For nogle er Alfa Romeo mere end bare en bil ...
Susanne Pedersen er en af dem. Hun er så forelsket i det italienske bilmærke, at hun for et par måneder siden gik til en tatovør i Esbjerg og fik Alfa Romeos logo, alfa-dragen, tatoveret på sin ene ankel. "De andre piger i Alfaklub Danmark er vilde med min tatovering så der er mange, der også vil have én", ler Susanne Pedersen. Torsdag aften var hun og hendes mand, Bjarne Pedersen, til åbent hus hos CB Auto i Esbjerg for at se den nye Alfa 147.
"Nej, vi skal ikke have sådan én. Vi har lige købt en Alfa 156 stationcar med sænket undervogn, turbo og en masse ekstraudstyr. Den kører jeg i. Min mand har en gammel Alfa, og vi har har vel haft otte Alfa Romeoer indtil nu", siger Susanne Pedersen.
Ægteparret er ivrige fans og render til alt, hvad, hvad de kan nå af træf, åbent hus og andre Alfa-aktiviteter både i Danmark og i udlandet. Og så er parret aktive i Alfaklub Danmark, som tæller 2.000 medlemmer.
"Bilen er en lidenskab. Det må jeg indrømme", siger Susanne Pedersen. Og hvad mener de to eksperter så om den nye Alfa 147? "Det er en smart lille bil med et flot design, som kun italienere kan lave det", mener Susanne Pedersen. Bjarne Pedersen er mere nøgtern: "Den nye model er ikke så meget anderledes, end den gamle. Modellen har fået et facelift. Og det er stadig en konebil", siger han.
Fra "Ugeavisen Esbjerg", om Alfa Night, hvor man blev præsenteret for den faceliftede Alfa 147)
|