Med opdaterede versioner af hhv. Alfa Romeo Giulia og Stelvio, var det tilsyneladende også på tide med en opdateret reklamekampagne. Denne gang med fokus på Alfa Romeos elegance frem for sportsligheden.
Så i stedet for, at Formel 1-køreren Kimi Räikkönen kører rundt i en Alfa Romeo Stelvio Quadrifoglio på racerbanen i Monaco, har han taget sin hustru, Minttu Virtanen Räikkönen, med på en hyggelig køretur på landet.
Reklamefilmen, der kan ses i sin helhed på YouTube, slutter med ordene “fra 0 til 100 km/t på 3,8 s. – hvis du har lyst”.