Tocylinder SGE motor, 0,9 l , 8 ventiler, 105 hk fra Fiat Powertrain Technologies S.p.A. |
||||
Alfredo Altavilla, den administrerende direktør for Fiat Powertrains, har skitseret Alfa Romeos dristige plan for 2009, som inkluderer en interessant tocylindret motor. Der kommer også den længe ventede 1750 cm3 firecylindrede motor med direkte indsprøjtning samt to nye gearkasser – den ene er en manuel og den anden er en ”dry double clutch” (DDC) gearkasse.
Den 0,9 liter tocylindrede motor, som kan turbolades, kan bruges med både metan baseret brændstof og almindelig benzin. Det er hensigten, at den skal bruges i en hybridkonfiguration i den nye Alfa Romeo 149 (”Milano”?) samt i Fiats nye Topolino.
Med det nye ”Multiair” system vil CO2 emissionerne falde drastisk, og dermed allerede nu overholde Euro 6 (2014) regulativet. Elektronisk ventilstyring vil øge kræfterne fra 65 hk til 105 hk. Hybridtanken er ikke, som mange måske vil tro, helt ukendt for Alfa Romeo. Læs eventuelt mere om Alfa Romeo 33 Hybrid under Modelhistorie. |
||||