| Alfa Romeo Formel 1 i Aarhus |
| Mandag, 25 Maj 2015 10:26 |
|
Ved dette års Classic Race Aarhus deltog et par ældre formel 1-biler fra Alfa Romeo, bl.a. den på billederne viste Alfa Romeo 182B fra 1982. 182B var ikke Alfa Romeos mest succesfulde formel 1-racer. Faktisk udgik den fra flere løb end den gennemførte. Højdepunktet i Alfa Romeo 182B's karriere var en 3. plads i Monacos Grand Prix med Andrea de Cesaris bag rattet - selvom den løb tør for benzin på sidste omgang ... At se denne Alfa Romeo 182B, den ældre Alfa Romeo 179 og de andre ældre formel 1-biler på gaderne i Aarhus, må siges at være et af weekendens højdepunkter. Læs evt. mere om både Alfa Romeo 179 og Alfa Romeo 182B under "Modelhistorie". |
© 2008-2026 Alfa Romeo Klub Danmark