|
|||||||
ALFA ROMEO 33 Alfa Romeo 33 havde sin debut i maj/juni 1983 og er en bil i Golf-klassen, hvor Alfa Romeo i cirka ti år havde været repræsenteret med sin Alfasud. Model 33 er en 5-dørs bil med et sedan/berlina-lignende udseende, og den er designet af Ermanno Cressoni (1939-2005) hos Alfa Romeo Centro Stile. |
|||||||
|
|||||||
|
|||||||
En Giardinetta, der har set bedre dage. Bemærk Pininfarina-emblem på C-stolpen. | Alfa Romeo 33 1.5 QV med 105 hk fra 1984. |
|
|||||
Mekanisk er en 33 nærmest helt identisk med Alfasud, og den har dermed en 4-cylindret, vandkølet boksermotor og forhjulstræk. Den har samme akselafstand og sporvidde. Alfasud har forbremserne placeret ved gearkassen, men på 33 sidder de ude ved hjulene. Alfasud har skivebremser ved baghjulene, men 33 har tromlebremser ved baghjulene. En lidt sjov detalje på en tidlig 33 er (Serie 1), at instrumenterne følger med, når man justerer rattet op og ned. Tændingsnøglen på en 33 sidder naturligvis til venstre for rattet ligesom på Alfasud. 33 kunne fås med en 1,3-motor, som blev den mest populære i Italien. I Danmark kunne vi imidlertid kun få den større 1,5-motor på 1.490 cm3 og 84 hk i basis og i en QO-version (Quadrifoglio Oro = gyldent firkløver) med to-farvet lakering og lidt mere udstyr. På biludstillingen i Frankfurt i september 1983 blev Alfa Romeo 33 1.5 4×4 præsenteret, og som navnet antyder, har den firehjulstræk. Træk på baghjulene til– og frakobles ved at dreje et håndtag foran gearstangen, når bilen holder stille, og det er beregnet til kørsel på underlag af sne, is, mudder eller sand for at undgå at sidde fast eller for at komme fri. I juni 1984 blev 33 1.5 QV præsenteret. QV står for Quadrifoglio Verde (grønt firkløver), og hos Alfa Romeo’s gadebiler betyder det motorkraft, udstyr og en sporty fremtoning. Motoren på 1.490 cm3 har to karburatorer og yder 105 hk, og den lykkelige ejer kan glæde sig over aluminiumsfælge, læderrat, sportssæder, olietryksmåler og voltmeter. Motoren var den samme som i de allersidste Alfasud 1.5 TI QV. |
|||||||
|
|||||||
Første genreation (Serie 1) af Alfa Romeo 33. |
|
||||||
Interiør fra 1983. |
|
||||||
|
|||||||
Alfa Romeo 33 1.7 QV (Serie 2) fra 1986. |
|
||||||
Interiør fra 1986. |
|
||||||
|
|||||||
Faceliftet Alfa Romeo 33 (Serie 3) fra 1990 med ny bagende, her med 16V-motor og permanent firehjulstræk. |
|
||||||
Interiør fra 1990. |
|
||||||
I juni 1984 blev model 33 også præsenteret som Giardinetta (italiensk for stationcar) i varianten 1.5 4×4 med to karburatorer, 95 hk, tilkoblingsbart firehjulstræk og et design af Pininfarina. 95 hk-motoren kom også i 1985 i en variant kaldet 1.5 SL. Den afløste 84 hk-varianten i Danmark. I oktober 1986 blev Alfa Romeo 33 præsenteret med et mindre facelift (Serie 2), hvor ændringerne mest var indvendigt. Udvendigt var det kun kølergrill og fælge/hjulkapsler, der var nyt. Topvarianten havde imidlertid ny 1,7-motor, og varianten hed så 33 1.7 QV og havde 118 hk samt ventilerede bremseskiver foran (stadig tromler bag). Det var den første Alfa Romeo med hydrauliske ventilløftere, hvormed manuel ventiljustering ikke længere er nødvendigt. De mindre 1.5 SL (95 hk) og 1.5 QV (105 hk) blev afløst af en 1.5 TI med 105 hk. Motoren var en lettere opdateret udgave af den gamle 105 hk, hvor det reelt havde knebet med at præstere de 105 hk. I andre lande end Danmark kunne man fortsat få mindre motorvarianter. I 1990 blev Alfa Romeo 33 præsenteret med et stort facelift (Serie 3) både ind- og udvendigt. Forlygte-arrangementet kan minde om det på model 75, og baglygte-arrangementet kan minde om det på model 164. Benzinmotorerne havde nu elektronisk indsprøjtning og katalysator (visse er uden på andre markeder), og på varianter med firehjulstræk kunne træk på baghjulene til- og frakobles ved blot at trykke på en knap, og det var ikke længere nødvendigt at holde stille ved til- eller frakobling. Topvarianten fik en ny motor på 1.7 liter med 16 ventiler, fire overliggende knastaksler og 132 hk (1.7 16V QV), og den blev også fremstillet med permanent firehjulstræk, kaldet Permanent 4, som dog ikke kunne fås i Danmark. Året efter skiftede 1.7 16V Permanent 4 navn til Q4, og fælgene fik samme design som på 155 Q4 og 164 Q4 (splitfælge-look med runde huller). |
|||||||
|
|||||||
Tidstypisk interiør fra 80’erne med brune farver. Det er en 1.5 QO, som adskiller sig fra basis-33’eren ved elrudehejs for, trærat og infocenter. |
|
||||||
|
|||||||
Faceliftet Alfa Romeo 33 fra 1990 med ny front. Det er en 16V (kendes på den røde kant inderst i Alfa-trekanten på snuden). Hjulene antyder, at det er en Q4, men hækspoileren mangler af en eller anden grund. |
|
||||||
33’eren kunne nu fås med ABS-bremser som ekstraudstyr. Her fik man så samtidig udskiftet de bageste tromler til skiver, men systemet kostede 25.000 kr. ekstra i Danmark, så der er ikke så mange, der har det. De firehjulstrukne udgaver Permanent 4 og Q4 har altid ABS og skiver bag. Foruden den 16-ventilede fik vi i Danmark også 1.5 i.e. (95 hk) og 1.7 i.e (107 hk), og alle Serie 3-udgaverne havde servostyring. Dog introducerede importøren en spareudgave af 1.5’eren, som ikke havde servostyring. Hen mod slutningen (1994) fik vi den mindre 1.4 i.e. Imola til Danmark. Den havde 1.351 cm3 og 90 hk, og lidt opgraderet interiør (alcantara på sæder). Produktionen af 33'eren sluttede i 1994, hvor den blev afløst af 145/146 (146 kom dog først i 1995), og med et produktionstal på 989.324 eksemplarer er model 33 den "største" Alfa Romeo model nogensinde. |
|||||||
SPECIFIKATIONER, 33 1.3
Opbygning Selvbærende stålkarrosseri. Langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse placeret ved motor. Forhjulstræk. Motor Transmission Hjulophæng Styretøj Bremser Hjul Mål og vægt Præstationer Nypriser pr. 10.01.1984: |
|||||||
|
|||||||
Røntgentegning af 33 Permanent 4, hvor man ser kardanakslen med viskokoblingen i midten og bagakslen med træk. |
|
||||||
Tekst: Erik Schifter-Holm Foto: Alfa Romeo
|
|||||||
|
|
|
|
|
|
|