Alfa Romeo NYT
Medlemslogin
| Konkurrence |
| Søndag, 01 Februar 2026 00:00 |
Udfordring af din Alfa-viden Konkurrencen fra Alfa Romeo NYT nr. 1/20261. Hvad hedder modellen? 2. Hvornår blev modellen introduceret? 3. Hvad er der gjort for at forbedre modellens vægtfordeling for/bag? Løsningen sendes til: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Hvis du skriver brev, så skriv til: Erik Schifter-Holm Solängen 51 S-23169 Skegrie Vi skal have dit svar senest den 25. februar 2025, hvis du vil deltage i lodtrækningen. Konkurrencen fra Alfa Romeo NYT nr. 6/2025 Til konkurrencen i sidste blad har vi modtaget fem svar, hvoraf de tre var helt rigtige.
Tage Hyldgaard-Jensen skriver: Billedet viser en træform, som man brugte til udformning af karosseridele til Alfa Romeo Giulietta Sprint fra 1954. Bilen havde tromlebremser hele vejen rundt. Et billede af denne træform var i FDM’s Motor i 1984, ledsaget af teksten: ”Denne temperamentsfyldte Alfa Romeo Giulietta Sprint fra Bertone havde en 4-cylindret 1,3 liter motor.” Jeg vil her gengive en oversættelse af et afsnit af en stor og virkelig fin artikel om bilen, som var på www.italiaspeed.com i 2004 i anledning af bilens 50 års jubilæum. Den 21. april 1954 åbnede den 36. biludstilling i Torino, og der var stor interesse for Alfa Romeo Giulietta Sprint, der var blevet præsenteret et par dage tidligere for den italienske presse. Da udstillingen åbnede, ventede der en overraskelse, for den udstillede bil var ikke den røde lotteri-prototype, der havde medvirket i en ceremoni med udklædte figurer på Portello-fabrikken. Faktisk var den Giulietta Sprint, der blev udstillet på Alfa Romeos stand, malet Capri Blue og manglede både bagklap og tank-klap. Alle ved, at Giulietta Sprint blev designet af Carrozzeria Bertone, men det hører med til historien, at mere end én designer bidrog til skabelsen af den nye coupé. Den første prototype var skabt af Giuseppe Scarnati, en Alfa Romeo-designer, der skabte og producerede den første prototype i Alfa Romeos specialkarosseri-afdeling mellem 1951 og 1953. Men den manglede dog noget ifølge Francesco Quaroni, der var administrerende direktør for Alfa Romeo, så han hentede designerne Mario Boano fra Ghia og Franco Scaglione fra Bertone, der samarbejdede om en ny prototype, men Mario Boano trak sig senere, da han skulle lede det nyoprettede Centro Stile Fiat. På et tidspunkt satte Nuccio Bertone dog hælene i og bad Quaroni om lov til, at Bertone kunne færdiggøre designet. Bertone, inspireret af den legendariske 1900 Sprint fra 1951 og den efterfølgende Super Sprint-version (den hurtigste 2-liters bil på sin tid med 190 km/t), designede derefter Giulietta Sprint med en front, der mindede om det stilistiske motiv fra 1900-modellen med en central kølergrill som en mund og luftindtag som et sæt overskæg. Baglygterne havde derimod glatte hjørner uden baklygter. Så selvom ideen til Giulietta Sprint opstod i en Alfa Romeo-designgruppe ledet af ingeniøren Orazio Setta, der begyndte at udarbejde ideer til Giulietta Sprint allerede i 1951, så har den endelige version Franco Scagliones umiskendelige signatur fra Bertone. Ifølge Alfa Romeos planer skulle denne tiltalende, sporty bil fungere som en teaser for at forberede folk på fremkomsten af en Giulietta berlina, der var planlagt til det følgende år. Men Giulietta Sprint fik en så varm velkomst, at tingene ikke gik som planlagt, og efter biludstillingen i Torino blev Alfa Romeo-forhandlerne bogstaveligt talt belejret. Nu stod Bertone for alvor over for en vanskelig opgave, idet værkstedet i Corso Peschiera i Torino bestemt ikke var i stand til at imødekomme en efterspørgsel af denne størrelsesorden. For at imødekomme den ekstraordinære efterspørgsel tilkaldte Nuccio Bertone pladesmede, der arbejdede på små værksteder i Torino, som forsynede ham med karrosserier, der delvist var lavet i hånden på træforme og delvist var lavet af pressede paneler. Af denne grund var de første Giulietta Sprint-eksemplarer, hvor kun 12 køretøjer blev registreret i 1954, virkelig håndbyggede, og ikke to biler var ens. Trods disse tapre og opfindsomme forsøg steg efterspørgslen til hidtil usete dimensioner, og derfor åbnede Bertone i 1960 en ny fabrik i Grugliasco i udkanten af Torino og forvandlede sit anerkendte karosseriværksted til en verdenskendt industri. Forløberen for Giulietta-familien fangede straks offentlighedens opmærksomhed, og mere end 700 bestillinger blev modtaget alene under biludstillingen i Torino. Dette var en sand succes, når man tænker på, at prisen var mere end 1.700.000 lire, mens en arbejders månedsløn var omkring 40.000 lire, og et fjernsyn kostede 180.000 lire. I øvrigt fejrer italiensk fjernsyn også sin 50-års fødselsdag samtidig med Giulietta Sprint. Den 3. januar 1954 var den officielle dato, hvor RAI-programmerne begyndte med ca. 4 timer om dagen, modtaget af næsten 24.000 abonnenter på den nye offentlige tjeneste. Det første år blev der købt 170.000 tv-apparater, og tallet steg til 350.000 i 1955 og oversteg en million i 1958. Trods sin lille størrelse (3.980 mm i længden, 1.540 mm i bredden og 1.320 mm i højden) var bilen vellykket med sin rene, enkle ydre form, der var virkelig revolutionerende for sin tid, og den ville slet ikke se malplaceret ud på vejen i dag. Giulietta Sprints profil fik den til at se ud, som om den var født til racerløb, og den eneste dekorative detalje på dens strømlinede karrosseri var en kromliste på dørene. Dette sportslige kald afspejledes inde i modellen med et spartansk instrumentbræt i stål, der inkluderede speedometer med kilometertæller og triptæller, omdrejningstæller, olietryksmåler, olietermometer, tankmåler og kølevandstermometer. Bilens aerodynamiske form blev suppleret af banebrydende specifikationer, herunder en helt ny 1.290 cm3 motor med en maksimal effekt på 65 hk ved 6.000 omdr./min., der gav modellen til en tophastighed på 165 km/t, hvormed Giulietta Sprint var den hurtigste bil i sin klasse. Den 1,3-liters 4-cylindrede rækkemotor var lavet af aluminium (for absolut første gang i bilverdenen), ligesom gearkassen og differentialehuset. Cylinderforingerne var af støbejern, og ventilsystemet var med dobbelte overliggende knastaksler (usædvanligt for en lille motor på det tidspunkt), og krumtapakslen havde fem hovedlejer. Den baghjulstrukne bil var også bemærkelsesværdig for sit ratgear med gearskifte på ratstammen (bundgear med gearstang i gulvet blev indført i 1957) og håndbremsen var placeret under instrumentbrættet til venstre for rattet. Forhjulsophænget var uafhængigt med skruefjedre, bærearme og krængningsstabilisator. Baghjulsophænget var med stiv bagaksel, skruefjedre og øvre bærearme. Bremserne var med fire tromlebremser produceret ved hjælp af en særlig Alfa Romeo-støbeproces. Med sin stærke motorydelse og fremragende køreegenskaber var Giulietta Sprint det bedste, som bilindustrien kunne tilbyde på det tidspunkt. Udover gode køreegenskaber kunne der fås en række ekstraudstyr, der var usædvanligt på den tid, nemlig kuffert-sæt med stropper til at fastgøre dem til hynderne bag forsæderne, tågelygter, radio, instrumentbræt beklædt med kunstlæder, sædebetræk af ægte læder, luftdyser i instrumentbrættets sider og et 3-eget aluminiumsrat med ratkrans af træ. Lidt bonus-information: Den prototype, der blev vist på biludstillingen i Paris i efteråret 1954, fik navnet "Manuals", fordi den var blevet brugt i august samme år til at producere instruktionsbøger og også til officielle fotos. Lykkens gudinde har udtrukket en rigtig besvarelse, og den heldige vinder er: Thomas Aleth Thomsen, København V Vi gratulerer med tre flasker italiensk rødvin.  |
© 2008-2025 Alfa Romeo Klub Danmark