Vælg et logo

   
Læg mærke til fraværet af et emblem med modelbetegnelsen på det officielle foto af Alfa Romeo Mi.To. Nu skal der vælges mellem de 7 logoer …

Alfa Romeo har tilsyneladende stadig lidt problemer med navnet på den “lille ny”.

Først lancerer de en internetbaseret konkurrence i flere lande, hvor resultatet blev Furiosa. Da det navn tilsyneladende ikke rigtigt kunne bruges, døber Alfa Romeo deres nye mini Mi.To (en sammentrækning af Milano og Torino).

Nu kan vi, igen over internettet, vælge mellem syv forskellige designs af et logo til Alfa Romeo Mi.To (og ja, denne gang må danskerne også stemme).

For at gøre sin stemme gældende skal man på hjemmesiden www.alfaromeo.com vælge det logo man syntes bedst om, og trække det hen på bagklappen af den illustrerede Mi.To.