Boxertræf i Randbøldal |
|
|
Fra Fredag, 17. Juni 2022 Til Søndag, 19. Juni 2022
|
|
10-års jubilæum for Boxer Træffet og ikke mindst 50-års jubilæum for produktionen af modellen, der startede det hele, den i vores øjne legendariske Alfasud. Vi vil i anledning af dette og kun denne ene gang afholde træffet over en weekend på Randbøldal campingplads (www.randboldalcamping.dk) med festmiddag lørdag aften og grill fredag aften til dem, som ankommer dér.
 Programmet er ikke helt fastlagt endnu, men en god køretur i smukke Vejle Ådal lørdag ligger helt fast.
Da pladsen ligger midt i det område, vi kører i, er der mulighed for en længere tur med forskellige stop med bl.a. en frokostsandwich. Vi prøver at "slå et stort brød op", og det forlyder, at der er god opbakning fra især Holland, men vi forventer også gæster fra Tyskland, og hvis alt går vel fra et par andre lande.
Campingpladsen råder over cirka 40 hytter, så der er god mulighed for overnatning til en fornuftig pris. Vi håber, at folk har forståelse for, at der vil være noget egenbetaling, da dette ikke kan gøres på det sædvanlige "pølse m. brød budget".
Mere information følger ...
Vel mødt i Randbøldal til en rigtig hyggelig og uformel weekend. Tilmelding og yderligere information på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
.
OBS: Træffet er for alle, der kunne have en interesse. Ejerskab af en boxer er absolut ikke et krav.
Mvh. Team Boxer Grindsted |
Sted : Randbøldal Camping, Dalen 9, 7183 Randbøldal
Arrangør : Alfa Romeo Klub Danmark, Sektion Jylland |
Tilbage
|