Home › Forums › Alfa Forum › Type 952 – Giulia › GTA og GTAm er tilbage › Sv: GTA og GTAm er tilbage
Woooww! Alene det, at der skal produceres 500 af hver, lugter da langt væk af racer-homologering – hvis man da altså ikke allerede havde set H-selerne, styrtbøjlen, hjulmontering med kun én bolt, ildslukkeren og det manglende bagsæde OG holderen til styrthjelmen bag forsædet i GTAm (!). :woohoo:
Geneva Motor Show er ramt af Covid 19-aflysning, ellers skulle de have været præsenteret der, men dette her er er altså det stof, som drømmebiler er syet af.B)
Der er hentet 35 flere hk – til nu 540hk, – og der er foretaget vægtbesparelser på 100 kg. på GTAm og aerodynamikken er i begge modeller forbedret i forhold til Quadrifoglio. Desuden ændrede fjedre og støddæmpere samt bøsninger + sporvidde forøget med 50mm. 0-100 på 3,6 i stedet for 3,8 i Quadrifoglio, betyder jo noget i et løb.
Der er fede Italiens-flag på sidespejlene (som på prototypen, Alfa Tonale) og Autodelta mærker på forskærmene, udover firkløverne på Quadrifoglio. Desuden er sideskørterne ændret til kulfiber fra Sauber. Der lavet yderligere udskæringer ved siderne af Scudettoen på forklappen, – næsten som på den ensædede tipo A-racer fra 1930’erne.
Udstødningerne er samlet i to Akrapovic-rør midt under bagageklappen. Døråbner-grebet inde i bilen er tilsyneladende erstattet af en rød nylonrem på GTAm. Mærkværdigvis nok ses dog fortsat hajfinne-antenne på taget. Hækspoileren skal øge downforcen, men dog næppe æstetikken…
Med i prisen følger faktisk også et kørerkursus hos Alfa – ”Accademia di Guida” B)
Ærligt talt, er det også på høje tid, hvis Giulia kommer på bane – næsten FEM år efter, bilen blev præsenteret første gang. Det er jo meget usædvanligt for Alfa Romeo, at der ikke er modeller, der seriøst har gået efter titler, siden Alfa 156 i 2003 havde hentet ETCC mesterskaberne for 4. år i træk – med 3 stk. til Giovannardi og 1 til Tarquini – med Autodelta-mærker på bilerne.
Men, helt ærligt mener jeg, det aldeles uværdigt 🙁 for et racermæssigt kæmpenavn, som Alfa Romeo at skulle trille rundt i jumbo-enden af F1-feltet med Alfa-klistermærker oven på et par Sauber-biler, for at kæmpe om bundplaceringerne med Williams og ”det der” amerikanske amatør-team, som har gjort sig mest bemærket ved at tabe hjulene – på BEGGE racere i samme løb…:evil: