Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Arrangementer
Foregående måned Foregående dag Næste dag Næste måned
Vis år Vis måned Vis uge Vis i dag Søg Vælg ny måned
Bustur til Oldtimer Grand Prix
Fra Torsdag, 8. August 2019
Til Mandag, 12. August 2019
Traditionen tro arrangerer den jyske sektion atter i år den succesfulde tur til Oldtimer Grand Prix på Nürburgring i Eifelbjergene i dagene den 8. til 12. august (begge dage inkl.).

Vi bor på hotel Pollmanns direkte ved Moselfloden i den lille by Ernst, hvorfra der er cirka 50 min. transport til banen. Transporten foregår i bus og er inkl. i turen.

Takket være vores medlemsskab af Alfa Romeo Klub Danmark kan vi købe adgangsbilletter hos vores venner i den tyske Alfaclub til god pris. Billetterne samt armbind gælder for adgang til banen og depoterne/pitområde og fri forplejning i Alfaclub-teltet. Dette adgangsbevis købes hos tyskerne ved ankomst fredag formiddag til banen og er ikke inkl. i turen (pris cirka 40 €).

Der er fuldt program fredag, lørdag og søndag begyndende med teknisk kontrol og tidtagning fredag samt indledende heat. Lørdag og søndag køres spændende heat, og bilerne – selv om mange er fine gamle klenodier – bliver ikke sparet. Det er race for alle pengene, og der er lyd på.

Vi bor i den hyggelige Moseldal og vil også benytte opholdet til at indsnuse stemningen i dette fine område, blandt andet kendt for sine fine hvidvine. I år har vi reserveret ophold på Hotel Pollmanns, som vi har benyttet mange gange tidligere, men desværre har været optaget de seneste to år.

Turen udgår fra Jylland med de første opsamlinger i det midtjyske, Sunds, Hammel, Aarhus, osv. Præcis angivelse af opsamlingssted og tidspunkt oplyses i forbindelse med tilmelding.

Medlemmer fra Fyn og Sjælland indbydes selvfølgelig også til at deltage, og der vil i givet fald være påstigning typisk i Bramdrupdam og Røde Kro (via togforbindelse).

Undervejs på turen vil vi gøre nødvendige stop for frokost og lignende, og bussens kaffemaskine er leveringsdygtig hele vejen, ligesom køleskabet er fyldt op med kolde drikke.

Turens pris er 3.580 kr. for bustransport samt overnatning m/halvpension i delt dobbeltværelse. Enkeltværelse mod tillæg på 380 kr. (meget begrænset antal).
Indbetaling af depositum på 1.500 kr. ved tilmelding og restbeløb senest den 20. juli på konto: 7613 7504015. Husk at anføre OGP samt navn og evt. medlemsnummer.

Tilmelding til Jens Chr. Noes, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , eller tlf. 30 27 27 83.

Deltagerliste samt opsamlingssted og tidspunkt udsendes cirka en uge før afgang. Vi råder over 30 sengepladser, så vent ikke for længe.
Arrangør : Alfa Romeo Klub Danmark, Sektion Jylland

Tilbage


Banner

© 2008-2019 Alfa Romeo Klub Danmark