Alfa Romeo Klub Danmark - 1922: Alfa Romeo R.L.
Månedens Klassiker - 1920 til 1929
Søndag, 01 Juni 2008 00:00
 

ALFA ROMEO R.L.

Alfa Romeo RL blev præsenteret i Milano i oktober 1921, og bilens chassis blev i de kommende år anvendt med flere forskellige karrosserityper.

     
RL Turismo serie 7 fra 1926 med karrosseri af Cesare Sala.
RL Normale med torpedo-karrosseri af Zagato.

Den 6-cylindrede støbejernsmotor i Alfa Romeo RL blev konstrueret i slutningen af 1920, og det var meningen, at motoren skulle anvendes til væddeløbsbrug i 1922, hvor motorernes slagvolumen ikke måtte overstige 3 liter, men i det internationale reglement blev motorstørrelsen ændret fra 3 til 2 liter, og dermed blev Alfa Romeo RL en gadebil, omend en hurtig én af slagsen.

I 1922 blev der kun fremstillet 6 eksemplarer, og de kaldes serie 1. Serie 2 fra 1923 var nærmest uændret i forhold til serie 1, men i september 1923 skete der noget.

serie 3 var båndbremserne ved baghjulene erstattet af tromlebremser, og bilen havde nu også forhjulsbremser. Båndbremser består af en tromle, der følger hjulets omdrejninger, og et bånd, der er lagt rundt om tromlen. Båndets ender er fastgjort til en stang, hvis ene ende er fastgjort bilen. Når stangens anden ende påvirkes af chaufføren, strammes båndet om tromlen, og hjulet bremses. Med serie 3 blev stålfælgene erstattet af trådhjul, der tidligere kun havde været anvendt væddeløbsbiler.
 

 
   

RL Normale med torpedo-karrosseri af Zagato.

 
Motor til RL Turismo serie 6. Gummi-kileremmen på billedet er ikke tidstypisk. Den oprindelige rem bestod af læderblokke, der blev holdt sammen af metalled. Instrumentbræt i en RL Super Sport. Fra venstre ses omdrejningstæller, speedometer, olietryksmåler (mørk skive), tændingslås og lyskontakter (i midten bag ratkransen), ur samt kombineret brændstof-trykmåler og -mængdemåler (mørk skive). Tænding og håndgas kan justeres med arme i rattet.

RL Normale ændrede med serie 6 i 1925 navn til RL Turismo, og boringen var nu øget til 76 mm, hvormed slagvolumen var øget til 2.994 cm3. Ydelsen var nu 61 hk, hvilket rakte til en tophastighed på 115 km/t.

Med serie 7 blev karburator og tændrørerne flyttet til motorens venstre side, og udstødningsmanifolden blev flyttet til motorens højre side, og tromlebremsernes størrelse blev øget fra 360 til 420 mm.

Parallelt med den almindelige RL-serie blev der fremstillet en RL Sport-serie med kortere akselafstand, oliekøler og større og kraftigere motor. RL Sport havde en akselafstand på 314 cm og en motor på 2.994 cm3 med to karburatorer og en ydelse på 71 hk v/3.500 o/m, og tophastigheden var 130 km/t. RL Sport havde trådhjul af mærket Rudge-Whitworth, og i september 1923 fik den også andre bremser og forhjulsbremser. RL Sport deltog med succes i mange væddeløb.

I 1925 ændrede RL Sport navn til RL Super Sport med serie 6, og motoren ydede nu 83 hk, men tophastigheden var stadig 130 km/t. RL Super Sport havde en knastakseldrevet luftpumpe, der skabte et overtryk på 0,2 bar i brændstoftanken, en håndbetjent luftpumpe til at skabe overtryk, inden motoren skulle startes, tørsumpsmøring med en olietank på 14 liter og en “spids” kølerkappe. Fra serie 7 i 1926 fik RL Super Sport de store tromlebremser på 420 mm.

     
Enzo Ferrari bag rattet på en RL Sport serie 2, fotograferet ved Monza-banen under Coppa delle Alpi-løbet i august 1923.
Reklame for “The world’s finest sports car”, der kunne købes i Baker Street i London.

Til det 14. Targa Florio-landevejsløb på Sicilien den 15. april 1923 blev der fremstillet fem biler. To biler havde boring på 78 mm, slagvolumen på 3.154 cm3, ydelse på 95 hk og tophastighed på 157 km/t, og tre biler havde boring på 76 mm, slagvolumen på 2.994 cm3, ydelse på 88 hk og en tophastighed på 145 km/t. Alle fem biler havde et åbent to-personers karrosseri med en cylinderformet brændstoftank bag sæderne. Tre af de fem biler kom i mål som nummer 1, 2 og 4, og det 432 km lange løb blev vundet af Ugo Sivocci i en RL (3.154 cm3) med en gennemsnitshastighed på 59,177 km/t. Ugo Sivoccis bil var den første Alfa Romeo med et firkløvermærke. Mærket skulle bringe held, og det blev derefter et symbol på Alfa Romeos væddeløbsbiler. Antonio Ascari i en RL (2.994 cm3) og Ferdinando Minoia i en 6-cylindret Steyr blev henholdsvis nummer 2 og 3. De fem RL-biler opnåede flere andre sejre i 1923, Giulio Masetti vandt et løb på Mugello-banen, og Antonio Ascari vandt det allerførste løb på Cremonabanen, hvor en strækning på 10 km blev kørt med en gennemsnitshastighed på 157 km/t.


Året efter blev fem biler forberedt til det 15. Targa Florio-landevejsløb den 27. april 1924. To biler havde en motor 2.994 cm3 med en ydelse 90 hk, og tre biler havde en motor med boring 80 mm, slaglængde 120 mm, slagvolumen 3.620 cm3 og en ydelse 125 hk. Tophastigheden var henholdsvis 150 og 180 km/t. Det længe ud til, at Antonio Ascari i en RL ville vinde løbet, men han kørte af banen hundrede meter før målstregen. Løbet blev vundet af Christian Werner i en Mercedes-Benz “Indy” med en gennemsnitshastighed 66,017 km/t. Giulio Masetti i en RL (3.620 cm3) og Pietro Bordino i en Fiat 501 SS Speciale/Compressore blev henholdsvis nummer 2 og 3. Ved løbet Cremona-banen i 1924 kørte Giuseppe Campari i en RL en strækning 10 km med en gennemsnitshastighed 178 km/t, og løbet blev vundet af Antonio Ascari i en helt ny Alfa Romeo P2. I 1924 opnåede RL-bilerne flere andre sejre, og den første udgave af det 460 km lange landevejsløb Coppa Acerbo ved Pescara Adriaterhavskysten blev vundet af Enzo Ferrari i en RL med en motor 3.620 cm3.

Alfa Romeo vandt i øvrigt syv af de første ni Coppa Acerbo-løb, kun overgået af Bugatti i 1926 og af Maserati i 1930. I 1934 blev der i Grand Prix-reglementet indført en vægtgrænse 750 kg, hvormed RL-bilerne, der med to reservehjul vejede 1.000 kg, ikke længere kunne deltage, og fra 1934 til 1938 blev Coppa Acerbo-løbet vundet af Mercedes-Benz og Auto Union.
 

 
    Enzo Ferrari i en RL som vinder af Coppa Acerbo-løbet ved Pescara i 1924.  
RL Normale serie 4 med konstruktøren Giuseppe Merosi bag rattet.
Ugo Sivocci i en RL under Targa Florio-løbet på Sicilien i 1923.

SPECIFIKATIONER, R.L.

Opbygning
Stålchassisramme med karrosseri af stålplade. Langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse placeret i midten. Baghjulstræk.

Motor
6-cylindret rækkemotor med én sideliggende, tandhjulstrukket knastaksel og to topventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af støbejern. Boring 75 mm. Slaglængde 110 mm. Slagvolumen 2.916 cm3. Kompression 5,2:1. En lodret enkeltkarburator. Maksimal ydelse 56 hk v/3.200 o/m. Litereffekt 19,2 hk/l.

Transmission
Manuel 4-trins gearkasse med gearstang, placeret i gulvet. Tør flerpladekobling. Udveksling i gearkasse: 1. 3,5:1; 2. 2,5:1; 3. 1,77:1; 4. 1:1; R. 4,5:1. Udveksling i differentiale: 4,6:1.

Hjulophæng
For og bag: Stiv aksel med langsliggende, halv-elliptiske bladfjedre og friktionsstøddæmpere.

Styretøj
Snekke/rulle.

Hjul
Stålfælg med dæk i størrelse 860 x 160.

Bremser
Mekanisk system med båndbremser baghjulene.

Mål og vægt
Længde 511,5 cm. Akselafstand 344 cm. Sporvidde for/bag 144/144 cm. Egenvægt (torpedo) 1.800 kg. Benzintank 75 liter.

Præstationer
Tophastighed 110 km/t.

Produktion
RL Normale, serie 1, 1922 6 stk.
RL Normale, serie 2, 1923 607 stk.
RL Normale, serie 3-5, 1923-1925 702 stk.
RL Turismo, serie 6, 1925 195 stk.
RL Turismo, serie 7, 1926-1927 192 stk.
RL Sport, serie 1-2, 1922-1923 218 stk
RL Sport, serie 3-4, 1923-1924 176 stk.
RL Sport, serie 5, 1925 143 stk.
RL Super Sport, serie 6, 1925-1926 304 stk.
RL Super Sport, serie 7, 1926-1927 88 stk.
Total 2.631 stk.

Priser
(i alle tilfælde kun chassis)
RL Normale , serie 1-5 34.000 lire
RL Turismo, serie 6-7 48.000 lire
RL Sport, serie 1-5 36.000 lire
RL Super Sport, serie 6-7 56.000 lire

Tekst: Erik Schifter-Holm. Foto: Fabriksfoto og diverse.

 

 

Banner

© 2008-2018 Alfa Romeo Klub Danmark