Hej Frits,
Jeg har haft en Alfa GT 3,2 siden august 2012, og har kørt ca 60.000 km siden da. Tælleren står i dag på 118.000 km.
Det er en fornøjelse at sætte sig ind i den hver morgen, og jeg er stadig superglad for den.
Bilen ser jo skøn ud, men det er specielt den kraftige 6-cylindrede motor som den helt enestående. Kig ned i motorrummet, og du ser en gudesmuk motor med 6 forkrommede indsugningrør. Ikke noget med at alt er pakket ind i underlige plastikskjolde som motorer ellers er i dag.
Og når du starter motoren, lyder der et brøl, og selv i tomgang lyder en 6-cylindret Alfa-motor som den skønneste musik. Og under kørsel kan du enten nyde det kraftige bundtræk og lave hurtige overhalinger i 6 gear, eller du kan fyre den total af, og nyde den fedeste lyd, og en heftig acceleration, der kun overgås af virkelig hurtige biler (Ferrari etc).
Men alt er ikke ren lykke ! Der er en (økonomisk) bagside af guldmedaljen, som der er et par stykker der har påpeget.
Dels er der det med en grøn ejerafgift på 10.000 kr/år, forsikring på 8-9.000 kr/år og den kendsgerning at den kun går 8 km/liter.
Men den har også en tendens til løbende at kræve lidt flere reservedele end biler normalt gør.
Jeg har ikke haft problemer med hverken gearkasse eller selve motorens ædlere dele. Men jeg har lige fået skiftet kobling og tandrem (samlet pris ca. 20.000), og eller har jeg fået skiftet køler, bremser foran (skiver+klodser), et dørhåndtag, udstødning, vandpumpe, et specielt kølerør, håndbremsekabler og 3 gange skiftet luft masseflowmåler (som kan gå i stykker hvis man mange gange kører den hårdt ind i det røde felt/omdrejningsbegrænseren). Så sidstnævnte er min egen skyld, og det koster mig godt 3000 kr hver gang (og mere end 5000 kr, hvis du får det gjort på et Alfa-værksted).
Så skal du have en bil der er billig i drift, og uden lidt udfordringer en gang i mellem, så skal du nok have en 4-cylindret Toyota, som næppe giver sin ejer nogen virkelig glæde, hvis man er ude efter en "drivers car".
Men er du klar til at betale noget(en del) mere, for at få en karismatisk bil med fed lyd, lækkert udseende og godt med karisma, så bør du købe en Alfa GT 3,2 V6.
Det koster ekstra at have det sjovt hver dag.
De bedste Alfa-hilsner,
Karsten Rørbo