I dag, mandag den 22. februar, blev 2021-udgaven af Alfa Romeos Formel 1-racer præsenteret ved et online-arrangement.
Alfa Romeo Racing ORLEN C41 er en evolution af C39 fra 2020. Den nye bemaling med de traditionelle røde og hvide farver, er designet af Alfa Romeos Centro Stile.
Som den kvikke læser nok vil have opdaget, er betegnelsen C40 sprunget over. Dette skyldes at projektet C40 allerede er frigivet jf. de nye regler, der pga. coronakrisen er forsinket til 2022 – og så måtte man jo bruge det næste nummer i rækken.
Alfa Romeo Racing ORLEN C41 vil komme i aktion første gang ved testen på Bahrain International Circuit den 12. til 14. marts.