Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Klassikerne kom ud af deres vinterhi
Søndag, 01 April 2007 01:00
Sæsonen 2007 blev ”skudt” i gang med møde i Egå ...

Søren Poulsen havde indbudt til garagemøde i sin fine dito, Flere af Søren’s Giulietta’er måtte derfor ud i forårssolen. Bl.a. den nyligt indkøbte racer Giulietta Sprint Veloce.

   
Søren Poulsen's dejlige garage med et bredt udsnit af  deltagernes biler.
1600 Sprint bliver grundigt studeret.

Det velbesøgte møde, flere kørende i deres klassiker, i det fine, men lidt kølige martsvejr, startede med den traditionelle pizza og hyggesnak over bordene.

Efter spisningen holdt Peter Sejersen et foredrag om renovering af 105 bagtøj. Spændende og lærerigt fortalte Peter om de forskellige kontrolmål og oplevelser, han selv fik, da han total renoverede sin egen flotte Duetto Spider. Jeg tror de fleste deltagere fik indsigt i et område de ikke kendte til.

   
Jørgen Jacobsen (i rød vest) fortalte om sit indkøb af Giulia Spider.
Ole Middelhede (for bordenden) fortalte om sit indkøb af 1750 Spider Veloce fra USA.

Et nyt Classico medlem Ole Middelhede, fortalte om en nylig importeret 1750 Spider Veloce fra USA, købt næsten ubeset på E’Bay. Om de forskellige faldgrupper ved den form for handel.

Ole har lovet at skrive  den fulde historie i vores klubblad.

Jørgen Jacobsen fortalte om sin import af en Giulia Spider, og specielt om sit lille slagsmål med det danske toldvæsen. Alt sammen meget lærerigt, hvis man ”pønser” på at få klassiker fra udlandet.

Stor tak til Søren for husly og til Peter, Ole og Jørgen for de forskellige foredrag.

   
Snakken går livligt over bordene.
 
tekst: Hans Jørgen Jensen foto: Gert Lehmann
 
 

Banner

© 2008-2023 Alfa Romeo Klub Danmark