|
Månedens Klassiker -
1970 til 1979
|
|
Fredag, 01 April 2011 00:00 |
|
|
|
|
|
ALFA ROMEO 177
I 1979 vendte Alfa Romeo tilbage til Formel 1 med Alfa Romeo 177, og det var efter en pause på 28 år siden Juan Manuel Fangio’s VM-titel med Alfa Romeo 159 i 1951.
Alfa Romeo 177 var blevet designet i 1977 (deraf modelnavnet 177), Autodelta havde haft bilen klar siden 1978, og der var blevet gennemført testkørsler med Vittorio Brambilla bag rattet, men debuten fandt først sted ved Belgiens Grand Prix på Zolder-banen i maj 1979. Bilen blev kørt af Bruno Giacomelli, der måtte udgå på grund af uheld efter 21 af løbets i alt 70 omgange. Løbet blev vundet af Jody Scheckter i en Ferrari 312T4.
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
Bruno Giacomelli i sin Alfa Romeo 177. |
|
 |
|
|
Her i en anden aerodynamisk konfiguration. |
|
Alfa Romeo 177 deltog derefter i Frankrigs Grand Prix på Dijon-banen i juli 1979, og igen var det med Bruno Giacomelli bag rattet, der fuldførte løbet og kom i mål som nummer 17, fem omgange efter vinderen, Jean-Pierre Jabouille i en Renault RS10.
Bruno Giacomellis næste løb var Italiens Grand Prix på Monza-banen i september 1979, hvor han deltog i en Alfa Romeo 179. Model 179 havde en 12-cylindret 60º V-motor i stedet for den 12-cylindrede boksermotor i model 177, og effekten var nu på 525 hk. Bruno Giacomelli kørte af banen efter 28 af løbets i alt 50 omgange, men Vittorio Brambilla fuldførte løbet i en Alfa Romeo 177 og kom i mål som nr. 12, én omgang efter vinderen, Jody Scheckter i en Ferrari 312T4.
Det følgende løb var Canadas Grand Prix i Montreal i september 1979, men her deltog Bruno Giacomelli ikke. Vittorio Brambilla deltog i en Alfa Romeo 179, men han måtte udgå på grund af fejl i brændstofsystemet efter 52 af løbets i alt 72 omgange. Løbet blev vundet af Alan Jones i en Williams-Ford FW07.
Årets sidste løb var USA’s Grand Prix på Watkins Glen-banen i New York, og her deltog Bruno Giacomelli i en Alfa Romeo 179. Han blev dog tvunget af banen af Keke Rosberg på første omgang og fik beskadiget en styrearm og måtte udgå. Vittorio Brambilla skulle have deltaget i en anden Alfa Romeo 179, men det lykkedes ham ikke at kvalificere sig til starten.
Løbet blev vundet af Gilles Villeneuve i en Ferrari 312T4.
|
|
|
|
 |
|
|
|
Alfa Romeo 179 kørt af Patrick Depailler. |
|
I 1980 deltog to Alfa Romeo 179 og fire kørere, men kun tre løb blev fuldført, og det var med Bruno Giacomelli bag rattet. Hans bedste præstation i 1980 var pole position (forreste startposition) ved USA’s Grand Prix på Watkins Glen-banen i New York i oktober 1980 efter hurtigste testkørsel både fredag og lørdag. Det var Bruno Giacomellis første pole position i Formel 1 og Alfa Romeo’s første siden 1951. Bruno Giacomelli førte løbet og havde efter 30 omgange et forspring på 12 sekunder til sin forfølger, men Bruno Giacomelli måtte udgå efter 32 af løbets i alt 59 omgange på grund af fejl i det elektriske system. Løbet blev vundet af Alan Jones i en Williams-Ford FW07B. Franskmanden Patrick Depailler mistede livet i en Alfa Romeo 179 under testkørsel på Hockenheimring i august 1980 på grund af et bristet hjulophæng.
I 1981 deltog to Alfa Romeo 179 og to kørere. Mario Andretti fuldførte syv, og Bruno Giacomelli fuldførte otte af sæsonens 15 løb, og bedste præstation var Bruno Giacomellis tredjeplads ved Caesars Palace Grand Prix i Las Vegas i oktober 1981. Løbet blev vundet af Alan Jones i en Williams-Ford FW07C.
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
Bruno Giacomellis Alfa Romeo 182. |
|
I 1982 deltog to Alfa Romeo 179 i sæsonens første løb, og i de følgende deltog to Alfa Romeo 182, der var en videreudvikling af model 179. Set med Alfa Romeo-briller stod Andrea de Cesaris både for sæsonens bedste og næstbedste præstation. Først pole position ved USA’s Grand Prix på Long Beach-banen i Californien i april 1982, hvor han førte de første 15 omgange, men måtte udgå efter 33 af løbets i alt 75 omgange. Løbet blev vundet af Niki Lauda i en McLaren-Ford MP4B. Senere ved Monaco’s Grand Prix i maj 1982 løb han tør for brændstof efter 75 af løbets i alt 76 omgange, men det var nok til at sikre ham en tredjeplads. Løbet blev vundet af Riccardo Patrese i en Brabham-Ford BT49D.
|
|
SPECIFIKATIONER, 177
Opbygning
Monocoque af aluminium. Langsliggende motor, placeret centralt. Gearkasse, placeret bag motor. Baghjulstræk.
Motor:
12-cylindret boksermotor med 2x2 overliggende, tandhjulstrukne knastaksler og 4 ventiler pr. cylinder. Motorblok og topstykke af aluminium. Boring 77 mm. Slaglængde 53,6 mm. Slagvolumen 2.995 cm3. Kompression 11,0:1. Mekanisk multipoint-benzinindsprøjtning af mærket Lucas. Maksimal ydelse 520 hk v/12.000 o/m. Maksimalt drejningsmoment 34 kgm v/9.000 o/m. Litereffekt 173,6 hk/l.hassisramme med karrosseri af stålplade. Langsliggende motor, placeret foran. Gearkasse, placeret ved motor. Baghjulstræk.
Transmission:
Manuel 6-trins gearkasse med gearstang, placeret i gulvet. Tør flerplade-kobling.
Hjulophæng:
For: Dobbelte triangler, skruefjedre, hydrauliske teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.
Bag: Dobbelte triangler, reaktionsarme, skruefjedre, hydrauliske teleskopstøddæmpere og krængningsstabilisator.
Bremser:
Hydraulisk system med skivebremser ved alle hjul og ventilerede bremseskiver, de bageste placeret ved gearkassen.
Styretøj
Tandstangsstyring.
Hjul:
Aluminiumsfælge med dæk i størrelse 10.00/22x13 for og 16,20/26x13 bag.
Mål og Vægt:
Længde 443 cm. Bredde 216 cm. Højde 104 cm. Akselafstand 274 cm. Sporvidde for/bag 166/161 cm. Egenvægt 600 kg. Brændstoftanke 200 liter.rådhjul med aluminiumsfælg og dæk i størrelse 5,5x17” for og 7x18”bag.
|
|
|
Tekst: Erik Schifter-Holm
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
