|
|||||
ALFA ROMEO BAT 9
Alfa Romeo BAT 9 blev præsenteret på automobiludstillingen i Torino i 1955, og den var det tredje resultat af en opgave, som Carrozzeria Bertone havde fået af Alfa Romeo. Opgaven lød på at designe tre konceptbiler, der alle skulle have den lavest mulige luftmodstand. Bilerne fik navnene BAT 5, BAT 7 og BAT 9, hvor BAT var en forkortelse for “Berlinetta Aerodinamica Tecnica”, og de blev præsenteret på automobiludstillingen i Torino i henholdsvis 1953, 1954 og 1955. De tre biler ejes i dag af en privat samler og skal være udstillet på Blackhawk Museum i Danville, California, USA. |
|
||||
![]() |
|
||||
Set fra siden har BAT 9 nærmest form som et projektil. |
|
||||
![]() |
BAT 9 er designet af Franco Scaglione, der begyndte at arbejde for Carrozzeria Bertone i 1951, og efter at have designet BAT 5 og BAT 7 blev BAT 9 mindre “ekstrem”, idet både front og bagende er mere afdæmpet end forgængerne. Fronten har den kendte Alfa Romeo-trekant, så det er muligt for enhver at genkende bilmærket, og de plexiglas-overdækkede forlygter får køretøjet til at “ligne en bil”. Bagenden har igen en todelt bagrude, som dog er mindre end forgængernes, og halefinnerne er mere afdæmpede end forgængernes. Forruden er igen buet som på BAT 7 og kræver også her tre viskere.
BAT 9’s egenvægt og luftmodstandskoefficient kendes ikke, men tophastigheden var kun 180 km/t, hvor forgængerne kunne præstere en tophastighed på 200 km/t.
|
|
|||
![]() |
|
||||
![]() |
|
||||
![]() |
|
||||
Say cheese! |
|
||||
SPECIFIKATIONER, BAT 9 Opbygning Motor Hjulophæng Styretøj Bremser Præstationer Produktion |
|
||||
![]() |
|
||||
BAT 9 med BAT 5 og BAT 7 i baggrunden. BAT 9 med mindre halefinner end både BAT 5 og BAT 7. |
|
||||
Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Internettet |
|
||||
|
|
|
|
|