meget flotte Giulia Coupé Z som et yngre medlem havde arvet fra noget familie. Jeg kunne nævne flere, det er godt at se der også kommer flere klassiske Alfa'er til i ARKD.

   
Vel ankommet til "klubhuset" i Tølløse, var det tid til "lidt" frokost
… og lidt fysisk udfoldelse
Charlotte og Thomas ankommer (i tørvejr) i den fine 33'er, der senere vandt både Bedste restaurerede/vedligeholdte Alfa 1975-1991 og Bedste stylede Alfa.

Lørdag formiddag skulle der køres tur med ilagt små opgaver for hele familien, turen gik bl.a. forbi klublokalerne hos Peter Dyrelund hvor der blev serveret frokost. Eftermiddag og aften gik med at se biler og spise tre retters middag – alt i alt en god hyggelig og lidt våd (blød) weekend – læs mere i Alfa Romeo NYT 5/2007 der udkommer september/oktober 2007.

(Tekst: Vernon Pedersens artikel til Fyrklöverbladet Skåne 8/2007)
 

   
Der bliver (igen) sparket lidt dæk og afgivet de sidste stemmer.
Finn og Søren der med deres biler (hhv. Giulia Sprint 1600 GTA og 155 2.0 TS) vandt Årets Alfa Romeo, Bedste restaurerede/vedligeholdte Alfa før 1975 og Bedste restaurerede/vedligeholdte Alfa efter 1992.
 
foto: Lars R. Nissen