Home › Fora › Alfa Forum › Type 105/115 – Giulia, Giulia GT og Spider › Problem med bremser efter renovering
- Dette emne har 13 svar og 7 stemmer, og blev senest opdateret for 15 år, 2 måneder siden af Anonym.
-
ForfatterIndlæg
-
29. juli 2009 kl. 18:33 #4639Anders MunkDeltager
Hej alle
Måske nogle af jer erfarne Alfister kan hjælpe en hjemme mekaniker som er kørt lidt fast.
Bilen er en Duetto fra 1967. Den er udstyret med 1 kreds ATE bremser, Bremseforstærker og reduktionsventil på baghjulene.Jeg har netop fået renoveret Kalipre foran, samt renoveret bremsecylinder(Bonaldi). Der er nye klodser monteret i Kalipre.
Problemet er, at uanset hvor meget jeg lufter ud, så kan pedalen næsten trædes i bund første gang jeg bremser, hvis ikke bremsen har været pumpet de seneste 3 minuter.
Jeg har luftet ud så mange gange nu, at folk i kvarteret er begyndt at tale om det, og Thomas(min søn) har fået ondt i foden 🙂
Jeg følger proceduren er beskrevet i de fleste manualer, men lige lidt hjælper det.
Der kommer ikke flere synlige luftbobler nu, uanset hvor mange gange jeg lufter ud.
Når jeg kører en lille forsigtig tur, kan jeg pumpe sådan at der opnåes tryk, og så kan den sådan set bremse rimeligt, men det holder jo ikke.
Jeg har søgt på AlfaBB og andre steder på nettet, og konstateret at mange andre har haft samme problem, men uden rigtigt at finde en løsning.Skal jeg lufte ud i flere tempi? hermed mener jeg, ad flere omgange hvor f.eks.bremsecylinderen luftes ud for sig selv? hvad med Servoen og reduktionsventilen, kan det drille her?
Bremsevæske er DOT4, bremserør mv er ca 4år gamle.
Det første løsningsforslag som fungerer, præmieres med 1 flaske Barolo eller Brunello – vi skal jo snart på Classico træf!!!
Mange Alfa hilsner
Anders
Skanderborg29. juli 2009 kl. 20:47 #9934Morten SvendsenDeltagerHej Anders. Er selv hjemmemekaniker, og kører også fast engang i mellem 🙂
Det lyder som noget af en drillepind. 1-kreds systemet er svært at udlufte, ved ikke helt hvorfor, måske fordi hovedcylinderen ligger i gulvniveau ?. Har prøvet det selv med min 1966 GT junior med stort set samme system, dog uden reduktionsventil til baghjulene.
Du skriver, at den har fået renoveret bremsecylinder (Bonaldi). Mener du hovedcylinderen eller bremseforstærkeren ? Bonaldi mener jeg kun laver bremseforstærkere. Hvis det er forstærkeren, du har fået skiftet, kunne problemet være hovedcylinderen, der er utæt. Hvad med bremseslangerne, er de ok ? I enkelte tilfælde kan de blokere for gennemgang hvis de kvælder op.
Jeg vil mene, at hvis du sørger for “luftfri” tilførsel til hovedcylinderen, og den ellers er tæt, så skal du nok får bugt med luften ved at udlufte et hjul efter det andet. Jeg fylder hovedcylinderen ved at fylde bremsevæskebeholderen med bremsevæske, og så sætte ca 1 bar trykluft på. Derefter åbner jeg luftskruen på et af forhjulene indtil beholderen er tømt ca halvt. Så er tilførslen til hovedcylinderen “luftfri” iflg min erfaring. God fornøjelse med bilen.
(Går selv og roder med en 1971 Spider, der brændte hul i et stempel pga en utæt bremsekraftforstærker, så jeg gør også lidt i bremser for tiden…)
29. juli 2009 kl. 21:17 #9935Anders MunkDeltagerHej Morten
Tak for hurtigt svar!
Det er Hovedbremsecylinderen er renoveret med nyt stempel mv.
(udført af Bremsegården i Århus)Jeg mener altså der står Bonaldi på.Bremseslangerne er ca 4 år gamle.
Hvordan får du 1 bars tryk på beholderen til bremsevæske?
Har du fremstillet et specilt låg med rør/nippel, som så monteres på beholderen, og dernæst monterer en kompressor som kan reguleres?Det lyder noget uheldigt med det brændte stempel.
Det må jo være fordi blandingen har bæret for mager(?)
men så meget ekstra luft skulle den vel ikke trække pga det?Mange Alfa hilsner
29. juli 2009 kl. 22:17 #9936Morten SvendsenDeltagerHej igen.
Mht låg mener jeg, at jeg fandt et syltetøjslåg som ca passede i diameter og så aftætnede med gaffatape. Om det er lidt utæt betyder jo ikke noget, bare kompressoren kan levere luft nok. Jeg har en hjemmebygget kompressor med pressostat, der kan gå ned til 1 bar overtryk, derfor blev det tryk valgt. Vigtigt er det vel bare, at trykket ikke er for højt.
Lad os høre om du finder en løsning på problemet.
Er også selv noget overrasket over det brændte stempel, men når jeg prøver at suge i bremseforstærkeren, kan jeg godt mærke, at den er piv utæt. Det giver så en kraftig fortynding af blandingen hvilket giver høj varme. Mne jeg kan se på stemplet, at det ikke er noget, der er sket pludseligt, det har været på vej længe. Men pyt, nu bliver alt endevendt, så ved man jo, at tingene er i orden.
30. juli 2009 kl. 16:41 #9937Henning OlsenDeltagerB) Du skriver at du har fået renoveret calipre, er de monteret i samme side som før dvs med udluftningsskruen i den øverste halvdel,hvis de bliver ombyttet er det som regel umuligt at lufte ordentligt ud.
På gensyn til classic træf.
Henning
30. juli 2009 kl. 20:28 #9942AnonymInaktivHenning Olsen skrev:
quote :B) Du skriver at du har fået renoveret calipre, er de monteret i samme side som før dvs med udluftningsskruen i den øverste halvdel,hvis de bliver ombyttet er det som regel umuligt at lufte ordentligt ud.På gensyn til classic træf.
Henning
Når du går efter Baroloén :laugh: ….ses på lørdag!
Hilsen
René30. juli 2009 kl. 21:24 #9943Anders MunkDeltagerHej Alfister
Tak for jeres indlæg!
Udluftningsskruerne sidder rigtigt.
Jeg er ved at fikse et system, så jeg kan få “tryk på”
i weekendenmvh
Anders
1. august 2009 kl. 21:49 #9948Anders MunkDeltagerHej igen
Det lykkedes idag at få tryk på bremsevæskebeholderen
vha lidt hjemmegjort grej og en hobbykompressor.
Efter ar have udluftet én gang ved alle hjul, havde det hjulpet. Pedalen kunne ikke pumpes helt så meget.Under dette arbejde kom jeg til at bemærke at der var lidt meget frigang i pedalens vandring. Jeg justerede dette en smule, og kørte så en tur igen. Dette havde hjulpet yderligere (mærkeligt?)
Pedalen var nu hver gang ensartet at træde på, med rimelig bremsekraft, og pedalen kunne kun trædes tilpas ned.
Jeg testede en del gange, og det var OK.Og dog – den sidte gang jeg rørte pedalen inden jeg holdt i garagen, kunne jeg pludselig træde pedalen et stykke længere ned (3-5cm), er det ikke mystisk?
Jeg prøvede én gang til lige efter, og da var det OK?
Her til aften, har jeg prøvet et par gange mens bilen holder stille. Det føles OK, og pedalen kan ikke pumpes.Jeg har bemærket, at bremsepadalen står lidt længere fremme (pedaler monteret i bunden) i forhold til koblingen. Kan dette normalt justeres?
Tak for hjælpen til jer! Men det var nu lidt mærkeligt at det den sidste gang efter køreturen var muligt en enkelt gang at træde pedalen længere ned?
Morten, kommer du til Classico? Så kunne du jo få vinen ved denne lejlighed?
Mange Alfa hilsner
Anders
3. august 2009 kl. 7:43 #9951AnonymInaktivProblemet kan skyldes af din hovedcylender ikke er tæt i lukket tilstand det er alm kendt problem har været udsat for det flere gange køb en ny men køb ATE modellen fra 1750 i stedet for den den såkaldte repro cylender
En anden fejlmulighed er at gummiringen i kaliber trækker stempel lidt for langt tilbage så at stempel får længere vandring inden den bremser optimalt det kan du afprøve på fler måder mål afstand mellem klodser skiver/stempel med søgeblade eller prøv at blokere slange med dertil beregnet VÆRKTØJ så at der ikke kommer tryk ud til kaliberstempel
og hvis der er god pedaltryk på er hovedcylender ok men er der lang vandring så er den nok utæt i bundpakning så skift til ny hovedcylender
4. august 2009 kl. 21:37 #9966Klaus HahnDeltagerHar haft samme problem – var kommet til at bytte rundt så udluftningsnipler sad nederst, og så er det ganske umuligt at få det til at virke. Jeg byttede rundt da jeg endelig opdagede fejlen, og så var alt iorden igen 😉
5. august 2009 kl. 8:42 #9971Morten SvendsenDeltagerGodt du fik det til at virke, om der er flere problemer som herluf indikerer ved jeg ikke, i hvert tilfælde virkede metoden på min egen bil. Ved ikke om jeg kommer til classico, jeg har hele skidtet på Spideren skilt ad. Reservedele er dog på vej, så måske….
5. august 2009 kl. 16:57 #9975Anders MunkDeltagerHej til de glade Alfister!
Jo altså, tingene har udviklet sig lidt!
Selvom jeg, som tidligere beskrevet, undrede mig lidt over at bremsepedalen i visse situationer pludselig kunne trædes længere ned, var jeg nu glad for at pedalen efter Mortens gode råd, nu ikke længere kunne pumpes.
Da det var fint vejr, ville jeg udnytte situationen, og udføre den ultimative test, en rask tur fra Skanderborg til Kalø Vig(Mols) hvot alt lige fra Brandbiler til Jaguar E og
Alfa Romeo montreal mødes hver tirsdag aften i sommer perioden (det er altså en tur værd)Nå. turen gik fint derop, men på hjemvejen synes jeg problemet blev mere og mere udtalt – hvis jeg holdt i kø, og holdt let foden på bremsen, forsatte pedalen lidt efter lidt direkte mod bunden!
Helt galt blev det da jeg nåede Århus, der var ikke længere bremsetryk! og gæt hvem der lå i mit bakspejl? – Politiet! Det lykkedes dog at liste hjem på “håndbremsen”Da jeg kom hjem, var beholderen ti bremsevæske tom(!)
Så jeg må i gang igen her til aften – laves skal det!
Godt jeg har Mortens nemme udluftnings metode.
Vi høres!
Mvh
Anders
10. august 2009 kl. 21:29 #9999Anders MunkDeltagerLige lidt nyt fra garagen, selvom der er gået lidt tid (skulle lige have lukket Festivallen:-)
Det viste sig at bremseforstærkeren var nærmest fyldt op med bremsevæske, og det var ikke kun ny væske, at dømme ud fra farven.
Membraner ser OK ud, men selve spidsen af stemplet ser lidt anløbent ud. Jeg kan forstå, at det normalt ikke kan svare sig at renovere bremseforstærkeren, så jeg går og venter på en nyere model.Mvh
Anders
2. september 2009 kl. 16:09 #10052AnonymInaktivHej Anders – du har sikkert fået løs dit problem med bremseforstærkeren, men jeg vil gøre opmærksom på, at man kan købe forstærkeren, enten ny eller ombytning.
F.eks. Highwoodalfa.com har dem til
Bendix ny £ 212,75
Bendix omb. £ 143,75
Lockheed omb. £ 258,75
Erik -
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.