De seneste nye funktioner i Alfa Romeo MiTo

   
  Alfa TCT – inde og ude …

Et ønske om at være forud for sin tid, er kodet ind i Alfa Romeo MiTo’s DNA.

 

Efter at være den første bil udstyret med en MultiAir motor, vil den nu være den første bil på markedet med den innovative "dual dry clutch automatic transmission" (DDCT) sammenkoblet med Start&Stop systemet, der midlertidigt slukker for motoren når bilen er holder stille.

 

Den innovative “Alfa TCT” – det seneste i automatiske dobbelt-tørpladekobling 6-trins gearkasser – vil debutere i Geneve i Alfa Romeo MiTo.

 

Udviklet og produceret af FPT, Fiat Powertrain Technologies, er denne nye opfindelse en del af en helt ny familie bestående af flere 6-trins gearkasser (C635), der i den manuelle version havde premiere i MiTo 1.4 TBi MultiAir Quadrifoglio Verde. Nu er turen så kommet til at “Alfa TCT” bliver sammenkoblet med MultiAir motorerne samt Start&Stop systemet. Alfa Romeo MiTo bliver altså den første bil på markedet, der kombinerer disse tre innovative teknologier.

 

Besøgende på Geneve Motor Show vil have mulighed for at beundre en 135 HK MiTo 1.4 TBi MultiAir med "Alfa TCT" og gearvælgere indbygget i rattet (tilbehør). Den vil komme på markedet allerede i det kommende forår.