|
Thomas Aleth Thomsen har sammenfattet historien i jubilæumsnummeret af Alfa Romeo NYT. (Redigeret med officielle oplysninger fra Alfa Romeo) |
|
 |
|
|
Fabrikken i Portello
I 1910 overtog aktieselskabet A.L.F.A. en fabrik i Portello i udkanten af Milano. Den første ejer, franskmanden Alexandre Darracq, havde igennem en årrække forsøgt at fa en produktion af biler i gang. Blandt andre tiltag var en letvægter med encylindret motor indkøbt hos Bollee. Køretøjerne fra virksomheden i Portello blev solgt under navnet S.A.I.D. Societa Italiana Automobili Darracq, af 1906. Desværre var kvaliteten for dårlig, og bilerne fik et meget dårligt ry.
ALFA skulle altså forsøge at vende fiasko til succes. Man ville producere bedre biler, der kunne passe til italienernes smag. Ingeniøren Giuseppi Merosi, tidligere udvikler for FIAT og Bianchi, blev ansat til at udvikle en touring-sport bil. Det blev til den første ALFA. Motoren var firecylindret. Konceptet for bilen og motoren er stamfar til alle senere ALFA og Alfa Romeo biler. Bedst kendt af disse allerførste typer er nu A.R. 24 HP.
Det er tydeligt, at det er konceptet let, firecylindret og agil, der er ALFA og senere Alfa Romeo's karakteristika. Som vi ved, gik det bedre med virksomheden i Portello i anden omgang, og senere skulle ALFA ROMEO blive blandt de første til at lave biler på et brugsmæssigt højt niveau, og som stadig var til at betale, og det har de gjort siden, når det lykkes.
|
|
1910 (65 mm)
A.L.F.A. (Anonima Lombarda Fabbrica Automobili) blev stiftet den 24 Juni 1910 i Milano, Italien. To af de traditionelle symboler fra Milano blev udvalgt til at udgøre logoet - korset, fra Milanos byvåben, og slangen, Visconti-familiens våbenskjold, blev indsat i en cirkel med ordene ALFA og MILANO trykt rundt i kanten. De to blev delt af to Savoy-knob. |
|
|
|
 |
|
 |
|
1915 (65 mm)
Ingeniøren, Nicola Romeo, overtog virksomheden og hans efternavn blev tilføjet logoet. Ordene i logoet blev ændret til at vise ALFA-ROMEO og MILANO. |
|
|
1476, Visconti våbenskjold på facaden af Sforzesco slottet i Milano. |
|
|
|
 |
|
|
Trademark
En anden vigtig del af tiltaget for at få succes var udviklingen af et nyt trademark, og ledelsen af Anonima Lombarda Fabbrica Automobili gav tegneren, Romano Cattaneo, til opgave at tegne et emblem til ALFA. Historien lyder nu, at alt imens han ventede på en sporvogn på Piazza Castello Terminus, så han emblemet over indgangen til Sforzesco slottet, og fik ideen. Han og ingeniøren, Giuseppei Merosi, skitserede sig derefter frem til noget nær det, vi kender i dag. På den måde blev det besluttet at bruge navnetræk og byens navn samt lokal heraldik, der kunne forbinde mærket med hjemegnens arv og industrielle tradition.
Navnetræk
Allerede i 1915 overtog Nicola Romeo dele af virksomheden og fik sit efternavn føjet til ALFA, der dengang stod på køleren med den slyngede skrift, vi kender i dag. Navnetrækket er i dag Alfa Romeo, men var tidligere ALFA og Alfa-Romeo Milano. Det anvendes både i emblemet, sat med en grotesk skrifttype, kendetegnet ved de helt runde O' er, og som selvstændigt navnetræk både i grotesk og slynget skrift. Den slyngede skrift anvendes i dag til at markere specialversioner af bilerne, for eksempel: Super og Selespeed. Tidligere også bilens modelnavn.
Heraldikken
Heraldikken består af to dele: Venstre (Dexter) og højre (Sinister). Den venstre side er et rødt kors på hvid baggrund. Det røde kors blev oprindelig båret af korsfarerne under de første italienske korstog fra 1095 og frem. Iblandt korsfarerne var Ottone Visconti, der senere blev greve af Milano, og som altså bevarede det røde kors, så det, siden 1394 officielt har været byvåben for Milano. Dele af adelen havde ret til at bruge krone med fem takker. Den er her placeret over figurens hoved.
Der er mange forskellige legender om slangen og figuren i dens mund. Her er tre:
-
Figuren i slangens mund er en vantro (Sarracen), der fortæres og dermed refererer til korsfarernes sejr over de vantro.
-
Det er Visconti' ernes historie om slangens styrke og snarrådighed, der overføres til deres tapre stamfader og hærfører ved en slangefødsel.
-
Slangen som symbol har været brugt lige siden tidernes morgen i religiøs og mytologisk forstand.
Når A.R. vælger at bruge disse to heraldiske symboler fra Lombardiet i deres trademark, er det fordi, de har en høj værdi for virksomheden, både historisk og geografisk, idet man vil give produkterne rødder og på positiv måde forbinde dem til købernes tro og minder ved genkendelse. Man bruger på den måde virksomhedens usynlige værdier til at stimulere forbrugeren opfattelsesmæssigt under dennes valg og køb af bilmærke. I disse år understreges dette forhold ved en høj grad af formmæssig reference, altså tredimensionel historisk citering, iblandet selve bilens formgivning. Denne udprægede citering kaldes for retrostil og har samme formål som brugen af historisk heraldik i emblemet.
|
|
1925 (75 mm)
En gylden laurbærkrans, der symboliserer sejren ved det første verdensmesterskab, blev føjet til logoet. |
|
 |
|
1946 (65 mm)
Da maskinerne, der er producerede emblemerne til bilerne, blev ødelagt under 2. verdenskrig, førte det til oprettelsen af en spartansk enkelt-farve (rød) version af logoet. |
|
 |
|
1950 (54 mm)
Med proklamationen af republikken Italien, blev Savoy-knobene erstattet af to bølgelinjer og alle farverne vendte tilbage på logoet. |
|
|
|
 |
|
|
 |
|
1972 (54 mm)
Alfasud-fabrikken, Pomigliano d'Arco, i Napoli åbnede og ordet MILANO blev fjernet sammen med de bølgede linjer. |
|
|
1974. Sådan ser trademark og navnetræk ud på reservedels-emballage. |
|
 |
|
|
Det femte element
Det femte element er typisk for bilbranding og skal give umiddelbar fjernkending af bilens mærke, ikke mindst i bakspejlet. De fire andre elementer i sådan branding-identitet er: Emblem, navnetræk, skriftsnit og farve. Skrifttypen er Futura, tegnet af Paul Renner og brugt siden 1928. Navnetræk i A.R.'s egen slyngede skrift. Farven er rød. Gul, sort og grøn bruges også i brandingen.
Først efter 2. Verdenskrig bliver det almindeligt at udnytte muligheden for at udvide fabrikkens branding med en egenartet frontfigur. AR. vælger helt oplagt skjoldet. Forestil dig et ridderskjold med heraldik. Her er heraldikken blot samlet i et emblem øverst i trianglen. I starten havde A.R. forskellige store griller som luftindtag. Siden har skjoldet været udformet på en lang række måder i forskellige materialer.
|
|
1982 (75 mm)
Laurbærkrans blev fjernet, og diameteren af logoet blev forøget. Logoets formelle elementer og farver blev redesignet med en forenkling af slangen og re-kompositionen af ALFA ROMEO i Futura skrifttype. |
|
 |
|
 |
|
2015 (75 mm)
Logoet er blevet fornyet og moderniseret på overfladen af designeren Robilant Associati, mens den karakteristiske form og de forskellige stilelementer er bibeholdt. |
|
|
1972. Emblem og skjold fra Giulia 1300 Super. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|