Månedens Klassiker - 1960 til 1969
Fredag, 01 Juni 2001 00:00
 

ALFA ROMEO GIULIA TZ og TZ2

Denne Alfa Romeo skulle egentlig havde heddet Giulia GTZ (Gran Turismo Zagato), men den blev hurtigt kendt som Giulia TZ (Tubolare Zagato) grund af dens rørramme-konstruktion, der radikalt adskilte den fra andre Giulia-varianter.

   
TZ (til højre, TZ2 til venstre) er en af de flotteste Alfa'er overhovedet. Zagato, som ellers godt kan lave noget, der støder øjet lidt, har her lavet en fuldtræffer.
Her skråt bagfra ses den elegante, skarpt afskårne Kamm-hæk.
TZ2'eren (til venstre, TZ til højre) er ekstrem lav, og den er med glasfiber­karrosseri.
Zagato var ansvarlig for bilens aluminiumskarrosseri, der var en forbedring af Giulietta SZ Coda Tronea's design, og takket være d'herrer Sanesi, Bonini, Moroni og Zanardi fra Portello-fabrikken blev bilen den hurtigste bil med en motor under 1.600 ccm.


Motoren var identisk med motoren i en Giulia Sprint Speciale bortset fra, at den var forsynet med to Weber-karburatorer af typen 45 DCOE 14, og at både indsugnings- og udstødningsmanifold var ændret. Enkelt-tænding var standard, men dobbelt-tænding kunne tilbydes fra 1965. Det mest bemærkelsesværdige ved Giulia TZ var dens baghjulsophæng, der foruden sin lette konstruktion også havde mange justeringsmuligheder således, at bilen kunne justeres fra bane til bane.

Giulia TZ var resultatet af Alfa Romeo's nyfundne motivation for væddeløbskørsel, der i høj grad skyldtes den daværende bestyrelsesformand, Giuseppe Luraghi, der tog initiativ til etablering af Alfa Romeo's egen væddeløbs-afdeling, Autodelta.

     
Interiør i en Giulia TZ. Omdrejningstælleren er lige foran føreren, og speedometeret i midten.
Chassis til en Giulia TZ. Bemærk rørramme-konstruktionen, den "kæntrede" motor, det avancerede baghjuls­ophæng med indvendige bremser og den store brændstoftank.

Interiør i en Giulia TZ2. Der er flere instrumenter, og speedometeret er nu flyttet helt over foran passagersædet.
Udviklingen fortsatte, og i 1965 blev Giulia TZ2 præsenteret. Chassis' et var blevet ændret på nogle få punkter, men karrosseriet var nyt. Den havde nu glasfiber-karrosseri, 13" hjul, tørsump-smøring og et lavere tyngdepunkt. På nær tre eller fire eksemplarer var de alle forbeholdt væddeløbskørsel.

Både Giulia TZ Dg TZ2 kan bryste sig af mange fornemme sejre, herunder: Coppa delle Alpi i 1964 med Rolland & Augias, Melboume 6 timer i 1965 med Roberto Businello, Giro d'Italia 1965 med de Adamich & Lini samt Cervenne Criterium i 1965 igen med Rolland & Augias. Derudover var der adskillige klasse-sejre i LeMans 24 timer, Targa Florio, Sebring 12 timer, Nürburgring 1000 km, Monza 1000 km og Tour de France.

   
TZ'eren havde lidt problemer med motorkølingen, og der blev lavet forskellige forsøg med luftindtag på front­klappen for at forbedre kølingen.

SPECIFIKATIONER, TZ

Opbygning
Rørramme-konstruktion af stålrør. Karrosseri af aluminium. Langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse, placeret ved motor. Baghjulstræk.

Motor
4-cylindret rækkemotor med to overliggende, kædetrukne knastaksler og to ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af aluminium. Boring 78 mm. Slaglængde 82 mm. Slagvolumen 1.570 ccm. Kompression 9,7:1. To karburatorer af typen Weber 45 DCOE 14. Maksimal ydelse 113 hk v/6.500 o/m. Maksimalt drejningsmoment 13,4 kgm v/4.200 o/m. Litereffekt 72 hk/l.

Transmission
Manuel 5-trins gearkasse med gearstang placeret i gulvet. Tør enkeltplade-kobling. Udveksling i gearkasse: 1. 3,26:1; 2. 1,99:1; 3. 1,36:1.; 4. 1:1; 5. 0,85:1; R. 3,25:1. Udveksling i differentiale: 4,1:1.

Hjulophæng
For: Dobbelte triangler, skruefjedre, hydrauliske teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.
Bag: Uafhængigt ophæng med triangler, reaktionsarrne, skruefjedre, hydrauliske teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.

Styretøj
Snekke/rulle.

Bremser
Hydraulisk system med skivebremser alle hjul. Mekanisk håndbremse baghjuleme.

Hjul
Aluminiumsfælge i størrelse 4,5x15" foran og 5x13" bag, alle med dæk i størrelse 155-15.

Mål og vægt
Længde 395 cm. Bredde 151 cm. Højde 120 cm. Akselafstand 220 cm. Sporvidde for/bag 130/130 cm. Egenvægt 660 kg. Benzintank 100 liter.

Præstationer
Tophastighed 215 km/t.

Produktion
1963-1966, Giulia TZ 108 stk.
1965-1967, Giulia TZ2 9 stk.
 

   

Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Fabrikstegning & Internettet.

 

 

Banner

© 2008-2023 Alfa Romeo Klub Danmark